{"id":371,"date":"2016-02-29T13:26:30","date_gmt":"2016-02-29T13:26:30","guid":{"rendered":"http:\/\/vonbulow.org\/medlemmer\/?page_id=371"},"modified":"2019-10-08T10:48:38","modified_gmt":"2019-10-08T10:48:38","slug":"lidt-om-honningbiernes-levevis","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/videnbank\/om-bier\/lidt-om-honningbiernes-levevis\/","title":{"rendered":"HONNINGBIERNES LEVEVIS"},"content":{"rendered":"

BIFAMILIEN<\/h2>\n

Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien best\u00e5r af \u00e9n dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier.<\/p>\n

Bierne udvikles fra \u00e6g, der bliver til en larve, som forpupper sig. For udviklingen af en dronning g\u00e5r der 16 dage fra \u00e6gget bliver lagt, til dronningen kryber ud af puppen.<\/p>\n

For en arbejderbi g\u00e5r der 21 dage.<\/p>\n

 <\/p>\n

DRONNINGEN<\/h2>\n

Dronningen er det eneste medlem af familien, som kan l\u00e6gge \u00e6g. Om sommeren kan hun l\u00e6gge op til 3000 \u00e6g i d\u00f8gnet. De vejer n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 meget som dronningen selv. Derfor m\u00e5 arbejderbierne hele tiden nusse om dronningen. De fodrer hende, de slikker hende. Man kan hele tiden se et hof af arbejderbier i kreds om dronningen.<\/p>\n

Dronningen kan blive flere \u00e5r gammel. Men hun kommer kun uden for bistadet lige efter, hun er blevet voksen. Da flyver hun ud for at blive parret med 8-12-15 droner.<\/p>\n

En dag, vejret er godt, forlader hun stadet og flyver til en dronesamleplads, hvor parringen sker h\u00f8jt oppe i luften.<\/p>\n

Dronningen kan ogs\u00e5 forlade stadet, n\u00e5r bifamilien sv\u00e6rmer.<\/p>\n

\"Dronning\"<\/p>\n

Dronningen er st\u00f8rre end arbejderbierne. Biavleren har malet en bl\u00e5 plet p\u00e5 dronningens bryst. Det g\u00f8r det nemmere at finde dronningen blandt de tusindevis af bier og samtidig fort\u00e6ller farven, hvor gammel dronningen er. Foto: Benny Gade.<\/em><\/p>\n

<\/h2>\n

ARBEJDERBIERNE<\/h2>\n

Arbejderbierne er hunner ligesom dronningen. Men deres \u00e6ggestokke er ikke udviklet. De har mange forskellige opgaver livet igennem.<\/p>\n

De helt unge arbejderbier g\u00f8r rent. S\u00e5 fodrer de larverne. Ca. 12 dage gamle sveder de voks og bygger tavler. Ca. 18 dage gamle bliver de vagtbier. Tre uger gammel bliver bien tr\u00e6kbi. S\u00e5dan kaldes en bi, der flyver ud og henter nektar og pollen i blomsterne.<\/p>\n

 <\/p>\n

DRONERNE<\/h2>\n

Dronerne er hanner. Dronningen afg\u00f8r, hvorn\u00e5r der skal laves droner, s\u00e5 l\u00e6gger hun ubefrugtede \u00e6g. Der er kun brug for droner om sommeren, n\u00e5r der er nye dronninger, der skal parres. Om efter\u00e5ret bliver dronerne smidt ud af stadet af arbejderbierne.<\/p>\n

Det er kun dronningen og arbejderbierne, der overvintrer.<\/p>\n

\"Droner<\/p>\n

Dronerne kendes nemt p\u00e5 de store \u00f8jne.\u00a0Foto: John Phipps\u00a0<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

VOKSTAVLER OG CELLER<\/h2>\n

I bistadet bor bierne p\u00e5 vokstavler. Bierne laver selv vokset og bygger de flotte tavler med sekskantede celler. Cellerne bruges til mange form\u00e5l. Der l\u00e6gger dronningen \u00e6g, et i hver celle, og der udvikles larverne og pupperne.<\/p>\n

\"Vokstavler<\/p>\n

I bunden af cellerne placerer dronningen sine \u00e6g. \u00c9t \u00e6g i hver celle. Nederst p\u00e5 tavlen kan skimtes sm\u00e5 bilarver, som ligger i en klat m\u00e6lkehvid fodersaft. Foto Palle Frejvald.<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

