{"id":5050,"date":"2016-05-17T11:35:09","date_gmt":"2016-05-17T11:35:09","guid":{"rendered":"http:\/\/vonbulow.org\/medlemmer\/?page_id=5050"},"modified":"2016-06-22T08:32:52","modified_gmt":"2016-06-22T08:32:52","slug":"cloakes-metode-til-dronningeproduktion","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/videnbank\/dronningeavl\/cloakes-metode-til-dronningeproduktion\/","title":{"rendered":"CLOAKE’S METODE TIL DRONNINGEPRODUKTION"},"content":{"rendered":"

Helt tilbage i 1987 var jeg i New Zealand. Det var dengang, man tog p\u00e5 tommelfingeren og p\u00e5 den m\u00e5de kom t\u00e6t p\u00e5 New Zeal\u00e6nderne. Forbavsende ofte m\u00f8dte vi biavlere. Biavl er stort i New Zealand, og vi bes\u00f8gte og arbejdede hos biavlere i kortere og l\u00e6ngere perioder.<\/p>\n

Det blev til min f\u00f8rste artikel i Tidsskrift for Biavl. Jeg skrev en artikel mere om Henry Cloake\u2019s dronningeavlsmetode. Den kom aldrig i bladet, og jeg fik aldrig arbejdet med metoden herhjemme. Det gjorde jeg i sommer. S\u00e5 nu er tiden inde til at pr\u00f8ve med en artikel igen.<\/p>\n

AT LAVE DRONNINGER I EN BIFAMILIE
\n<\/strong>F\u00e6lles for de m\u00e5der, vi producerer dronninger p\u00e5 herhjemme er, at vi pr\u00f8ver at bringe en bifamilie i en kontrolleret dronningl\u00f8s tilstand. Vi \u00f8nsker at starte vores dronningeceller i en \u201ddronningel\u00f8s\u201d bifamilie. En dronningel\u00f8s bifamilie er st\u00e6rk motiveret til at starte mange dronningeceller op. Men n\u00e5r f\u00f8rst dronningecellerne er sat i gang, vil en dronningel\u00f8s bifamilie \u201dsjuske\u201d med f\u00e6rdigg\u00f8relsen af cellerne. Familien er i en form for overlevelseskamp, hvor det g\u00e6lder om at g\u00f8re cellerne f\u00e6rdig hurtigt for at oprette ligev\u00e6gt med en ny dronning.<\/p>\n

Derfor g\u00e6lder det om at f\u00e5 bragt bifamilien tilbage i en dronningeret tilstand. Fors\u00f8g viser, at dronningeceller f\u00e6rdiggjort i dronningerette bifamilier har en h\u00f8jere kvalitet (st\u00f8rre og tungere) end dem, der er lavet i en dronningel\u00f8s familie.<\/p>\n

STARTER OG FINISHER
\n<\/strong>Derfor er \u201dstarter\/finisher\u201d metoden meget anvendt herhjemme. Kort beskrevet tages der fra en st\u00e6rk bifamilie en god pollentavle, en god \u00e5ben fodertavle og s\u00e6ttes over i en tom kasse (starteren). Herefter rystes der 5-6 tavler med unge bier ned i kassen. Bierne skal sidde tr\u00e6ngt i kassen, derfor brug en kasse med plads til f\u00e5 rammer. Der g\u00f8res plads til en cellerbyggerramme imellem de to tavler. Evt. tils\u00e6ttes vand p\u00e5 en svamp eller spr\u00f8jtes p\u00e5 den \u00e5bne fodertavle.<\/p>\n

Temmelig hurtigt f\u00f8ler bierne sig dronningel\u00f8se. Man kan ligefrem h\u00f8re bierne blive urolige \u2013 de summer ekstra meget. Herefter kan man omlarve, dvs. flytte maksimalt 24 timer gamle larver over i kunstige cellekopper, der sidder p\u00e5 cellerbyggerrammen. Denne tils\u00e6ttes til starteren og bierne g\u00e5r straks i gang med at fodre p\u00e5 cellerne.<\/p>\n

