PROJEKTER I DBF

Danmarks Biavlerforening gennemfører forskellige projekter, der på forskellig måde kan bidrage med ny viden til landets biavlere. Projekterne er i vid udstrækning finansieret af eksterne midler. Der er dog altid fokus på, at projekterne skal passe ind i foreningens formål og/eller strategi, hvis de skal igangsættes.
For flere af projekterne gælder det, at medlemmer medvirker i forsøgsarbejde og opsamling af praktiske erfaringer. På den måde er projekterne med til at omdanne forskning til praktisk biavl. Dette sker blandt andet i den årlige forsøgsrapport, som udkommer med tidsskriftet i maj, samt ved diverse foredrag og i artikler i løbet af året.

 

Økologisk varroabekæmpelse
Projektet afsluttes i 2016 og et meget væsentligt element vil være revidering af foreningens temahæfte om varroabekæmpelse. Gennem de sidste par år har en del biavlere deltaget i forskellige afprøvninger, med det formål at indsamle mere viden om eksisterende og nye bekæmpelsesmetoder. Foreningens konsulenter har desuden deltaget i det internationale COLOSS netværk, hvor der er gennemført lignende undersøgelser på forskellige varroabekæmpelsesmetoder. Al den viden der er fremskaffet, vil blive samlet i et nyt temahæfte, som vil være up-to-date i forhold til varroabekæmpelse.
Det er dog et arbejde som vil fortsætte også i de kommende år, fordi kampen mod varroa nok aldrig ender. Der vil i 2016 også blive gennemført opfriskningskurser for lokalforeningernes varroainstruktører, som via projektet har fået udleveret demonstrationskasser og informationsmateriale om varroabekæmpelse.
Projektet er finansieret af det nationale biavlsprogram under Miljø- og Fødevareministeriet.

 

Observationsbigårde og kortlægning af vintertab
Observationsbigårde og kortlægning af vintertab i samarbejde med det internationale netværk COLOSS afsluttes også i 2016. I dette projekt indgår udviklingen af forskellige nye teknologier,
som skal komme interesserede biavlere til gavn. Et af disse er et nyt elektroniske stadekort, som vil blive tilbudt gratis til alle danske biavlere i forbindelse med Biavlskonferencen i
begyndelsen af marts. Herudover frigives også et nyt honningmeter, som på en mere moderne og overskuelig måde, skulle gøre informationerne fra Danmarks Biavlerforenings netværk af
stadevægte tilgængeligt for alle danske biavlere. Håbet er på den måde, at flere biavlere kan få glæde af at kunne følge med i hvordan f.eks. nektarindsamlingen forløber rundt omkring i landet, eller mere aktuelt hvor meget foder bierne har fortæret i løbet af vinteren. Den årligt tilbagevendende vintertabsundersøgelse er også en del af dette projekt, og vil blive gennemført til maj. Som noget nyt vil man ret hurtigt efter undersøgelsen er blevet gennemført, kunne se resultaterne og tidligere års resultater på www.varroa.dk/varroaviden/vintertab
Projektet er finansieret af det nationale biavlsprogram under Miljø- og Fødevareministeriet.

 

Nye muligheder – mere økologisk honning
Danmarks Biavlerforening vil med dette projekt arbejde med mulighederne for etablering af økologisk biavl i Danmark. I projektet har vi fået mulighed for at arbejde på udvikling af forskelligt informationsmateriale til danske biavlere, som skal beskrive regler og muligheder for støtte, samt at etablere ERFA-grupper og andre måder holder interesserede biavlere opdaterede på mulighederne for økologisk biavl. Der vil også blive oprettet to økologiske observationsbigårde, hvor de biavlstekniske udfordringer ved økologisk biavl kan analyseres. I projektet indgår også
Landbrug og Fødevarer, samt rådgivningsvirksomheden SEGES, som vil stå for kommunikation til landmændene, for på den måde at skabe bedre muligheder for kontakt mellem biavlere og landmænd.
Projektet er finansieret via Fonden for Økologisk Landbrug.

