FØDEVARESTYRELSENS INDGRIBEN ER VIGTIG

Ekstrabladet bringer i dagens avis en historie om honningforfalskning, hvor firmaet Scandic Food angiveligt til nogle butikskæder har leveret kinesisk honning, der er tilsat sukker. Danmarks Biavlerforening finder det af største vigtighed, at der gribes ind overfor honningforfalskning.

Fødevarestyrelsen har ifølge kontrolrapporten sendt fem honninger til analyse på EU-kommissionens akkrediterede og anerkendte ekspert-laboratorium i Frankrig, som konstaterede at fire ud af fem honninger indeholdt sukker. Alle fire honninger, som indeholdt sukker, stammede fra Kina.

Danmarks Biavlerforening finder Fødevarestyrelsens arbejde meget vigtigt. Det er af største vigtighed, at forbrugerne kan regne med den vare de køber og at honning er den rene vare uden tilsætning af sukker. Flere lande rundt om i verden forholder sig meget kritisk overfor kinesisk honning, da der har været flere tilfælde, hvor kvaliteten ikke har været i orden.

”Vi kan ikke acceptere, at udenlandske producenter bryder en af branchens mest elementære love. Det er af største vigtighed, at der gribes ind i sådanne situationer og sagen viser, at systemet fungerer, og at Fødevarestyrelsen griber ind i sådanne situationer,” siger sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening Rune Havgaard Sørensen.

Reglerne for honning fremgår af Honningbekendtgørelsen. Her står det ganske klart: ”Honning må ikke tilsættes fødevareingredienser, herunder tilsætningsstoffer til fødevarer, ligesom andre tilsætninger end honning er forbudt, hvis produktet markedsføres som honning eller anvendes i et produkt, der er bestemt til konsum.”

OPLEV DET FARVERIGE INDIEN

OPLEV

Tag med på en spændende biavls- og kulturrejse. På grund af den store interesse for biavlsrejsen til Indien, bliver der lavet en ekstra afgang den 18. september 2016. I samarbejde med Danmarks Biavlerforening arrangerer Rejsebureauet Magical Himalaya en fantastisk efterårsrejse til Nordindien i 2016. Vi skal opleve forskellige slags bier og biavl, flot natur og en rigdom af kulturer og religioner.

Turen starter i lavlandet, hvor vi skal besøge driftige erhvervsbiavlere, som hvert år migrerer hundredevis af kilometer med deres bier, en materielforhandler samt det stemningsfulde Gyldne Tempel i Amritsar.

OPLEV2

Vi kører videre op i Himalaya på en spændende tur langs rismarker, natur og farverige dale til Dharamsala, hvor teplantager og høje bjerge i baggrunden pryder omgivelserne. Her besøger vi bl.a. en stationær biavler, Dalai Lamas tempel og et unikt gammelt klippetempel. For de vandreglade er der en dagsvandring i bjergene og for resten, en spændende dag i Dharamsala.

OPLEV3

Et højdepunkt på turen er et besøg i Kulludalen, hvor bierne næsten er hellige. Her skal vi bo i en landsby, og vi skal se biavl med den indiske honningbi, som man fra gammel tid har holdt i stader lavet i husenes vægge og i udhulede træstammer. På gåtur gennem skov og æbleplantager til små landsbyer, møder vi biavlere, ser det lokale liv og gamle templer. På en køretur op til Rohtang pas 4000 m.o.h., skuer vi udover Kulludalen og Himalayas snedækkede tinder. Rejsen afsluttes med et besøg til Taj Mahal i Agra, inden vi tager lyet tilbage Danmark.

Rejsen ledes af Lise Hansted og Harinder Singh, som er opvokset i Himalaya. De har tidligere boet mange år i Himalaya sammen med deres børn, hvor de bl.a. holdt bier og drev en æbleplantage, som vi besøger på turen. Lise har arbejdet med biavl mange steder i verden, og Harinder har en meget stor viden om Indien og Himalaya og taler adskillige indiske sprog udover dansk og engelsk.

Prisen er 20.880 kr. pr. person. Tilmeldingsfrist er den 31. marts 2016.

Se mere om turen her

BIER PÅ DISCOVERY CHANNEL

discovery

På torsdag den 17. marts kl. 22 kan du se biavl i fjernsynet. Det er i programmet ”Forklaring Følger”, som besøger Lars Fischer og Zofuz Knudsen fra Solens Hjerte. Værten Lasse Rimmer besøger de to fynske biavlere, som fortæller om bier og biavl.

Lars Fischer og Zofuz Knudsen skrev ”Månedens arbejde” i 2015 og har vundet flere hædersbevisninger for deres honning – blandt andet fik de både en guldmedalje og en sølvmedalje for deres honninger ved Apimondia kongressen i 2015.

discovery2

DANSK HONNING I VERDENS STØRSTE MADPROGRAM

Mandag den 7. marts kl. 19.00 på TV3 sætter det populære madprogram MasterChef fokus på dansk honning. Programmet, der oprindelig er britisk, er til dags dato er produceret i 56 lande, hvilket gør det til verdens største madprogram. Forskellige deltagere, som alle er amatører, konkurrerer om at lave den fineste mad, og bliver bedømt af et dommerpanel bestående af nogle af landets bedste kokke.

De otte deltagere får lov at arbejde med en prisvinder; en dansk honning, kåret som verdens bedste! Honningen kommer fra Fyn, nærmere bestemt Solens Hjerte, hvor biavlerne Zofuz Knudsen og Lars Fischer har leveret nogle glas af deres flydende og faste honning, der vandt henholdsvis sølv og guld på verdenskongressen i Sydkorea. Herudover har den berømte mjød fra Snoremark også fundet vej til programmet.

To og to skal deltagerne i programmet skabe en hovedret, der skal bringe dem i sikkerhed til endnu en dag i køkkenet. De to hold der klarer sig dårligst, skal kæmpe alle mod alle i endnu en honning-konkurrence. De fire deltagere dyster i dessert, og en af dem må lægge forklædet allerede efter første dag i MasterChef-køkkenet.

Se programmet MasterChef 2016 – Danmarks største madtalenter på TV3 mandag kl. 19:00.

DANSKHONNING

Foto: Rune Havgaard Sørensen

SOLEN SKINNEDE UDE OG INDE

SOLENSKINNEDE

Lørdag den 9. april holdt Danmarks Biavlerforening sin årlige generalforsamling, der bar præg af at det i år er foreningens 150 års jubilæum. Generalforsamlingen fik da også en festlig begyndelse, da den blev indledt af Danmarks Biavlerforenings stifter A.C. Andersen (i skikkelse af skuespiller Torben Iversen).
Generalforsamlingen blev holdt i god ro og orden og der var stor tilfredshed og opbakning fra de delegerede til det forgangne års mange aktiviteter. Budgettet for 2017 blev gennemgået og vedtaget. Således bliver kontingentet for 2017 på 710,- kr. Altså det samme som i år.

