RIBE & OMEGNS B.F.
Tag med RoOBF til den store biavlsudstilling i Celle, Tyskland

Dato: 25. januar 2020
Tid:

Sted: Celle, Tyskland

Vi har i år valgt at prøve med en tur til Celle bimesse. Celle er en rigtig stor messe, som ligger ca 40 min syd for Hamborg. (ca. 5 timer fra Esbjerg i bil). <strong>25.-26. januar 2020.</strong> Grosse Celler Imkertage er en meget stor udstilling for hobby- og erhvervsbiavlere arrangeret af den tyske biavlerforening. Der er et rigt program med foredrag på tysk, workshops og virksomhedspræsentationer. I den store tilknyttede handels- og salgsmesse er der mere end 50 udstillere fra ind- og udland, som viser meget, spændende biavlsudstyr og -maskiner samt produkter til og fra bifamilien, som vi ikke ser herhjemme. Der er mulighed for at købe mad og drikke ”til rimelige priser”. Entre giver adgang til udstillinger og foredrag. Der er særskilt pris for deltagelse i workshops. Udstillingen er åben lørdag 10-18 og søndag 9-15.30. Vi tænker det kunne være rigtig godt at opleve dette, og samtidig få en rigtig god tur ud af det, hvor du har god mulighed for at snakke og hygge dig med dine foreningsvenner. Celle er i sig selv en utrolig smuk by at opleve, i den gamle tyroler stil. Prisen er ikke fastsat endnu, men vil ligge på ca 600 kr pr person på enkelt værelse og ca 450 kr pr person på dobbeltværelse. I prisen vil der være 1 overnatning på hotel med morgenmad, entre til messen både lørdag og søndag. For at holde udgiften på et rimeligt niveau kører vi i private biler. Hvad er IKKE med i prisen: Kørsel, måltider (middag og aften) begge dage samt drikkevarer. Partner og samlever er meget velkommen til at deltage også. <strong>Vil I/du med på turen, så meld Jer til nu og senest den 10. december 2019.</strong> Tilmeldingen er bindende med et depositum på 300 pr person. Tilmelding kan ske til Bent Andersen bentbendorff@gmail.com eller pr sms på 51910939 - I butikken ved Jens Svendsen, samtidig med tilmelding skal depositum indbetales. Ved tilmelding skal der gøres opmærksomt på, om man ønsker enkelt eller dobbeltværelse, og hvem man ønsker at dele dobbeltværelse med. Depositum skal indbetalen på Mobilpay nr 51910939 (Bent Bendorff Andersen) med navn og antal deltager eller kontant i butikken ved Jens. Info brev kommer efter slut tilmeldingsfrist. Håber på mange deltagere. Med venlig hilsen Ribe og Omegns Biavlerforening

RIBE & OMEGNS B.F.

Læs mere om foreningen


SE ALLE ARRANGEMENTER


Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.