KOLDING OG OMEGNS B.F.
Begynderkursus

Dato: 04. april 2018

Tid: 19.00-21.00

Sted: Skolebigården på Vranderupvej 30.

Praktisk begynder kursus i biavl 2018. Kurset starter onsdag den 4. april og varer til slutningen af august. Det foregår hver onsdag fra kl. 19.00 til 21.00 i skolebigården på Vranderupvej 30. De to første aftener af kurset er der teoretisk undervisning. Efterfølgende vil du sammen med de andre kursister og erfarne biavlere/undervisere udføre sæsonens forskellige arbejder i staderne, tage honning fra og slynge den. Den øvrige teori vil vi gennemgå undervejs ud fra de observationer, vi gør i staderne. Du vil kunne låne bidragt i skolebigården. Det koster 500 kr. at deltage, og det inkluderer udover undervisningsmateriale: En bifamilie og et par handsker til hver deltager. Der er begrænset deltagerantal. Tilmelding og indbetaling senest første kursusaften til Ole Nielsen, tlf. 40 78 48 70, mail: koldingbiavl@gmail.com Det er ikke absolut nødvendigt at komme hver eneste onsdag - hold sommerferie med din familie med god samvittighed.

KOLDING OG OMEGNS B.F.

Læs mere om foreningen


SE ALLE ARRANGEMENTER