GENVALG TIL FORMAND OG BESTYRELSE
Knud Graaskov blev – uden modkandidat - genvalgt til posten som formand for Danmarks Biavlerforening. Til bestyrelsen skulle vælges tre kandidater og en suppleant.
De tre bestyrelsesmedlemmer som var på valg blev alle genvalgt med følgende stemmetal: Jens Sproegel (10.179 stemmer), Bo Brebøl (8550 stemmer) og Erling Atzen (6756 stemmer). Ivan Nielsen blev valgt til suppleant.

SOLENSKINNEDE2
Du kan læse et fyldigt referat fra generalforsamlingen i Tidsskrift for Biavl nr. 5

BIAVLERTUR TIL GEORGIEN

DEN 10.-20. SEPTEMBER 2016

På grænsen mellem Europa og Asien ligger Georgien med en prægtig oldkristen kultur og en helt enestående natur.
Georgien er det centrale hjemsted for Kaukaserbien ”Apis mellifera caucasia”. Den er tilpasset livet i bjergene med kolde vintre og varme somre.

Rundrejsen i Georgien byder på en stribe af spændende biavlerbesøg. Dertil kommer et skræddersyet kulturprogram med besøg til UNESCOs fredede seværdigheder, herlig lokal mad og kvalitetsvin fra Kaukasus.

Fra Tbilisi bevæger vi os afsted på en ti dage lang odyssé igennem Georgien og dets vigtige biavlskultur. Vi skal besøge praktiske biavlere med 1500 bistader og også ældgamle klostre med helt moderne biavl.
Du kan læse det fulde program her

Honning&Jordbærdag arrangementer 2016

Lørdag den 18. juni afholdes Honning&Jordbærdag. Det er dagen, hvor du har mulighed for at smage og købe sæsonens første nyslyngede honning. Den nyslyngede honning passer perfekt til jordbær - kom selv og smag. Der vil være arrangementer over hele landet - nedenfor kan du finde et arrangement i hærheden af dig.

2450 København SV/Københavns Amts B.F.
Igen i år er alle børn og voksne velkomne til honning- og jordbærdag ved Naturskolen og Bigården på Sydhavnstippen.
Vi henter tavler hos bierne og dypper friske jordbær direkte i den nye honning. En himmerigsmundfuld.
Hvis vejret er godt, kan du komme med ind i bigården og se bierne på nærmeste hold. Vi har bidragter til både børn og voksne. I kan også købe glas med ny, flydende honning.
Tid: Lørdag den 18. juni kl. 12:00.
Sted: Naturskolen, Fragtvej 9, 2450 København SV, lige ved Starcks byggemarked.
Arrangører: Naturskolen og biavlerne Selma og Ebbe Sønderriis.
Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.
Kontakt: Selma og Ebbe Sønderriis, 25473546

2630 Taastrup/Gl. Roskilde Amts B.F.
Honning og jordbærdag i Irma på Taastrup Hovedgade lørdag den 18. juni 2016 fra kl. 10-14.
Kom og få en smagsoplevelse og en snak om bier og honning. Der vil være smagsprøver og salg af nyslynget honning fra egen bigård samt af friske jordbær fra Irma.
Kontakt: Marianne Prosch Andersen 51290576

2750 Ballerup/Nordsjællandske Bivenner
Honning og jordbærdagen. Vi er OvergaardGutfelt/Smagen af honning.
Arrangementet sker på Lottenborg Have, Jonstrupvej 152, 2750 Ballerup, både den 18. og 19. juni kl 10-16.
Der vil være honningsmagning og mulighed for at komme en tur med i bierne.
Kontakt: Karin Gutfelt, 21447324

2800 Kgs. Lyngby/Københavns Amts Biavlerforening
Honning&Jordbærdag på Danmarks Tekniske Universitet. Arrangementet skal finde sted på Matematiktorvet torsdag d. 16. juni kl. 15 -18, hvor alle studerende og ansatte er velkomne til at smage på nyslynget honning og friskplukkede jordbær fra Rokkedyssegården.

2800 Kgs. Lyngby/Nordsjællandske Bivenner
Lørdag den 18. juni kl. 13 - 16 holder Nordsjællandske Bivenner åbent i og omkring foreningens bigård beliggende i Brede Park, Kgs. Lyngby. Indgang fra I.C. Modewegs Vej skråt over for Brede Allé. Der vil være smagsprøver og salg af både jordbær og nyhøstet honning. Jordbærrene kommer fra Rokkedyssegaard i Kirke Værløse, se www.rokkedyssegaard.dk. Der vil desuden være observationsstade med bier og plancheudstilling om biavl og foreningens aktiviteter. Foreningens slyngerum, hvor honningen slynges eller presses, kan beses, og bigården kan besøges i mindre hold. Vi udlåner bidragter. Alle er velkomne.
Kontakt: Bodil Branner 30 62 76 92

2880 Bagsværd/Nordsjællandske Bivenner
Søndag den 26. juni kl. 11 - 15 har Nordsjællandske Bivenner en stand på Aldershvile Planteskole, Bagsværdvej 194, Bagsværd. Der vil være smagsprøver og salg af både jordbær og nyhøstet honning. Der vil desuden være observationsstade med bier, plancheudstilling om biavl og bestøvning og orientering om gode biplanter. Bigården på planteskolen kan beses i mindre hold på annoncerede tidspunkter. Vi udlåner bidragter. Samme dag afholder planteskolen Rosens dag, se http://www.aldershvile-planteskole.dk
Kontakt: Lotte Skovdal 52994156

2970 Hørsholm/Hørsholm og Omegns B.F.
Hørsholm og Omegns B.F. afholder honning og jordbærdag i skolebigården den 18. juni.
Kontakt: Ole Michael Jensen, 24855726

3000 Helsingør/Kronborg Østre Birks B.F.
Nicolaj Wium + datter Nina afholder Honning og jordbær dag lørdag den 18 juni 2016 kl. 09 - 13 Axeltorv i Helsingør.
Kontakt: Nicolaj Wium, 49703071 / 20829751

3210 Vejby/Kronborg Vestre Birks B.F.
Et lokalt arrangement omkring honning og jordbærdag den 18. juni 2016 fra 10-14 (15).
Jeg vil lave arrangementet på Rabarbargaarden, Holløse Gade 21, 3210 Vejby sammen med familien Køster.
Kontakt: Jeanett Bruun, 25543201

3210 Vejby/Københavns Amts B.F.
Honning-Jordbærdag den 18/6-2016 hos Kødsnedkeren, Farvergaardsvej 14, 3210 Vejby.
Kontakt: Lene Kümmel, 30949255

3230 Græsted/Kronborg Vestre Birks B.F.
Kronborg Vestre Birks biavlerforening afholder Honning-jordbærdag 18. juni. Vi fortæller om og viser bier og sælger nyslynget honning. For alle interesserede.
Sted: I Skolebigården, Mårumvej 59, 3230 Græsted kl. 10.30-13.30.
Kontakt: Mette Simonsen, 30114774

3250 Gilleleje/ Frederiksborg B.F. Hillerød
Honning og jordbærdag. Jeg har en stand den 18 juni 2016 på Gilleleje torv fra kl.10.00 til kl. 14.00.
Kontakt: Søren Kristensen, 23833832

3400 Hillerød/Læsø B.F.
Honning & Jordbærdag lørdag den 18 juni. Lige som alle de andre år vil jeg stå på torvet i 3400 Hillerød fra kl. 9 til ca. 14 med min honning lad cykel.
Kontakt Ole Sam Nielsen, 20105263

3540 Lynge/Frederiksborg BF Hillerød
Honning / jordbærdag fredag d. 17. juni. Vi står ved SuperBrugsen i Lynge.
Kontakt: Susanne Hansen, 20670767

4000 Roskilde/Gl. Roskilde Amts B.F.
Lørdag den 18. juni fra kl. 10.00 til 15.00. Arrangementet afholdes hos Åse og Ulrik Salmonsen, Valnødlund, Glimvej 19 b, Glim, 4000 Roskilde.
Kontakt: Åse og Ulrik, 51886269 – 20259269.

