ODDER & OMEGNS B.F.
Begynderkursus i biavl, Odder

Dato: 03. marts 2021
Tid: 19.30

Sted: Vennepunktets fælleshus, Vennepunktet 16, 8300 Odder

Begynderkursus i Odder Biavlerforening i 2021 - bliver i 2021 afholdt i marts måned, med start onsdag d. 3. marts. Derefter 10., 17. og 24. marts. Alle aftener fra klokken 19.30 til ca. 22. Som altid i disse coronatider er den slags planer med forbehold. Hvis restriktionerne forhindrer fysisk møde, overvejer vi at tilbyde undervisningen via Zoom. Alternativt kan der blive tale om at udsætte kurset, til vi kan mødes udenddørs i bigården. Men melder du dig til, sørger vi for at holde dig løbende informeret. De fire afteners kursus koster 400 kr. pr. deltager (børn under 18 dog gratis). Hvis det på nogen måde er muligt, vil der være kaffe/te med brød inkluderet i prisen! Alle fire aftener foregår efter den foreløbige plan i fælleshuset i Vennepunktet, Vennepunktet 16, 8300 Odder. Vi slipper dig ikke, hvis du beslutter dig til at prøve: Efter kurset fortsætter vi i skolebigården med en række praktikaftener kun for begyndere til lidt ind i juni måned. Her sætter vi stor pris på, at du får meldt dig ind i biavlerforeningen, inden praktikforløbet ;-) . Desuden får du som medlem af biavlerforeningen et tilbud om at være med i en mentorordning, som vi har gode erfaringer med. Og fra først i april afholder foreningen en lang række bimøder for alle medlemmer, hen over sommeren til ind i september, hvor man får gennemgået de aktuelle opgaver i bigårdene. Kontakt foreningens sekretær (Peter Bartholdy) og meld dig på kurset. Eller for at høre nærmere om mulighederne. Mail: peterbartholdy@gmail.com, tlf.: 60 61 06 73

ODDER & OMEGNS B.F.

Læs mere om foreningen


SE ALLE ARRANGEMENTER