JORDBÆR (FRAGARIA X ANANASSA)

Jordbær hører til blandt vore populæreste bærsorter. De findes i næsten alle haver. Dertil kommer en betydelig erhvervsavl.

Til jordbærslægten hører 10 arter, der med undtagelse af én, hører hjemme i den nordlige halvkugles tempererede zoner. Planterne har en kraftig vegetativ formering ved hjælp af deres overjordiske og rodslående ranker, eller udløbere.
Jordbærplantens blomsterstand er en halvskærm hvor blomsterne udspringer i en prioritetsrækkefølge. De første udsprungne blomster giver de største bær. Der findes 20 – 30 støvdragere i blomsten, som sidder i en ring ved basis af den hvælvede blomsterbund. Nektarierne findes mellem støvdragerne og blomsterbunden. Fra blomsterbunden udspringer talrige frugtanlæg med hver sin griffel. Ved befrugtning af et frugtanlæg udvikles en nøddefrugt. Befrugtningen udløser en hormonal effekt, der stimulerer væksten af blomsterbunden, som udvikler sig til en såkaldt falsk frugt – bærret. Med et stigende antal befrugtede frugtanlæg følger en øget bærvægt.Jordbær er selvfrugtbar og kan befrugtes med eget pollen, men bierne er nødvendige som overfører af pollen til de talrige frugtanlæg i den enkelte blomst. Mange forsøg har vist, at en god bestøvning kan give merudbytter på 25 – 50 %. I erhvervsjordbæravlen med større jordbærarealer, er det derfor vigtigt at sikre sig et passende antal bifamilier til bestøvningen.

Orla Svendsen