Honning & Jordbærdag. Jeg afholder arrangement i Sct. Hans Have (www.scthanshave.dk), hvor jeg har etableret en bigård og sælger honningen i deres butik, lørdag den 18. juni 2016 i havens åbningstid kl. 13 - 17.
Kontakt: Henrik F. Brødsgaard

4070 Kirke Hyllinge/Holbæk og Omegns B.F.
Søndag d. 19.6.16 fra kl. 10-16 honning jordbærdag med nyslynget honning, kaffe på kanden, se og lær noget om bier og på alle gårdens øvrige dyr. Stensbølgård, Smedevej 18, Kyndeløse, 4070 Kirke Hyllinge.
Kontakt: Birgit Agermåne, 23982151

4100 Ringsted/Nordvestsjællands B.F.
Honning og Jordbærdag med Kvickly Ringsted fredag den 17 juni.
Kontakt: Denis Breel, 53309776

4200 Slagelse/Flakkebjerg Herreds B.F.
Honning & Jordbærdag den 18. juni. Arrangementet laver jeg som sædvanlig med LokalBrugsen, Flakkebjerg Hovedgade i Flakkebjerg. Brugsen lægger lokaler og jordbær (fra en lokal avler) til.
Arrangementet forgår på dagen mellem kl. 10.00 og 14.00.
Kontakt: Karl Christian Kjær, 27245824

4330 Hvalsø/Gl. Roskilde Amts B.F.
Honning og jordbærdag den 18. juni. Jeg sælger honning på Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø. Der er åbent mellem kl. 11-16. Den over 600 år gamle mølle vil være åben og der vil tillige være mulighed for at købe vafler, kage, kaffe og the ud over honning og jordbær.
Kontakt: Susanna Hansen, 28330022

4400 Kalundborg/Nordvestsjællands B.F.
Dagli´brugsen Refsnæs og Røsnæs Honning samarbejder om salg af Honning og Jordbær den 18. juni fra klokken 10-15 ved Refsnæs Dagli´brugs Søbakken 11 4400 Kalundborg.
Kontakt: Lene og Tonny Jørgensen, 23420315

4550 Asnæs/Gl. Roskilde Amts B.F.
Honning og jordbærdag den 18. juni, Krovej 33, Gundestrup, 4550 Asnæs. Salg af jordbær og kartofler.
Kontakt: Ellen Pedersen, 22871048

4583 Sjællands Odde/Odsherreds B.F.
Honning og Jordbærdag- så englene synger.
Gode jordbær kræver bier, og bier laver honning. Kom og smag det sammen, det er en himmerigsmundfuld. Smag den nyslynget honning, friske jordbær og jordbæris. Få en snak om den lille selvforsyner, om bier, biavl og anvendelsen af honning i køkkenet.
I haven summer det af sol og sommer. Honningbien og haven er vores hobby, vores store passion. Vi bestræber sig på at udnytte havens afgrøder incl. biernes produkter optimalt i madlavningen hele året. Nu er det jordbærtid og tid for den første honning. Det fejrer biavlere på landsplan i dag.
Lør. d. 18. juni 2016, kl. 10 - 16. (Fri entré)
HonningUrt, Oddenvej 332, Havnebyen, Sjællands Odde
Kontakt: Susanne Bagge, 31234089

4592 Sejerø/Nordvestsjællands B.F.
Honning & jordbærdag.
Hvem : Bents Bigård, Sejerø Biavl.
Hvad : Danmarks Biavlerforenings landsdækkende kampange afholdes på Sejerø hos Bents Bigård ( Det røde stade ) Vestervej 29. Kom og smag friske Jordbær og Nyslynget honning. Gratis smagsprøver til alle.
Hvor : Vestervej 29, 4592 Sejerø.
Hvornår: Lørdag den 18. juni 2016.
Kontakt: Bent Rasmussen, 21491798

4684 Holmegaard/Flakkebjerg Herreds B.F.
Honning og Jordbærdag den 18. juni. Arrangementet bliver holdt hos Birkevang Blomster, Gartnervej 1, 4684 Holmegaard.
Deltagere Lars, Lotte og Michelle Christiansen. Vi sælger jordbær og flydende honning og tapper direkte i glas til kunderne på stedet. Vi vil være i Birkevang i hele åbningstiden 9-16.
Kontakt Lotte Christiansen, 20332510

4700 Næstved/Flakkebjerg Herreds B.F.
Nature Taste Honning & Jordbærdag d. 18. juni 2016.
Arrangementet foregår fra vores egen offentlige og velbesøgte Gårdbutik, Nashøjvej 5, 4700 Næstved fra kl. 10:00 til kl. 14:00. Arrangementet er gratis for alle besøgende.
Kontakt: Michael Houkjær, 41665001

4700 Næstved/Lov kreds B.F.
Lov Kreds Biavlerforening afholder Honning og Jordbærdag med flydende honning direkte fra “spanden”, lørdag den 18. juni 2016 kl. 10,00-15,00 traditionelt i samarbejde med Daglig Brugsen, Lovvej 12 i Mogenstrup, denne gang i selskab med bl.a. egnens Kildemarked, et levn fra forrige tiders folkemøder i opfrisket version.
Kontakt: Grethe E. Olsen, 55761576

4700 Næstved/ Sydsjællands B.F.
Honning og jordbærdag den 18. juni fra kl. 10-14 i Blomstertrylleriet, Johny Thaysen, Købmagergade 12, 4700 Næstved
Kontakt: Janni Schmidt, 51847509

4760 Vordingborg/Møn-Langebæk B.F.
Tid: lørdag den 18. juni kl. 9-18.
Sted: Jonsholm, Bakkebøllevej 34, Nyråd, 4760 Vordingborg.
Afkørsel 41 på sydmotorvejen, den sidste på Sjælland.
Kom og nyd naturen, honningen og jordbærrene på Jonsholm!
Kontakt: Bo Brebøl, 22160722

