{"id":5044,"date":"2016-05-17T11:23:18","date_gmt":"2016-05-17T11:23:18","guid":{"rendered":"http:\/\/vonbulow.org\/medlemmer\/?page_id=5044"},"modified":"2016-06-22T08:43:06","modified_gmt":"2016-06-22T08:43:06","slug":"dronninger-til-husbehov","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/videnbank\/dronningeavl\/dronninger-til-husbehov\/","title":{"rendered":"DRONNINGER TIL HUSBEHOV"},"content":{"rendered":"

At lave dronninger til husbehov er ikke sv\u00e6rt, det b\u00f8r enhver biavler pr\u00f8ve. Bare for at vide noget om hvordan man g\u00f8r, men s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 fordi det styrker din biavl, at have dronninger ved h\u00e5nden. Det giver dig mulighed for at lave nye bifamilier eller for den sags skyld reservebifamilier. En stor styrke i forhold til at vedligeholde din biavl.<\/p>\n

\"DSC00461\"<\/p>\n

DRONNINGAVL ER NOGET HELT ANDET
\n<\/strong>Dronningavl derimod er noget helt andet. At udv\u00e6lge dronninger til \u201drigtige avlsdronninger\u201d kr\u00e6ver helt andre ressourcer, som vi \u201dalmindelige\u201d biavlere b\u00f8r overlade til danske dronningavlere. I et almindeligt avlsprogram vurderes klassisk 25 \u00f8-parrede s\u00f8skendedronninger. Disse karaktergives mange gange i l\u00f8bet af en s\u00e6son. De v\u00e6gtes og vejes og af dem udv\u00e6lges en m\u00e5ske to dronninger som avlsdronninger. Det er ofte en udv\u00e6lgelse som g\u00e5r over flere \u00e5r. S\u00e5 skal du have rigtig gode dronninger, s\u00e5 er det her du skal k\u00f8be. L\u00e6s i vores fors\u00f8gsrapport om \u201dtest af brugsdronninger\u201d, her finder du de bedste dronningavlere i Danmark.<\/p>\n

DRONNINGAVL TIL HUSBEHOV
\n<\/strong>Men der er ikke noget galt i at g\u00f8re tingene p\u00e5 en simple m\u00e5de, at lave sine egne 5-10 dronninger, til husbehov. Men ogs\u00e5 at samle erfaringer. Blive en bedre biavler. G\u00e5 l\u00e6ngere end blot at samle honning. Og s\u00e5 er det faktisk sjovt at lave sine egne dronninger. Jeg tror ikke man sparer penge ved det, hvis der skal regnes timel\u00f8b.<\/p>\n

Problemet er altid hvilken dronning der skal bruges som \u201davlsdronning\u201d.\u00a0 Svaret er simpelt: Den dronning som du synes bedst om i din egen biavl. En ide er ofte at g\u00e5 flere sammen om et s\u00e5dan projekt. S\u00e5 er udvalget st\u00f8rre. Mange lokale biavlerforeninger har omlarvedage i skolebig\u00e5rden, som man ogs\u00e5 kan benytte sig af.<\/p>\n

UDSTYR
\n<\/strong>Lidt udstyr skal der til. Der skal laves en ramme hvori der kan s\u00e6ttes en omlarveliste. Herp\u00e5 s\u00e6tter man 10 NC dronningavlssystem, med celleholdere og kopper.\u00a0 P\u00e5 cellekopholderen kan der igen s\u00e6ttes en cellebeskytter (se foto).<\/p>\n

\"OLYMPUS<\/p>\n

OMLARVNING
\n<\/strong>For at kunne lave dronninger skal man flytte 12-24 timer gamle larver over i cellekoppen. Hertil skal bruges en omlarven\u00e5l. Der findes flere n\u00e5le p\u00e5 markedet. Orienter dig hos din materielforhandler, s\u00e5 finder du en n\u00e5l der passer til dig.<\/p>\n

AT FINDE DEN RIGTIGE LARVE
\n<\/strong>Du skal bruge larver, som ikke er over 24 timer gamle. Larverne ligger i lyst foder de f\u00f8rste 12 timer, hvorefter foderet skifter til hvid farve. Omlarver man i omr\u00e5det omkring larver med lyst foder, er man sikker p\u00e5 at f\u00e5 laver i den rigtige alder. Brug evt. en lygte til at give godt lys. Larverne kan v\u00e6re sv\u00e6re at se nede i cellerne. Tag evt. en skarp kniv og skrab cellebygningen v\u00e6k over larverne. Det giver nemmere adgang til larverne.<\/p>\n

T\u00d8R ELLER V\u00c5D OMLARVNING
\n<\/strong>T\u00f8r omlarvning er n\u00e5r man flytter larven over i en t\u00f8r cellekop. Mens v\u00e5d omlarvning betyder at man har lidt gele royal fra f.eks. en sv\u00e6rmcelle. Dette blander man op i 50% vand. Denne blanding kan opbevares koldt og m\u00f8rkt en hel s\u00e6son. Man dupper en dr\u00e5be ned i hver celle, s\u00e5 bliver det nemmere at afs\u00e6tte larven i cellekoppen.<\/p>\n

