OM DBF

Danmarks Biavlerforening er en videns- og interesseorganisation for biavlerne i Danmark. Vi arbejder målrettet for at forbedre biavlens og biavlernes vilkår i Danmark. Vi er 5500 medlemmer og har 80 lokalforeninger landet over.

I Danmarks Biavlerforening arbejder vi aktivt for:

  • at forbedre biavlernes vilkår i Danmark
  • at sikre, at dansk honning er et unikt naturprodukt af højeste kvalitet
  • at sikre, at afgrøderne i dansk landbrug og frugtavl bliver tilstrækkeligt bestøvet
  • at sikre tilstrækkelig bestøvning af naturens blomstrende planter
  • at sikre honningbiernes sundhed og fødegrundlag

Danmarks Biavlerforening er stiftet den 5. juli 1866 og har i dag et sekretariat bestående af 6 ansatte samt et antal personer tilknyttet i forbindelse med projekter og ad hoc opgaver.

Foreningen udgiver Tidsskrift for Biavl, driver konsulenttjeneste med gratis telefonrådgivning, holder videregående kurser og studieture, gennemfører forsøg og projekter.