4840 Nørre Alslev/Sydhavsøernes Grønne B.F.
Sydhavsøernes Grønne Biavlerforening afholder Honning & Jordbærdag:
Fredag den 17. juni kl. 10-16 på Torvet i Nr. Alslev.
Lørdag den 18. juni kl. 10-16 på Torvet i Nr. Alslev.
Kontakt: Kai Pedersen, 40572559

4873 Væggerløse/De fynske Bivenner
Honning og jordbærdag, Østersøparken Camping lørdag den 25 juni fra klokken 10.
Kontakt: Jens Hvolbæk, 24 89 06 93

5000 Odense/Nordfyns B.F.
Honning-Jordbærdag. Nordfyns Biavlerforening har en bod på Odense Grønttorv på Sortebrødre Torv lørdag den 18. juni kl. 9 - 13.
Kontakt: Helle Sehested, 20 15 37 82

5300 Kerteminde/Østfyns B.F.
Østfyns Biavlerforening har en Honning og Jordbær-stand lørdag den 20. juni 2015 ved indgangen til Kerteminde Brugsforening, hvor vi sælger Brugsens jordbær og foreningens nyslyngede honning.
Vi uddeler smagsprøver og fortæller om bier og vores forening.
Kontakt: Claus Leifermann, 66109085

5400 Bogense/Nordfyns B.F.
Jeg holder et honning jordbærdags arrangement den 18-6- på gågaden i Bogense fra kl. 10.00- 15.00.
Kontakt: Tove Olesen, 28937341

5463 Harndrup/Nordfyns B.F.
Honning og jordbærdag. Vi afholder det som vi plejer i forbindelse med Åben Have på Humlemagasinet søndag den 19 juni 2016 fra kl. 10 til 16, hvor vi står med vores bod og sælger jordbær og honning og selvfølgelig uddeler smagsprøver.
Kontakt: Peter Lundager, 40284204

5466 Asperup/Fredericia og Omegns B.F.
Honning og jordbærdag den 18. juni fra kl. 10-16. Åbent slyngerum på Kystvejen 40. Prøv at slynge honning. Smagsprøver af honning og jordbær.
Kontakt: Dorthe Irene Clausen, 64481716

5672 Broby/Ringe og Omegns B.F.
Honning og jordbærdag den 18. juni, Ryes Plantage, Allerupvej 30, 5672 Broby.
Kontakt: Erik Andersen, 62632022

5800 Nyborg/Vindinge Herreds B.F.
Honning og jordbærdag søndag den 19 juni. Vi har en stand på "Børnedyrskuet i Nyborg" hvor vi sælger honning fra "Skolebigården".
Kontakt: Knud V. Jensen, 20117114

5854 Gislev/Ringe og Omegns B.F.
Honning og jordbærdag den 18. juni hos Superbrugsen i Gislev fra kl. 9-12.
Kontakt: Jes Rasmussen, 20150975

5883 Oure/Svendborg og Omegns B.F.
Honning Jordbær dag den 18 juni kl. 10 - 12.
Sted: Tøjsmosevej 14, Albjerg, 5883 Oure.
Kontakt: Flemming Schjødt Bønløkke, 21731106

5900 Rudkøbing/Langelands B.F.
Jordbær og honning arrangement afholdes på Øhavsmarkedet på torvet i Rudkøbing på Langeland mandag 20/06 mellem kl 13-17.
Kontakt: Svend Aage Sørensen, 23251096

5970 Ærøskøbing/Ærø B.F.
Honning og jordbærdag i forbindelse med foreningsdag på øen den 11. juni.
Kontakt: Erik Teglbjærg, 28555202

Honninghuset, Ærø, Tværbymark 26, 5970 Ærøskøbing - Honning- Jordbærdag den 2.7.2016.
Kontakt: Bente Christensen, 59 44 08 67

6093 Sjølund 
Honning&Jordbærdag i Brugsen lørdag den 25. juni kl. 9-13.
Kontakt: Frank Hjelm, 50 55 72 63

6100 Haderslev/Haderslev og Omegns B.F.
Honning og Jordbærdag d. 18. juni, hvor vi naturligvis fejrer Danmarks Biavlerforenings 150 års jubilæum og nok også vores egen forenings 125 års jubilæum.
Kontakt: Poul Larsen (formand), 74542667

Honning og jordbærdag den 18. juni. Spar Købmand, Hoptrup fra kl. 8-14.
Kontakt: Niels Ejner Christiansen, 30274607

6330 Padborg/B.F. Sønderjylland
Honning/jordbærdag d. 18.6. kl. 13-15 på Oldemorstoft, museum i Padborg, Bovvej 2, 6330 Padborg.
Kontakt: Irmgard Kolb, 28474063

6372 Bylerupbov/B.F. Sønderjylland
Honning og jordbærdag den 18. juni hos Letkøb i Ravsted, Ravstedhovedgade 77, 6372 Bylderupbov.
Kontakt: Ronni Pedersen, 42238732

6430 Nordborg/Alssund B.F.
Honning og jordbærdag den 18. juni. Vi har vores egen lille biavl, med pt 16 stader, Købingsmark Bigård. Vi ligger i et turistområde på Nordals. Vi vil præsentere vores nyslyngede honning. Dette gøres i vores gård, hvor vi også laver lidt bål med snobrød til børnene og har lidt kaffe til de voksne.
Kontakt: Jørn Nielsen, 51271286

6650 Brørup/ Malt Herreds B.F.
Honning-Jordbærdag lørdag d. 18. juni. Malt Herreds Biavlerforening i samarbejde med Sønderskov Slot afholder pr. tradition Honningslyngning og pandekagebagning (over bål), hvor det i år bliver afholdt lørdag eftermiddag fra kl. 13 til kl. ?
Der er altid stor aktivitet i Folkehaven ved Sønderskov, hvor vi iøvrigt har vor skolebigård.
Jeg afholder i samarbejde med Superbrugsen i Brørup Honning-Jordbærdag fredag d. 17. juni fra kl. 14 til kl. 17/18 (afhængig af vejret).
Kontakt: Ejvind Andersen, 23233220

6752 Glejbjerg/Aastrup B.F.
Honning og jordbærdag den 18. juni i Dagligbrugsen i Glejbjerg fra 10 til 12.
Kontakt: John Kristoffersen, 24463452

6753 Agerbæk/Aastrup B.F.
Honning og jordbærdag den 18. juni i Dagligbrugsen i Agerbæk kl 10 til 14.
Kontakt: John Kristoffersen, 24463452

6950 Ringkøbing/Skjern Egvad B.F.
Honning og jordbærdag hos Henning Ebbensgård, Lervangvej 30, 6950 Ringkøbing.
Honning og jordbærdag den 18. juni hos MENY Søndervig, Badevej 1, 6950 Ringkøbing.
Kontakt: Anders Thorre, 22244391

7100 Vejle/Vejle & Omegns B.F.
Honning og jordbærdag d. 18. juni. Jeg står foran Dagli Brugsen i Lindved i tidsrummet kl. 9.00 til 13.00 og deler smagsprøver ud og orienterer om dansk biavl og dansk honning. Der sælges nyslynget honning.
Stedet er Lindved, som er beliggende 10 km nord for Vejle og har postadresse 7100 Vejle.
Kontakt: Bjarne Høj Lauridsen, 40441207