PRINCIPPER FOR DRONNINGPRODUKTION
\n<\/strong>Hovedprincipperne for at lave dronninger er f\u00f8lgende:<\/p>\n

    \n
  1. En dronningl\u00f8s bifamilie er bedst til at p\u00e5begynde en dronningcelle (kaldet en starter).<\/li>\n
  2. En dronningret bifamilie er bedst til at passe og f\u00e6rdigg\u00f8re dronningcellen (kaldet en finisher).<\/li>\n
  3. Det bedste resultat f\u00e5s i st\u00e6rke bifamilier med rigelig pollenforsyning.<\/li>\n<\/ol>\n

    L\u00f8sninger p\u00e5 overst\u00e5ende findes der mange af. Ens for alle l\u00f8sninger er at de mere eller mindre elegant opfylder de tre krav for en god dronningproduktion.<\/p>\n

    OLES 1-2-3 STARTER
    \n<\/strong>Oles 1-2-3 cellebygger, er en cellebygger vi har set hos et af vore medlemmer Ole Andresen. Den er hurtig og nem til den lille produktion af dronninger. Den er specielt velegnet til biavleren med f\u00e5 bifamilier.<\/p>\n

    Den foruds\u00e6tter at der er sat honningmagasin p\u00e5, over et dronningegitter. Metoden kr\u00e6ver at man har en ekstra bit\u00e6t bund, alts\u00e5 uden gitter i bunden. Indgrebet b\u00f8r foretages i godt vejr hvor der er godt pollentr\u00e6k p\u00e5 flyvesp\u00e6kken. Oftest omkring middagstid, da resultatet netop afh\u00e6nger af at der er godt pollentr\u00e6k. Man starter med at omlarve. 10 – 15 celler er passende. Ikke flere. S\u00f8rg for at cellerne bliver holdt fugtige inden tils\u00e6tning, ved f.eks. at vikle cellelisten ind i et v\u00e5dt viskestykke.<\/p>\n

    \"Produktion<\/p>\n

    Trin 1. Tag en st\u00e6rk bifamilier, hvorp\u00e5 der er sat honningmagasin. For den sags skyld kan der v\u00e6re flere magasiner, vigtigt er at det er en st\u00e6rk bifamilie.<\/p>\n

    Trin 2. Honningmagasinet l\u00f8ftes af bifamilien og stilles p\u00e5 h\u00f8jkant ved siden af bifamilien. Herefter stilles magasinet\/magasinerne med yngellejet p\u00e5 den nye bund. Flyvespr\u00e6kken skal nu vende modsat. P\u00e5 den oprindelige bund stilles nu honningmagasinet. Der udtages en ramme og cellerammen placeres midt i kassen. Herefter s\u00e6ttes den t\u00e6tte bund med yngellejet ovenp\u00e5. Tr\u00e6kbierne vil nu forlade magasinerne med yngellejet og flyve tilbage til den oprindelige flyvespr\u00e6kke, hvor honningmagasinet befinder sig. Bierne kan ikke finde tilbage da yngellejets flyvespr\u00e6kke vender modsat. Honningmagasinet bliver hurtigt fyldt med rigtig mange bier.<\/p>\n

    Da honningmagasinet er dronningl\u00f8s vil bierne omg\u00e5ende fodre larverne for at f\u00e5 en ny dronning. Alle tr\u00e6kbierne vil v\u00e6re i honningmagasinet, der vil f\u00e5 tilf\u00f8rt rigelige m\u00e6ngder pollen.<\/p>\n

    Trin 3. Efter et d\u00f8gn bytter man atter rundt p\u00e5 magasinerne, s\u00e5 de st\u00e5r som oprindeligt. Fem d\u00f8gn efter omlarvning b\u00f8r der s\u00e6ttes bur p\u00e5 cellerne. Dronningerne kan s\u00e5 komme i rugemaskine eller udruges i direkte i bifamilien.<\/p>\n

    HVAD G\u00d8R JEG MED MINE DRONNINGER?
    \n<\/strong>Dronningerne skal naturligvis parres. Det kan g\u00f8res p\u00e5 mange m\u00e5der. Der findes fine parringskassetter hvori der anbringes 2-3 dl bier. Disse er gode til parring af dronninger. Disse skal dog passes, dronningerne skal tages fra og s\u00e6ttes til st\u00f8rre bifamilier. Men da vi arbejder ud fra \u201dkeep it simple\u201d, vil vi i n\u00e6ste nummer af tidsskriftet vise, hvordan man simplet kan lave sm\u00e5 afl\u00e6ggere, hvori dronningerne kan blive parret.<\/p>\n

    Flemming Vejsn\u00e6s & Klaus Langschwager<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    At lave dronninger til husbehov er ikke sv\u00e6rt, det b\u00f8r enhver biavler pr\u00f8ve. Bare for at vide noget om hvordan man g\u00f8r, men s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 fordi det styrker din biavl, at have dronninger ved h\u00e5nden. Det giver dig mulighed for at lave nye bifamilier eller for den sags skyld reservebifamilier. En stor styrke i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":5040,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-5044","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5044","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5044"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5044\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8722,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5044\/revisions\/8722"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5040"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5044"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}