KALØVIG-EGNENS B.F.
Bustur til Knivholt Bilaug og Bangsbo Blomsterfestival i Frederikshavn

Dato: 02. juni 2018

Tid: 08.00 - 18.00

Sted: Afgang fra Rønde Skole

Turen går til Knivholt Hovedgård i Frederikshavn hvor vi besøger Knivholt Bilaug, som ligger 200 m fra Hovedgården, i en nyplantet æblelund anlagt i 2017. Knivholt Hovedgård er fra 1300 tallet, nu ejet af Frederikshavn kommune og benyttes til kunstudstillinger, koncerter, festlokaler, markeder, knivekurser, trædrejerværksted og masser af gamle håndværk har til huse her. Der er også forskellige udendørs aktiviteter samt overnatningsmuligheder i bivuakker. Vi besøger biavlerne, får en rundvisning i deres bigård og lokaler, som de deler med ornitologerne. Vi afslutter besøget med en let frokost hvorefter vi kører videre til Bangsbo Blomsterfestival. Her er det Bangsbo Hovedgård og park, som hvert år den første weekend i juni, danner rammen om den årlige blomsterfestival. Hovedgården er også fra 1300 tallet. På festivalen er der mange udstillere,  så foruden blomster kan vi møde Hjørring Biavlerforening, fjerkræsudstilling, optræden af dansere mv. Samtidig kan man besøge museet i Hovegården og Bovins stenhave. Der er mulighed for at købe forfriskninger på festivalpladsen. Sidst på eftermiddagen går turen hjemad og der serveres kaffe og kage i bussen. Program: Kl. 08.00  Afgang fra P-pladsen ved Rønde skole. Kaffe og rundstykke i bussen Kl. 10.00   Knivholt Hovedgård, hvor vi bliver vist rundt i bigården og får en let frokost inden at turen går videre. Kl. 12.30   Bangsbo Blomsterfestival Kl. 16.00   Bussen kører hjem til Rønde. Vi får kaffe og kage i bussen. Kl. 18.00   Forventet hjemkomst til Rønde Turen gennemføres ved minimum 40 deltagere. Pris: kr. 150,- pr. person inkl. formiddagskaffe, let frokost, eftermiddagskaffe og entré til Bangsbo Blomsterfestival Tilmelding: senest 16. maj til 60 12 15 33 eller kaloebiavl@gmail.com Tilmeldingen er bindende og sammen med tilmelding skal beløbet indbetales til foreningens konto i Danske Bank 4920-4920172830.

KALØVIG-EGNENS B.F.

Læs mere om foreningen


SE ALLE ARRANGEMENTER