Vejle og Omegns Biavlerforening vil i lighed med tidligere år have to arrangementer på Honning & Jordbærdagen:
Vi har en stand i Nørregade, gågadens nordlige ende ved Nørretorv og en stand på Søndertorv. Begge stande vil være bemandede fra kl. 10.00 til kl. 14.00.
Kontakt: Finn Thoft Jensen, 51505441

7183 Randbøl/Kolding og Omegns B.F.
Honning og jordbærdag den 18. juni. Bindeballe Købmandsgård, Bindeballevej 100, 7183 Randbøl.
Kontakt Claus Korsholm, 22748908

7323 Give/Vejle og Omegns B.F.
Honning og jordbær dag den 18. juni. Mit arrangement foregår i Givskud Zoo fra 11-15.
Kontakt: Bjarne Søbye, 23392742

7330 Brande/Brande og Omegns B.F.
Honning og Jordbærdag søndag den 19. juni 2016 kl. 14-17 i skolebigården i Uhre.
Kontakt: Inger G. Mouritsen, 24612220

7500 Holstebro/Holstebro & Omegns B.F.
Honning og Jordbærdag d. 18. juni. Arrangementet vil foregå hos:
Jordbæravler, Jacob Damgård, Gammelbyvej 4,7500 Holstebro.
Kontakt: Per Larsen, 61311404

7600 Struer/Lemvig og Omegns B.F.
Honning & Jordbærdag d. 18.6.2016. Struerdal Biavl v/Mogens Larsen uddeler smagsprøver på nyslynget honning og friske danske jordbær mv. hos Kvicly, Smedegade 21, Struer i tidsrummet kl. 10-14, lørdag d. 18.6.2016.
Der vil kunne købes jordbær og nyslynget honning til specialpris i dette tidsrum.
Kontakt: Mogens Larsen, 4032 0266

7620 Lemvig/Lemvig og Omegns B.F.
Kvickly i Lemvig Honning og jordbær arrangement d. 18/6 fra ca kl 10.00 - 16.00.
Kontakt: Nick Lundblad, 20632085

7650 Bøvlingbjerg/Lemvig B.F.
Honning og Jordbær dag d. 18 juni. Det vil foregå på torvet v. Dagli Brugsen i Bøvlingbjerg, Tangsøgade 40, 7650 Bøvlingbjerg. Der vil være flere aktiviteter og smagsprøver.
Vi er tre biavlere, som vil være der. Benny Gade, Charlotte og mig.
Kontakt: Susanne Petersen 22515275

7660 Bækmarksbro/Lemvig og Omegns B.F.
Vi er igen ude ved Niels Peder Kræmmergård til Jordbær og honningdag fra kl. 10 til kl. 16 den 18 juni.
Kontakt: Jørgen Andersen og Børge Henriksen, 61673186

7760 Hurup Thy/Sydthy Thyholm B.F.
Honning jordbærdag for Sydthy Thyholm biavlerforening ved Meny, Jernbanegade 7, 7760 Hurup kl. 10-00 - 13-00.
Kontakt: Formand Kjeld Hove, 40405631

7860 Spøttrup/Salling og Fjends B.F.
Honning & Jordbærdag den 18. juni. Jeg holder arrangementet i vores lokale fritids og kulturcenter:
Pulsen i Salling, Stadion Allé 3, 7860 Spøttrup.
Kontakt: Kasper Juhl Olesen, 97560616

7870 Roslev/Salling Fjends B.F.
Jordbær og honning arrangement den 18. juni med min lokale købmand og en lokal jordbæravler.
Kontakt: Aksel Bundgaard, 40894267

8230 Åbyhøj/Århus & Omegns B.F.
Honning & Jordbærdag 2016. Åbyhøj Honning laver et arrangement sammen med Kvickly Åbyhøj.
Kontakt: Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer, 86150073

8240 Risskov/Århus og Omegns B.F.
D. 25. juni. Frugt & Grønt Plantagen, Ellebjergvej 2, 8240 Risskov, 9-13.
Kontakt: Jens Kristensen, 40716783

8380 Trige/Århus og Omegns B.F.
Honning og jordbærdag den 18. juni. Arrangement i Rema1000, Lergravvej 1, 8380 Trige.
Kontakt: Karl Erik Hvid Nielsen, 40261225

8382 Hinnerup/Århus og Omegns B.F.
Honning & Jordbærdag D. 18. juni. Super Brugsen Hinnerup, 9-15.
Kontakt: Jens Kristensen, 40716783

8410 Rønde/Kaløvigegnens B.F.
Honning og jordbærdage i Haven med udsigt til Mols Bjerge. Lørdag den 18. og søndag den 19. juni. Begge dage kl. 10-16.
Adressen er: Grenåvej 19 B, 8410 Rønde - hold øje med skiltet ved vejen.
Kom og nyd de nye jordbær med nyslynget honning og forskellige andre smagsprøver på lækker mad med honning i.
Samtidig får du mulighed for at se, hvordan biavl kan indrettes i en ganske almindelig have, få en snak om hvad det kræver at have bier,
hvordan en bigård og et bistade ser ud samt hvad der skal til at slynge og behandle honningen.
I vores have er der både prydbede, frugttæer, bærbuske, køkkenhave, havedam, drivhuse, et lille hønsehold og så selvfølgelig biavl.
Derfor kan vi også få en snak om, hvad det kan være godt at plante for at tiltrække flere honningbier, humlebier og andre bestøvende
insekter.
Vi glæder os til at se Jer.
Kontakt: Lene og Ole Svenningsen, 60121533

8450 Hammel/Hammel og Omegns B.F.
Lørdag den 18. juni kl. 14 inviterer vi kommunens borgere til at deltage i følgende arrangement i skolebigården Klintholm i Hammel:
Vi holder et mindre oplæg om vores biavl. Publikum ser hvordan vi tager tavlerne fra bierne. Vi viser dem samtidig hvordan arbejdere, droner og dronningen ser ud og meget andet. Herefter deltager publikum i skrælningen og slyngningen af tavlerne med honning. Når honningen flyder ud af slyngen får alle mulighed for at smage den nyslyngede honning sammen med jordbær eller på franskbrød sammen med en kop kaffe. Foreningen sælger både fast og flydende honning på dagen.
Kontakt: Poul Fjeldsted, 23218994

