Vi har inviteret oplægsholdere fra ind- og udland, så du kan få nyeste viden. I de to sale med plads til flere hundrede tilhørere forsøger vi både at præsentere emner til de nyere biavlere og de meget erfarne biavlere. Du kan selvfølgelig stille spørgsmål, og måske endda få en snak med oplægsholderen efter oplægget.
De seneste år er der gennemført flere studier af honningbiers genetik. Det første genom blev offentliggjort i 2006, det vil sige næsten alle honningbiens 16 kromosomer var blevet aflæst og ordnet. Specielt de sidst 5 år er der sekvenseret yderligere tusinde genomer fra honningbier fra hele verden. For at biavlen kan få gavn af den viden, vil jeg beskrive nogle af de projekter hvor man har anvendt denne type forskning. Hvilke spørgsmål kan man besvare ved at aflæse biernes genetiske kode?
Linda er innovativ biavler, som tænker anderledes. Og det bærer hendes biavl præg af. Hun har fokus på kvalitet, direkte salg, markedsføring, oplevelses økonomi, nicheproduktioner, honning-sommelier, pollenanalyser, undervisning.
Se hvordan man også kan gribe biavlen an på en anden og meget mere spændende måde. Linda har taget den 1-årige svenske erhvervsbiavleruddannelse
Hvad kan bierne lære os om at skabe et samfund hvor mennesker, planter og dyr trives? Hvordan kan vi forandre vores måde at producere, markedsføre og sælge honning?
Oliver Maxwell er antropolog og stifter af Bybi i København. Bybi har 150 familier fordelt over byens haver og parker og samarbejder med virksomheder, sociale projekter, kulturlivet og skoler.
Hvert andet år afholdes den store Apimondia kongres et eller andet sted i verden – og i 2025 er det i København!
Tag forsmag på den store begivenhed med denne forrygende rejseberetning. Lars og Zofuz tager os med til de sidste års Apimondiakongresser og Flemming kommer forbi og viser billeder fra Chile, hvor Apimondia bliver afholdt i 2023.
Et projekt, gennemført på Ulltuna i Sverige og finansieret gennem European Innovation Partnership (EIP), udvikler analytiske metoder til at kortlægge honningens geografiske og botaniske oprindelse. Med analyserne dannes et unikt kemisk fingeraftryk for hver honningbatch. Arbejdet sker i tæt samarbejde med biavlere, for at gøre analyserne relevante for biavlernes.
Jørgen E. Olesen er professor og institutleder på Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. Han har gennem mange år arbejdet med klimaændringer og hvordan de påvirker afgrøder og landbrugets produktionssystemer samt afledte effekter på miljø og natur. Han har været medlem af FN’s Klimapanel samt adskillige udvalg og kommissioner under skiftende regeringer. Han er desuden anerkendt som en af verdens mest citerede forskere på området. Hans nuværende fokus er på landbrugets grønne omstilling, hvor især reduktion af landbrugets klimabelastning spiller en stor rolle.
Stephen Martin har brugt et helt liv på at studere alle aspekter af sociale insekter (honningbier, gedehamse og termitter). Han har rejst meget rundt i verden for at forske i honningbier for at forstå varroamidernes reproduktion, deres interaktion med deform vinge virus og endelig mekanismen bag Varroa-resistens.
Foredraget vil dække grundlæggende Varroa-biologi, populationsudvikling og forbindelsen med deform vinge virus sammen med varroa-resistens.
Nye resultater fra den norske varroa tolerante Teje Rheinersens population som ikke har fået varroa behandling igennem 20 år.
Honningperler – Bee inspired! Under det slogan inspirerer Kristin Olischer til at bruge rene naturplejeprodukter til gavn for sundhed og naturen siden 2019.
Rene råvarer og naturlige ingredienser vinder stadig større indpas hos de danske forbrugere, som gerne forfalder til produkter med en tilhørende god historie.
Kom og lyt til et realistisk foredrag, om iværksætteri og at drømme sagtens kan blive til realitet.
Kristin taler om at kunne stille de rigtige spørgsmål & hvorfor penge ikke altid er det vigtigste, når man starter en virksomhed.
