DET LOKALE ARBEJDE

Fundamentet i Danmarks Biavlerforening er de mere end 80 lokalforeninger fordelt over hele landet. Som medlem har du dit medlemskab gennem en af disse lokalforeninger. Du kan derfor deltage i en vifte af lokale aktiviteter og opbygge et netværk med biavlere i dit lokalområde. Det giver dig mulighed for at se og opleve, hvordan andre driver biavl. Du kan få gode råd, blive inspireret til at prøve nye og lettere fremgangsmåder. Eller bare opleve det hyggelige samvær, der er i alle foreninger. Danmarks Biavlerforening arbejder for at servicere de tilsluttede lokalforeninger, med blandt andet kontingentopkrævning, medlemsadministration, forsikring, undervisningsmaterialer, kurser m.m.

Tilbuddene i en lokalforening kan være:

  • Besøg i bigårde
  • Interessante foredrag
  • Inspirerende kurser
  • Fælles biavlsudflugter
  • Hyggeligt samvær
  • Honningbedømmelse
  • Rådgivning om varroa-bekæmpelse
  • Skolebigård