8585 Glesborg/Norddjurs B.F.
Honning og jordbærdag. Bagagerumsmarked på Fjellerup Østergaard. Danmarks Biavlerforening lancerer også i år en landsdækkende honning og jordbærdag. Samtidig fylder foreningen 150 år.
Det skal fejres, så i den forbindelse afholder medlemmer af Norddjurs Biavlerforening igen i år honning og jordbærdag på Fjellerup Østergaard lørdag den 25. juni fra kl. 10-14.
Fjellerup og Omegns Borgerforening afholder samtidig bagagerumsmarked.
På dagen vil der være sat fokus på bier og biavl. Det ultimative tegn på sommer er jo netop smagen af nyslynget honning samt jordbær. Der vil være smagsprøver, salg af både flydende honning og jordbær samt andre honningprodukter.
Samtidig er der mulighed for at gøre et godt kup på bagagerumsmarkedet.
Sæt stort X i kalenderen ved lørdag den 25. juni på Fjellerup Østergaard.
Vi håber på et rigtigt stort fremmøde til en hyggelig dag – vi ses!
Kontakt: Inge Juul Knudsen, 86317130

8620 Kjellerup/Kjellerup B.F.
Honning og jordbærdag den 18. juni. Vi er et par stykker der står på torvet i Kjellerup.
Kontakt: Peter Kildedal, 20277251

8654 Bryrup/Nr. Snede og Omegns B.F.
Honning og jordbærdag den 18. juni. I år holder vi arrangementet hos jordbæravler:
Palle Jordbæravler, Vesterhåbsvej 1 Velling, 8654 Bryrup.
Peter Jessen og jeg laver en lille happening med at slynge honning og tegne og fortælle om vores fantastiske hobby med at holde bi.
Vi starter ved 10 tiden og bliver stående ca. 4 timer.
Kontakt: Frode Nielsen, 51971964

8660 Skanderborg/Skanderborg og Omegns B.F.
Honning og Jordbærdag den 18 juni 2016 i Christiansmindevejs Plantecenter, Christiansmindevej 5. Kom ud til os og smag frisk plukkede jordbær, dyppet i ny slynget Honning, fra vores flittige bier.
Kontakt: Henning Teglgaard, 86522540

8722 Hedensted/Horsens & Omegns B.F.
Honning og jordbærdag søndag den 19. juni fra kl. 10 - 17 hos Jordbæravler Arne Pedersen, Skovvangen 25, 8722 Hedensted.
Kontakt: Niels Hørlyck, 26169600

8800 Viborg/Salling og Fjends B.F.
Vi har i samarbejde med Plantorama Viborg, planer om et arrangement med jordbær og honning lørdag d. 18 juni. Planen er, at Plantorama sælger jordbær, og vi kommer med nyslynget honning.
Smagsprøver laver vi i samarbejde med jordbær skåret i kvarte med honning over, serveret i et lille plastglas og tandstik.
Kontakt: Knud Madsen, 97448451 / 25214370

8850 Bjerringbro/Bjerringbro og Omegns B.F.
Honning og jordbær dag i samarbejde med Superbrugsen i Bjerringbro fredag den 17/6 fra kl. 14.00 til 19.00. Adressen er Markedsgade 1B, 8850 Bjerringbro.
Kontakt: Henrik M Jespersen, 40147117

8850 Bjerringbro/Viborgegnens B.F.
Honning og jordbærdag. Vi har lavet aftale med Meny, Torvegade 5, 8850 Bjerringbro fra kl. 10 til kl. 14.
Kontakt: Lotte og Ib Hansen, 24411126

8883 Gjern/Hammel og Omegns B.F.
Søndag den 19. juni kl. 08.00 - 13.00 står vi uden for Spar købmanden i Gjern i en bod med en fyldt tappespand og sælger nyslynget honning fra dagen før. Også her har vi bierne med i et observationsstade. Her skaber vi rigtig stor opmærksomhed om biavlen blandt tilfældige handlende.
Kontakt: Poul Fjeldsted, 23218994

9000 Aalborg/Aalborg B.F.
Honning og jordbærdag den 18. juni. Arrangementet bliver holdt i Østre Anlæg Aalborg, sammen med Haveselskabet Danmarks Aalborg afdelings årlige havemarked. Markedet er åbent fra 11.00 til 16.00.
Kontakt Niels Ørnbøl, 40413450

9430 Vadum/Ålborg B.F.
Honning & jordbærdag.
Til stede: Anders Bo Nielsen og Jens F. Hansen.
Stedet er: Åkær’s Gårdbutik, Bakmøllevej 217, 9430 Vadum.
Tidspunkt: 18. juni 2016.
Kontakt: Anders Bo Nielsen, 98272007 / 40952007
9490 Pandrup/B.F. Vendsyssel
Honning og jordbærdag den 18. juni.
Kontakt: Flemming Johansen, 98247370

9500 Hobro/Vester Tørslev og Omegns B.F.
Honning & jordbærdag 18. juni 2016 afholdes hos Meny i Hobro i tidsrummet fra klokken 10 til 16.
Kontakt: Niels Rasmussen, 25229522

9530 Støvring/Østhimmerlands B.F.
Honning og jordbærdag på salgssteder i juni:
Den første lørdag i måneden: Smagen Nordkraft.
Fødevarer markedet Ågade - 2 til 3 gange om måneden.
Kontakt: Bjarne Johansen, 98331336

9550 Mariager/ Vester Tørslev og Omegns B.F.
Honning Jordbærdag lørdag den 25.06.16 hos Superbrugsen i Mariager, Fruensgaardsplads 1, 9550 Mariager.
Kontakt: Per Edgar Jørgensen, 86271990 / 26788520

9800 Hjørring/B.F. Vendsyssel
Honning & Jordbærdag arrangement d. 18/6-2016.
Jeg vil være med en stand på Hjørring Dyrskue, 8.30 - 16.00.
Adresse til pladsen er Dyrskuepladsen, Halvorsmindevej 31, 9800 Hjørring
Kontakt: Jakob Sørensen, 22265787

9850 Hirtshals/Hjørring Amts B.F.
Honning & jordbærdag den 18. juni afholdes Orkidegården Nr. Tornby, 9850 Hirtshals
Kontakt: Knud Abrahamsen, 30982406

I dag er det Danmarks Biavlerforenings fødselsdag – HURRA – HURRA – HURRA

Netop i dag – tirsdag den 5. juli 2016 – er det 150 år siden, at Danmarks Biavlerforening blev stiftet. Dengang havde man bier i halmkuber, og biavlerne måtte slå bierne ihjel, inden de kunne høste honningen. Foreningens første og vigtigste formål var derfor at indføre et nyt system, med biavl på flytbare vokstavler i bihuse, så honningen kunne høstes uden at skade bierne. Et formål, der for længst er indfriet – alligevel er biernes ve og vel stadig i højsæde.

Foreningens jubilæum blev fejret ved et stort arrangement i weekenden, hvor næste 3000 biavlere og andre interesserede lagde vejen forbi. Arrangementet fandt sted i Ringe på Midtfyn, blandt andet af den årsag, at foreningens stifter kom fra Fyn. Arrangementet bød på torveaktiviteter, konference, optræden, konkurrencer, børneaktiviteter og selvfølgelig en fest, hvor hele menuen havde honning som tema. Du kan se billeder fra arrangementet herunder.

hvenegaard

marmelade

tom

viggo2

Danmarks Biavlerforening har bl.a. modtaget lykønskning fra Apimondia, der er international paraplyorganisation for nationale biavlsorganisationer. Det fremhæves af organisationens irske præsident Philip McCabe, at stifterne af Danmarks Biavlerforening var særdeles fremsynede og formåede at stifte en national organisation i Danmark mere end 30 år før der blev stiftet en organisation på international plan. Du kan læse hele lykønskningen fra Apimondia her.