Gå ikke glip af et spændende foredrag – Kristin svarer ærligt på jeres spørgsmål og hvorfor en overnight succes ikke sker natten over, men tager flere år.
Varroabekæmpelse – nu også med oxalsyre strimler. Der laves en presentation af vores nye varroa strategi som er udkommet i det nye varroa temahæfte i tidsskriftet. Hvad er der nyt, hvad skal vi have fokus på i varroa bekæmpelse fremover og så er der jo de her nye strimler. Hvad siger biavlerforeningen til det?
D. 28 februar 2022 mødtes vi første gang, helt ukendte for hinanden. 8 mennesker i et nystartet bilaug. Den yngste var 23 år og den ældste næsten 3 gange ældre med sine 76 år. Vi havde det til fælles at vi længe havde overvejet bier, men absolut intet vidste om biavl……..
Hør om denne spændene rejse mod fællesskab, forskelligheder, viden om bier, usikkerhed og guldmedaljehonning.
Vi ved alle at bierne bruger svansedansen til at vise vej til gode nektarkilder. Men bierne har faktisk også flere andre signaler, som de bruger til at kommunikere og til at rekruttere andre bier til de forskellige arbejdsopgaver i stadet. Lars fortæller om de signaler man kan møde i bistadet og hvordan bierne får det meste ud af de alt for få gode trækdage i den lunefulde danske sommer.
Del 2. Er en fortsættelse af foredrag 1, men nu tages vi med på en rundrejse i spændende land hvor man faktisk har naturlig varroa tolerance. En rejser over 30 års forskning i Varroa og besøg i mange lande som Mexico, Brasilien, Sydafrika, Cuba, Hawaii og Storbritannien.
Sjef van der Steen er leder af INSIGNIA – Miljøovervågning med bier. Er projekt for danske biavlere og bigårde har været stærkt involveret i. Kom og høre de spændende resultater og især hvad kan de bruges til hvordan kan de fortolkes. Hør om de danske resultater og hvad vi kan bruge dem til.
Frivillige biavlere deltager i mange af vores forskningsprojekter: Biernes pollenforsyning, varroa uden kemi og blomsterfotokonkurrence er nogen af de projekter, hvor biavlere har bidraget med prøvetagning eller observationer fra hele landet, og forskere har analyseret og syntetiseret det samlede datasæt. Dette oplæg handler om hvordan inddragelse af frivillige biavlere i forskningen er vigtig og nødvendig for, at vi kan opnå viden, som er gavnlig for alle biavlere.
Vi skal spise mindre kød og mere grønt både for sundhedens skyld, men nu også for klimaets skyld og i bæredygtighedens navn. Problemet er ‘bare,’ at det grønne mangler de grundsmage, især sød umami, vi evolutionært er betinget til at eftertragte. Så spørgsmålet melder sig nu, om vi kan lave så velsmagende mad af grønt, at vi i længden kan holde ud at spise mere og mere forskelligt grønt. Jeg kommer med et par konkrete bud som svar herpå. Det drejer sig om smag, og måske kan honning indgå i svaret sammen med fermenterede saucer?
Ole G. Mouritsen er dr.scient. og professor emer. i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation ved Københavns Universitet. Han var leder af Smag for Livet, et nationalt center for smag støttet af Nordea-fonden. Han er valgt medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab samt præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi. Hans forskning omhandler grundvidenskabelige emner såvel som anvendelser inden for bioteknologi, biomedicin og fødevarer. Han har bl.a. udgivet Sushi: Lidenskab, videnskab & sundhed (2006), Tang: Grøntsager fra havet (2009), Umami: Gourmetaben og den femte smag (2011), Fornemmelse for smag (2015), Smagen af jul (2015), Tsukemono: Sprøde grøntsager på japansk (2017) og Blæksprutterne kommer – spis dem! (2018), og Grønt med umami og velsmag: Håndværk, viden og opskrifter (2020), de seks sidste titler sammen med kokken Klavs Styrbæk. Han blev i 2016 udnævnt som japansk madambassadør af det japanske ministerium for landbrug, skovdrift og fiskeri.
Kristin Olischer – Honningperler.dk