 

Valorizing African Agriculture (VALOR)
I VALOR-projektet, som løber frem til 2017, ser vi på muligheden for at beskytte unikke afrikanske landbrugsprodukter med titlen ”Beskyttet geografisk oprindelse”. Det betyder, at kun produkter produceret i et specifikt område kan markedsføres som kommende fra det område, som f.eks. lammefjordsgulerødder, som skal dyrkes i Lammefjorden. Målet er at gøre det muligt for de afrikanske lande at udnytte beskyttelsen til at forøge værdien og kvaliteten af deres landbrugsafgrøder. Honning indgår som et vigtigt eksempel, og tre PhD studerende fra Kenya, Tanzania og Ghana arbejder udelukkende med mulighederne for honning i deres respektive lande. I 2016 vil der blive afholdt stakeholder workshops i Tanzania og Ghana, nogle af resultaterne vil blive publiceret, feltarbejde og PhD afhandlinger vil blive næsten færdiggjorte, og højkvalitetshonninger forventes udvalgt. Specielt vil der blive set på muligheden for at inddrage værdien af biernes bestøvning af planter i titlen ”Beskyttet geografisk oprindelse” for honning. Gennem deltagelsen i projektet opnår Danmarks Biavlerforening viden om honning med ”beskyttet geografisk betegnelse” og om betaling for bestøvning. Projektet kan derudover medvirke til at forbrugere ser honning som et højværdi specialprodukt.
Projektet er finansieret via DANIDA.

 

Pollendiversitet og næringskvalitet til bier
En stabil adgang til pollen med høj diversitet og næringsværdi er vigtig for biernes sundhed og trivsel. I 2015 har 30 danske biavlere indsamlet pollen hver tredje uge fra 3 bifamilier i bigården. Biavlerne har opgjort antallet af forskellige farver på pollenklumperne i prøverne og indberettet data i en fælleseuropæisk database. I alt 214 prøver er desuden sendt til egentlig pollenanalyse på laboratorier i Celle i Tyskland og i Ankara i Tyrkiet. Resultaterne fra tidligere år har givet værdifuld viden om hvilke plantearter, som især dækker biernes næringsbehov. Desuden har projektet vist, at der bør være bedre muligheder for produktion af sortshonninger i Danmark.
Projektet indgår i det fælleseuropæiske projekt ”Citizen Science Investigation of pollen diversity” som gennemføres af en arbejdesgruppe under det internationale COLOSS netværk (www.coloss.org). Projektet afsluttes i 2016 med udarbejdelse af rapport og afslutningskonference i forbindelse med Danmarks Biavlerforenings 150 års Jubilæum.
Projektet er finansieret via Promilleafgiftsfonden for Landbrug.

 

Produktion af sortshonninger
Projekterne ”Biernes Fødegrundlag” og ”Pollendiversitet og næringskvalitet til bier” har vist at honningbier i mange dele af Danmark har relativt få plantearter som hovedtrækkilder i dele af sæsonen. Ved enkle driftstekniske metoder skulle der derfor være mulighed for at høste sortshonninger i disse egne og perioder. Der holdes i forbindelse med biavlskonferencen et ”projektstartmøde” hvor specialister fra biinstituttet i Celle vil instruere i teknikken i produktion af sortshonninger samt krav til honningkvaliteten.
Biavlere, som vil deltage i projektet, skal i løbet af sæsonen lave en registrering af masseblomstrende trækplanter i bigårdens omgivelser, sørge for at høste honning straks efter biernes træk på disse planter og levere prøver af honningen til analyse for kvalitet. Biavlerne får erfaring i produktion af sortshonninger, samt resultaterne af analyserne. I løbet af vinteren gennemføres møder for deltagerne hvor resultaterne gennemgås, og der foretages sensoriske bedømmelser af de deltagende honninger.
Projektet er planlagt til årene 2016–2018 og finansieres via Promilleafgiftsfonden for Landbrug.

 

Udvikling og kvalitet i biprodukter
Projektets formål er at lave innovation og nyudvikling inden for dansk biavl på et område der hidtil aldrig har været udforsket inden for dansk biavl. Projektet sætter fokus på en produktion af andre biprodukter end ”bare” honning. Der etableres en kvalitetsproduktion og markedsføring af dansk pollen og propolis.  Dette vil styrke rentabiliteten af dansk biavl og dermed styrke dansk biavl, den danske bibestand og sikre den nødvendige bestøvning af danske landbrugsafgrøder. Der etableres en informations og vidensdeling blandt danske biavler og forbrugere, således at dansk biavl vil komme over det eksisterende internationale vidensniveau. Når projektet er afsluttet kører der en dansk produktion af pollen og propolis.
Projektet er planlagt til årene 2017–2019 og finansieres via Promilleafgiftsfonden for Landbrug.