Sådan gik mjød og honningbedømmelsen

Ved BiernesFest blev der smagt og bedømt honning og mjød i lange baner. Her kan du se, hvem der vandt mjød- og honningbedømmelserne.

Ved mjødbedømmelsen deltog 24 mjød. I bedømmelsen kunne der maksimalt opnås 45 point og der blev uddelt 1., 2. og 3. præmie til:

  1. Præmie: Snoremark for deres æblemjød/hyben (34,6 p)

  2. Præmie: Petersen & Sønner for deres Mjöd no 1 (34,1 p)

  3. Præmie: Odd Castmar-Jensen for mjød med hyld (33,7 p)


Til honningbedømmelsen var der indleveret 16 honninger og de var inddelt i kategorierne: Fast, flydende, sortshonning og blandingshonninger. En honning kunne maksimalt opnå 75 point og der blev kåret én vinder i hver kategori.

Fast honning blev vundet af Hovmand-Lyster, Slagelse, (63 p)

Flydende honning blev vundet af Hans-Jørgen Jensen-Wettlaufer, Åbyhøj, (65 p)

Sortshonning blev vundet af Jens Kjerrumgaard Mogensen, Bedsted Thy, for en lynghonning (62 p)

Blandingshonning blev vundet af Bente Gaarde Christensen, Ærø, for honning med citron (61 p).

 

 

Her kan du se de samlede bedømmelser af mjød og honning

Bierne sulter – begynd indvintring!

Der kommer flere og flere meldinger om, at bierne sulter.

Fra det midt- og nordjyske har vi rapporter om, at bierne sulter alvorligt – vi har endda meldinger om bifamilier, der er døde som følge af sult.

Data fra stadevægtene (se www.stadevægt.dk) tegner et generelt billede: Bierne sulter. Naturligvis kan der være områder, særligt i byerne, hvor situationen endnu ikke er helt så kritisk.

 

Danmarks Biavlerforenings anbefaling til samtlige biavlere:

Kontrollér hurtigst muligt dine bifamilier og begynd allerede nu på vinterfodring og varroabekæmpelse.

Hvis der er honning at høste, skal det naturligvis gøres inden du begynder på fodring og varroabekæmpelse.

 

Besøg www.varroa.dk og www.varroavejr.dk for vejledning om varroabekæmpelse. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte Danmarks Biavlerforenings konsulenter.

 

Du kan finde information om vinterfodring i hæftet ”Vejledning i god praksis ved fodring af bifamilier”, som du finder her 

Kom til temadag og markvandring om biodiversitetsfremmende tiltag i marken

I øjeblikket gennemfører SEGES og Heden & Fjorden projektet "Biodiversitetsfremmende tiltag i marken". Danmarks Biavlerforening er en del af projektet og du kan komme med til et spændende orienteringsmøde om muligheder for natur- og vildtpleje i agerlandet.

Arrangementet finder sted torsdag den 29. september kl. 13:30-17:00. Dagen er opdeles i to sessioner, en temadag og en markvandring. Man er velkomne til at deltage i begge sessioner eller kun det ene.

Program for temadag, 13:30-15:00:

Kaffe og kage

Program for markvandring, 15:30-17:00:

Orienteringsmødet afholdes i Aulum Fritidscenter Markedspladsen 10, 7490 Aulum. Derefter kører vi til demonstrationsarealet hvor markvandringen afholdes. Adressen er Røddingvej 11, 7480 Vildbjerg.

Af praktiske hensyn beder vi om tilmelding til arrangementet til Rasmus Filsø Løbner, Heden & Fjorden, rfl@hflc.dk, telefon 96 29 66 36.

 

Logo_NAER_EU_tekst_LDP20

Tag med på erhvervsbiavlertur til Sverige weekenden den 23.-25. september

I Sverige er der næsten 14.000 biavlere og en forholdsvis stor erhvervsbiavl. Vi tager på tur for at besøge nogle af de større og interessante erhvervsbiavlere i det sydlige Sverige. Svensk biavl har grebet erhvervsbiavlen anderledes an end vi har gjort i Danmark. Især har man stor fokus på smag og honningsalg.

Målgruppe: Arrangementet henvender sig særligt til erhvervsbiavlere.

 

Foreløbigt program:

Fredag den 23. september

Kl. 8.00 Afgang Fredericia

Besøg 1. Viktoria Bassani. Gourmethonning, se www.bidrottningen.se

Besøg 2. Håkan Albrektsson, Tormelia. 250 bifamilier, bestøvning, honningsalg og dronningeavl. Se mere på www.osterlenhonung.se

Aftensmad og overnatning i Ljungby

Lørdag den 24. september

Besøg 3. Håkan Lantz, Mjølby. 500 bifamilier, honningproduktion og svensk landskabshonning. Se mere på www.landskapshonung.se

Besøg 4. Torbjörn Jacobsson, Fristad. Dronningeavl, materielforretning og meget mere spændende.

Aftensmad og overnatning i Borås

 

Søndag den 25. september

Besøg 5. Christer Ledel, Oskarstrøm. 200 bifamilier. Smagsat honning (mange forskellige typer). Se mere på www.lustgarden.biz/sv-SE

Hjemkomst til Fredericia

 

Pris: 2500,- kr. (da programmet endnu ikke helt er på plads, kan der forekomme mindre justringer i prisen.)

Yderligere information:

Vi arbejder stadig på programmet, så der kan forekomme ændringer.

Yderligere information om turen fås hos konsulent Flemming Vejsnæs på fv@biavl.dk / tlf. 57 86 54 73

 

Tilmeld dig på www.bishoppen.dk senest 5. september.

Deltag i orienteringsmøde og markvandring: Forstærk naturindholdet i marken

I øjeblikket gennemfører SEGES og Patriotisk Selskab projektet “Biodiversitetsfremmende tiltag i marken”. Danmarks Biavlerforening er en del af projektet og du kan komme med til et spændende orienteringsmøde om muligheder for natur- og vildtpleje i agerlandet. Her kan du få gode råd om, hvordan landmænd kan øge naturindholdet i markkanterne til glæde for flora og fauna.

Det sker mandag den 12. september kl. 13.30-17.00.

Program for orienteringsmødet kl. 13.30-15.00:
• Planlægning af målrettet natur- og vildtpleje ved natur- og miljøkonsulent Kristian Petersen, Patriotisk Selskab
• Præsentation af foreløbige resultater ved Palle Frejvald, Danmarks Biavlerforening
• Præsentation af SEGES’ demonstrationsprojekt ved Anne Erland Eskildsen, SEGES
• Kaffe og kage

Program for markvandring kl. 15.30-17.00:
På markvandringen demonstreres, hvordan natur- og vildtpleje simpelt kan tilpasses en rationel markdrift.

