{"id":240589,"date":"2023-07-20T10:23:53","date_gmt":"2023-07-20T10:23:53","guid":{"rendered":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/?page_id=240589"},"modified":"2023-07-20T10:23:53","modified_gmt":"2023-07-20T10:23:53","slug":"engbrandbaeger-og-honning","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/videnbank\/behandling-og-opbevaring\/engbrandbaeger-og-honning\/","title":{"rendered":"ENGBRANDB\u00c6GER OG HONNING"},"content":{"rendered":"<p>Engbrandb\u00e6ger spreder sig voldsomt i nogle omr\u00e5der og det v\u00e6kker bekymring, da planten indeholder giftige stoffer (de s\u00e5kaldte pyrrolizidin alkaloider, PA), som kan havne i honningen. Men honning udg\u00f8r ikke en trussel for sundheden, og der er ikke fastsat gr\u00e6nsev\u00e6rdier for, hvor meget PA der m\u00e5 v\u00e6re i honning. Selvom honning m\u00e5tte indeholde PA, s\u00e5 vurderes det, at honning spiller en st\u00e6rkt underordnet rolle i forhold til det samlede indtag af PA for b\u00e5de b\u00f8rn og voksne.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>Engbrandb\u00e6ger er ikke en invasiv art<\/strong><\/p>\n<p>Brandb\u00e6ger-sl\u00e6gten, <em>Senecio<\/em>, h\u00f8rer til kurvblomstfamilien. I Danmark findes syv arter, som alle er urter med gule blomsterkurve.<\/p>\n<p>Engbrandb\u00e6ger, <em>Senecio jacobaea<\/em>, er hjemmeh\u00f8rende i Danmark. Den er fler\u00e5rig og har en h\u00f8jde p\u00e5 mellem 40 og 100 cm. St\u00e6nglen er r\u00f8dbrun, foroven grenet. Blomstringen sker f\u00f8rst i plantens andet \u00e5r og foreg\u00e5r i perioden juli-september.<\/p>\n<p>Engbrandb\u00e6ger vokser p\u00e5 \u00e5ben, t\u00f8r sand- eller muldjord p\u00e5 skr\u00e6nter, overdrev, vejkanter og andre ekstensivt udnyttede jorder, bl.a. brakarealer. De senere \u00e5rs perioder med t\u00f8rke menes at have v\u00e6ret gunstig for plantens udbredelse.<\/p>\n<p>En af de vigtigste metoder til at bek\u00e6mpe engbrandb\u00e6ger er ved at fjerne blomsterstanden, inden den begynder at producere fr\u00f8.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"300\" height=\"225\" class=\"alignnone size-medium wp-image-240593\" src=\"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/engbrand1-300x225.jpg\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/engbrand1-300x225.jpg 300w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/engbrand1-1024x768.jpg 1024w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/engbrand1-768x576.jpg 768w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/engbrand1-1536x1152.jpg 1536w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/engbrand1-2048x1536.jpg 2048w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><br \/>\n<em>Engbrandb\u00e6ger i blomst. Foto Asger S\u00f8gaard J\u00f8rgensen.<\/em><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>Derfor er planten giftig<\/strong><\/p>\n<p>Pyrrolizidin alkaloider (PA) er en gruppe af sekund\u00e6re plantestoffer, som prim\u00e6rt har til form\u00e5l at beskytte planten mod angreb fra skadedyr. Der er fundet mere end 600 forskellige PAer, og de findes i et stort antal plantearter. S\u00e5ledes er PA med sikkerhed p\u00e5vist i mindst 350 plantearter. Flere af disse plantearter bes\u00f8ges af bier, bl.a. engbrandb\u00e6ger, slangehoved, hjortetr\u00f8st, hjulkrone og kulsukker.<\/p>\n<p>En planteart kan producere flere forskellige PAer og i forskellige koncentrationer. Planters produktion af PA afh\u00e6nger bl.a. af jordbundsforhold og klimatiske forhold. S\u00e5ledes fremmes produktionen af varme og t\u00f8rke.<\/p>\n<p>Der er forskel i giftigheden af de mange forskellige PAer, og det er ikke alle som er giftige. I st\u00f8rre m\u00e6ngder kan de for\u00e5rsage alvorlige leverskader, og blandt hesteejere er engbrandb\u00e6ger frygtet, da heste i v\u00e6rste fald kan d\u00f8 af at indtage planten.