BISTADET<\/h2>\n

Biavlerne holder bierne i stader. Om sommeren er der en livlig aktivitet foran stadet. Der er bier, der letter og lander hele tiden. P\u00e5 flyvebr\u00e6dtet holder vagtbieme ogs\u00e5 til. Det er dem, der stikker, hvis du kommer for t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n

Men snak med biavleren. De fleste biavlere vil gerne vise, hvad der foreg\u00e5r inde i stadet. Som regel har han et ekstra sl\u00f8r. S\u00e5 det kan ske uden at blive stukket. De fleste bifamilier er s\u00e5 fredelige, at biavlerne kan arbejde i stadet uden at blive stukket.<\/p>\n

\"trugstade\"<\/p>\n

Mange foretr\u00e6kker at have de gammeldags trugstader i haven.<\/em>
\nFoto Laila Glienke.<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

BIERNES SYGDOMME<\/h2>\n

Bierne kan ogs\u00e5 blive syge. Varroamiden er en parasit, som suger blod af s\u00e5vel voksne bier som yngel. Der er bisygdomme, som angriber yngel og voksne bier.<\/p>\n

\"varroamide\"<\/p>\n

Varroamide i gang med at suge blodv\u00e6ske fra biyngel. Foto Palle Frejvald.<\/em><\/p>\n

I Danmark er sygdomsbek\u00e6mpelsen godt organiseret, og vi har l\u00e6rt at bek\u00e6mpe sygdommene uden brug af l\u00e6gemidler. Offentlig bisygdomsbek\u00e6mpelse (ved Aarhus Universitet) og Danmarks Biavlerforenings konsulenter forsker, laver fors\u00f8g og r\u00e5dgiver om bek\u00e6mpelsen af sygdomme hos honningbier.<\/p>\n

 <\/p>\n

BISV\u00c6RME<\/h2>\n

Bifamilierne formerer sig ved sv\u00e6rmning. Om sommeren, n\u00e5r der bliver for mange bier i stadet, laver arbejderbierne en ny dronning. Lige f\u00f8r hun bliver voksen, forlader den gamle dronning stadet med ca. halvdelen af arbejderbierne. De sl\u00e5r sig ned p\u00e5 en p\u00e6l eller i et tr\u00e6 og skal nu til at finde et sted at bo. Det kan v\u00e6re et hult tr\u00e6, en hulmur eller et tomt bistade.<\/p>\n

Selv om en sv\u00e6rm ser drabelig ud, er bierne i en sv\u00e6rm fredelige. De stikker ikke.<\/p>\n

\"Bisv\u00e6rm<\/p>\n

Bisv\u00e6rmen drager afsted.<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

BISTIK<\/h2>\n

Det g\u00f8r ondt at blive stukket af en bi. Selv for garvede biavlere. For de fleste mennesker sker der ikke mere. Der kan m\u00e5ske komme lidt h\u00e6velse og kl\u00f8e. Enkelte mennesker er overf\u00f8lsomme for bistik. Det kan v\u00e6re farligt og kr\u00e6ver l\u00e6gebes\u00f8g.<\/p>\n

De fleste stik stammer i virkeligheden ikke fra bier, men fra hvepse. Det er nemlig hvepse, som kommer i syltet\u00f8jet p\u00e5 terrassen eller i bagerbutikken. Der ser man ikke bierne.<\/p>\n

Biernes brod har modhager, s\u00e5 n\u00e5r bien har stukket, bliver brodden siddende i huden, bierne kan derfor kun stikke mennesker \u00e9n gang. Hvepse har ikke modhager p\u00e5 brodden, s\u00e5 de kan stikke flere gange.<\/p>\n

\"Biens<\/p>\n

Biens brod er forsynet med modhager. Derfor bliver brodden siddende, n\u00e5r bien har stukket et menneske. Foto: Jan S\u00e6ther.<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

BIFORGIFTNINGER<\/h2>\n

Landm\u00e6nd, gartnere og haveejere kan komme galt afsted, n\u00e5r de bruger midler til bek\u00e6mpelse af skadedyr p\u00e5 deres planter. Det kan v\u00e6re raps p\u00e5 landmandens mark. Men ogs\u00e5 ved spr\u00f8jtning af jordb\u00e6r eller hindb\u00e6r i haven. Selv ved spr\u00f8jtning af roserne kan bierne skades. Mange af spr\u00f8jtemidlerne er nemlig ogs\u00e5 meget giftige for bier.<\/p>\n