Mødestedet er på Ørnfeldt Gods. Adressen er Ørnfeldtvej 102, 5300 Kerteminde.

Tilmelding til arrangementet skal ske til Patriotisk Selskab senest den 9. september på 6315 5400, reception@patriotisk.dk eller via www.patriotisk.dk. Arrangementet er gratis.

 

Logo_NAER_EU_tekst_LDP20

Honninger efterlyses til projekter

Ved forskellige projekter, som i disse år gennemføres af Danmarks Biavlerforening, er der lige nu mulighed for at medvirke med følgende typer af honning:

1. Honninger til projekt "Sortshonninger". På grund at den lidt vanskelige sommer har vi endnu ikke fået samlet et tilstrækkeligt antal "Sortshonninger" til at opfylde projektmålet. Derfor efterlyses flere sortshonninger. Vi søger især rapshonninger, Hvidkløver, rødkløver Klokkelyng, Hedelyng, men også alle andre typer, som I mener kan betegnes som gode sortshonninger. Send 2 glas af hver til Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø tydelig mærket med navn, og adresse. Så får vi dem analyseret. Ved Rapshonning bedes I dog sende 3 glas, så får vi dem også analyseret for pesticidrester. Se iøvrigt vejledningen i Tidsskrift for Biavl nr. 6/2016.

2. Til et andet projekt søger vi nogle sensommerhonninger fra landbrugsområder. Gerne fra områder med korndyrkning. Vi vil undersøge om der er risiko for at finde rester af Round Up i danske sensommerhonninger. Nogle kornmarker bliver sprøjtet med Round Up lige før høst for at bekæmpe Kvik-græs. Vi skal bruge 2 glas af hver honning. Honninghøsten skal være sket lige efter at kornet er høstet i nabolaget. Send honningen med tydelig navn, og adresse til Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø. Mærk honningen sensommerhonning projekt 2.

3. Til et tredje projekt søges honninger fra områder med meget Engbrandbæger. Engbrandbæger indeholder giftstoffer, som under ugunstige forhold kan udskilles i nektaren og ende i honningen. Det ønsker vi at undersøge igen om giftstoffet kan findes i honningen. Danmarks Biavlerforening gennemførte i 2010 en mindre undersøgelse uden at finde problemer, Men nu ønsker vi at gentage undersøgelsen. Send 2 glas honning til Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø tydelig mærket med navn og adresse. Mærk honningen Brandbæger.

I vil som tak få analyseret jeres honning for pollenindhold, kvalitet og eventuelle problemer. Danmarks Biavlerforening forbeholder sig ret til at fravælge indsendte honninger, hvis de ikke i tilstrækkelig grad opfylder behovene i projektet.

I tilfælde af spørgsmål kontakt Asger Søgaard Jørgensen på asj@biavl.dk eller telefon: 2446 4991.

Basiskursus i biavl

Et kursus for dig, der som biavler vil udover begynderstadiet og lære mere. Kurset vil give dig en række kompetencer indenfor biavl og honningproduktion, så du får en dybere indsigt i arbejdet med bierne. Du får en større sikkerhed i dit daglige arbejde, og du får mulighed for at forøge udbyttet i din bigård. Du får større forståelse for biernes biologi og levevis, og du får en større viden om honning - en viden, du kan bruge i markedsføringen af dine produkter.

Kurset er sammenlagt på ca. 50 timer og holdes på Dalum Landbrugsskole i Odense. For at gøre deltagelsen mere overkommelig, er kurset delt i to dele. Del I er på ca. 30 timer, fordelt over to weekender. Del II er på ca. 20 timer og holdes i en forlænget weekend.

Download folderen om Basiskursus i biavl og læs mere om kurset, tilmelding og pris.

Få din honning bedømt sammen med landets fineste fødevarer

Side om side med landets fineste fødevarer kan din honning blive vurderet og bedømt. Det sker når Danmarks Biavlerforening igen i år deltager ved International FOOD Contest i Herning.

På International FOOD Contest, som i år finder sted den 1. – 3. november bedømmes og udstilles mejeriprodukter, øl, vin, fiskeprodukter og mange andre fødevarer. Gennem de senere år er honning også blevet en fast del af udstillingen, og flere biavlere har modtaget præmier for deres gode honninger.

Således er dansk honning også blevet synliggjort overfor messens mange besøgende, der omfatter alt fra kinesere til køkkenchefer. Alle de deltagende honninger bliver nemlig efter bedømmelsen udstillet, med mulighed for at de mange besøgende kan smage på produkterne.

De deltagende honninger kvalitetsvurderes af et professionelt dommerpanel bestående af dommere fra Danmarks Biavlerforening og dommere fra fødevarebranchen. Dette medfører naturligvis at de bedste honninger kan tildeles ærespræmie, guld-, sølv- og bronzediplomer. De præmierede biavlere kan efterfølgende anvende præmieringen i forbindelse med markedsføring af deres produkter.

Bedømmelsen
De deltagende honninger bliver bedømt ud fra fem parametre: ydre fremtoning, duft, konsistens/viskositet, mundfølelse og smag/eftersmag.

For hver parameter gives der mellem 1 og 15 point. Samtidig skriver dommerne enkelte bemærkninger, som efterfølgende bliver sendt til biavleren. Dommerne lægger i bedømmelsen særligt vægt på produktets kvalitet, varen skal således teknisk set være i orden. Endvidere fokuserer dommerne på honningens særlige egenskaber, som fremhæver den i forhold til andre honninger.

Det er muligt at tilmelde honninger i kategorierne ”Rørt honning”, ”Flydende honning”, ”Sortshonning” (herunder lynghonning) og ”Blandingshonning” (honninger tilsat smag, f.eks. vanilje, kakao, citrus). Såfremt der ikke tilmeldes minimum 5 honninger i en kategori, vil de tilmeldte honninger indgå i en af de øvrige kategorier, men stadig blive vurderet som sin egen type.

Tilmelding
Prisen for at deltage er kr. 600,- for første tilmeldte honning, kr. 400,- for honning nummer to, og kr. 300,- for efterfølgende honninger. Betaling og tilmelding sker i forbindelse med tilmelding senest den 17. oktober på www.bishoppen.dk

Efter tilmelding skal du indlevere fire glas honning á 450 gram. Hvis der anvendes mindre emballage, skal den samlede mængde blot være minimum 1 kg. Honningen skal være i din sædvanlige salgsemballage og mærket korrekt. Produkterne sendes til eller indleveres i Messecenter Herning forud for arrangementet – nærmere information om dette oplyses efter tilmelding.

Mjød er med igen
Igen i år vil mjødproducenter, der producerer mjød på kommerciel basis, kunne sende deres produkter til bedømmelse. Mjød vil indgå som en kategori under vinene, hvor dommere med rutine i denne type produkter vil bedømme smagen.
Tilmelding af mjød sker ligeledes på www.bishoppen.dk. Pris for deltagelse og tilmeldingsfrist er den samme som for honning.