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"300\" height=\"225\" class=\"alignnone size-medium wp-image-240591\" src=\"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/bi_engbrand-300x225.jpg\" alt=\"\" srcset=\"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/bi_engbrand-300x225.jpg 300w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/bi_engbrand-1024x768.jpg 1024w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/bi_engbrand-768x576.jpg 768w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/bi_engbrand-1536x1152.jpg 1536w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2023\/07\/bi_engbrand-2048x1536.jpg 2048w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>Forsvindende lille risiko ved honning<\/strong><\/p>\n<p>Det tyske institut for risikovurdering (BfR) fremh\u00e6ver te (b\u00e5de sort, gr\u00f8n, urtete og rooibos) og plantebaseret kosttilskud som v\u00e6rende de dominerende kilder til indtag af PA. Men ogs\u00e5 t\u00f8rrede krydderurter, krydderier, honning og pollen kan indeholde PAer.<\/p>\n<p>BfR anbefaler, at indtaget af PA generelt b\u00f8r holdes s\u00e5 lavt som muligt. Samtidig vurderer de, at risikoen for akut forgiftning med PA fra honning er forsvindende lille. Det er derfor vurderet, at det ikke er n\u00f8dvendigt at fasts\u00e6tte gr\u00e6nsev\u00e6rdier for PA i honning.<\/p>\n<p>En unders\u00f8gelse har vist, at der over tid sker en nedbrydning af nogle PAer, hvilket betyder, at det samlede indhold af PA mindskes i takt med at honningen modner.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Danmarks Biavlerforening har i 2016 og 2017 f\u00e5et testet i alt 44 honninger for indhold af PA. I de fleste tilf\u00e6lde var honningen indsamlet fra omr\u00e5der med stor forekomst af engbrandb\u00e6ger. I 20 ud af de 44 honninger kunne der spores et indhold af PA, og i langt hovedparten af disse var indholdet meget lavt. I ingen af honningerne blev der fundet et problematisk indhold af PA.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>Sammenfatning<\/strong><\/p>\n<p>Pyrrolizidin alkaloider findes i en lang r\u00e6kke planter, bl.a. flere biplanter. I den forbindelse er det s\u00e6rligt engbrandb\u00e6ger, som pga. sin kraftigt stigende udbredelse, der kan v\u00e6re en kilde til PA i honning. Engbrandb\u00e6ger er ikke en specielt god tr\u00e6kplante, og bierne foretr\u00e6kker andre tr\u00e6kkilder, hvis s\u00e5danne er til stede.<\/p>\n<p>Der eksisterer ingen gr\u00e6nsev\u00e6rdier for indholdet af PA i honning, og en betydelig andel af PAerne i honning nedbrydes indenfor kort tid. En akut forgiftning som f\u00f8lge af indtagelse af honning med et h\u00f8jt PA-indhold anses ikke for realistisk.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Engbrandb\u00e6ger spreder sig voldsomt i nogle omr\u00e5der og det v\u00e6kker bekymring, da planten indeholder giftige stoffer (de s\u00e5kaldte pyrrolizidin alkaloider, PA), som kan havne i honningen. Men honning udg\u00f8r ikke en trussel for sundheden, og der er ikke fastsat gr\u00e6nsev\u00e6rdier for, hvor meget PA der m\u00e5 v\u00e6re i honning. Selvom honning m\u00e5tte indeholde PA, s\u00e5 [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"parent":116190,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-240589","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/240589","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=240589"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/240589\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":240597,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/240589\/revisions\/240597"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/116190"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=240589"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}