Biavlerne kan kr\u00e6ve erstatning for den skade, der sker p\u00e5 deres bier efter en spr\u00f8jtning. Det kan v\u00e6re mange penge. Som regel skades ogs\u00e5 alle de andre nytteinsekter ved forkerte spr\u00f8jtninger. S\u00e5 pas p\u00e5 bierne og andre nytteinsekter ved spr\u00f8jtning.<\/p>\n

\"biforgiftning\"<\/p>\n

D\u00f8de bier i massevis \u2013 forgiftet af spr\u00f8jtemidler. Foto: Flemming Vejsn\u00e6s.<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

BIERNE OG BLOMSTERNE<\/h2>\n

Bierne er vigtige for best\u00f8vningen af mange blomster. Bierne spreder blomsterst\u00f8v (pollen) fra blomst til blomst. Pollen indeholder s\u00e6dceller, som er n\u00f8dvendige for befrugtningen af fr\u00f8anl\u00e6ggene i blomsterne. Uden biernes hj\u00e6lp ville mange blomster ikke kunne s\u00e6tte fr\u00f8 og danne frugt.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"Best\u00f8vning\"<\/p>\n

Tegning: Johan Lang<\/em><\/p>\n

Et \u00e6ble indeholder 10 fr\u00f8anl\u00e6g. Alle disse fr\u00f8anl\u00e6g skal befrugtes, for at f\u00e5 dannet et stort flot \u00e6ble. Bierne er de vigtigste best\u00f8vere af \u00e6bler.<\/p>\n

\u00c6blerne blomstrer nemlig tidligt p\u00e5 \u00e5ret, hvor der ikke er mange andre insekter. Bierne har overvintret i bifamilien, s\u00e5 de tidligt p\u00e5 \u00e5ret kan sende mange bier ud p\u00e5 best\u00f8vningsarbejde. De flotte svirrefluer, som ogs\u00e5 ses i \u00e6bleblomsterne, kan v\u00e6re en god hj\u00e6lp. Men bierne samler meget pollen til foder for ynglen. Det g\u00f8r svirrefluerne ikke. Derfor er bierne mest effektive.<\/p>\n

\"Bierne<\/p>\n

Tegning: Johan Lang<\/em><\/p>\n

Mange af de frugter og b\u00e6r, vi spiser, er et resultat af biernes bes\u00f8g i blomsterne.<\/p>\n

Uden bier kunne planterne ikke s\u00e6tte frugt. Biernes best\u00f8vningsarbejde er mange gange mere v\u00e6rd end den honning vi f\u00e5r fra bierne.<\/p>\n

 <\/p>\n

VIDSTE DU DET OM BIER:<\/h2>\n

\"Fakta<\/p>\n

Foto: Jan S\u00e6ther<\/em><\/p>\n

    \n
  • En bi flyver 30.000 km p\u00e5 en liter honning<\/li>\n
  • En bifamilie bruger 8 kg honning som flybr\u00e6ndstof for at lave l kg honning til biavleren.<\/li>\n
  • Der er ca. 6.000.000.000 honningbier i Danmark<\/li>\n
  • I en mark med hvidkl\u00f8ver er der 400 – 500 millioner blomster pr. ha. De skal alle bes\u00f8ges af en bi for at s\u00e6tte fr\u00f8.<\/li>\n
  • En bifamilie kan overvintre ved temperaturer helt ned til minus 45 grader<\/li>\n
  • En bidronning parrer sig med op til 15 droner, n\u00e5r hun er ca. l uge gammel. Hun opbevarer dronernes s\u00e6d i et s\u00e6dgemme og er efter parringen i stand til at l\u00e6gge \u00e6g i flere \u00e5r.<\/li>\n
  • Duftstoffer er meget vigtige i bifamilien. Duftstoffer fra dronningen forhindrer dannelsen af nye dronninger i bifamilien. Duftstoffer holder sammen p\u00e5 bierne i en sv\u00e6rm.<\/li>\n
  • Honningbier og silkesommerfugle er de eneste insektarter, der holdes som husdyr i st\u00f8rre stil.<\/li>\n
  • Bierne har et sprog. Biavlerne kan forst\u00e5 en del af sproget. N\u00e5r en bi har fundet et sted med mange blomster, kan den gennem bidansen fort\u00e6lle andre bier i stadet afstand og flyveretning til blomsterne.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    BIFAMILIEN Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien best\u00e5r af \u00e9n dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra \u00e6g, der bliver til en larve, som forpupper sig. For udviklingen af en dronning g\u00e5r der 16 dage fra \u00e6gget bliver lagt, til dronningen kryber ud af puppen. For […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":230,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-371","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/371","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=371"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/371\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8773,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/371\/revisions\/8773"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/230"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=371"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}