Succesen er afh\u00e6ngig af, hvor st\u00e6rk du laver starteren, og selvf\u00f8lgelig hvor god du er til at omlarve larver med den rigtige alder. Normalt omlaver man op til 22-30 celler pr. starter. Efter evne og kundskaber kan antallet v\u00e6re st\u00f8rre.<\/p>\n

Efter ca. 24 timer, s\u00e6ttes disse rammer tilbage i en bifamilie, som er gjort klar til at v\u00e6re \u201dfinisheren\u201d. Normalt vil en finisher kun kunne tage 50 % af cellerne fra starteren. Hvorfor der skal laves 2 finisher. Det kunne v\u00e6re den bifamilie man har taget bier og tavler fra. En bifamilie, der st\u00e5r p\u00e5 2 eller 3 kasser. Dronningen holdes i nederste kasse med et dronningegitter over. I kassen ovenp\u00e5 er der gjort plads til tavlerne fra starteren. Igen skal man sikre, at der er rigeligt med bier.<\/p>\n

Dette er en forholdsvis nem m\u00e5de. Men det kr\u00e6ver en del klarg\u00f8ring og omrokering med dronningecellerne. I en dronningeproduktion g\u00e6lder det om at lave dronninger med s\u00e5 f\u00e5 forstyrrelser som mulig. Flytningen af bierne fra starteren til finisheren m\u00e5 v\u00e6re en forstyrrelse.<\/p>\n

\"starter<\/p>\n

\"cloake<\/p>\n

\u201dMit\u201d Cloake board best\u00e5r af en ramme, hvorunder der er sat et dronningegitter. P\u00e5 oversiden er der sat lister, s\u00e5ledes at der kan skydes en plade ind (som en skuffe). P\u00e5 den m\u00e5de laves der ogs\u00e5 en flyvespr\u00e6kke.<\/em><\/p>\n

CLOAKE’S METODE
\n<\/strong>Cloake\u2019s metode benytter sig ogs\u00e5 af starter\/finisher metoden, men der flyttes ikke rundt p\u00e5 rammerne. Alt forg\u00e5r i samme enhed. Det sker ved at have en st\u00e6rk bifamilie, hvor dronningen s\u00e6ttes i nederste kasse med et dronningegitter over. Starter og finisher laves ved at der i \u00f8verste kasse s\u00e6ttes en skyderplade med et dronningegitter (Cloake\u2019s board) imellem de to kasser.<\/p>\n

P\u00e5 denne m\u00e5de sparer man indgrebet med at fremstille en starter og flytte cellebyggerrammen over i en\u00a0finisher. Cloake\u2019s board er meget simpel at fremstille. Se billederne. Der skabes en starter (dronningel\u00f8s tilstand) ved at skyde pladen ind og der skabes en finisher (dronningeret tilstand) ved at tr\u00e6kke pladen ud.<\/p>\n

\"cloake \"cloake<\/p>\n

Min egen model af Cloake\u00b4s board.<\/em><\/p>\n

\"kefuss-plade-billede-1\"<\/p>\n

John Kefuss\u00b4 model af Claoke\u00b4s board.<\/em><\/p>\n

VENDE FLYVESPR\u00c6KKEN
\n<\/strong>Inden Cloake\u2019s cellebygger s\u00e6ttes i gang, inds\u00e6ttes Cloake\u2019s board, s\u00e5ledes at der ogs\u00e5 skabes en flyvespr\u00e6kke over den nederste kasse. Denne vender i samme retning som den eksisterende flyvespr\u00e6kke. Den oprindelige flyvespr\u00e6kke vendes bagud, s\u00e5ledes at de bier, der flyver ud af den nederste flyvespr\u00e6kke, orienterer sig tilbage til den nye flyvespr\u00e6kke. Dette vil senere hen g\u00f8re, at der kommer flere bier op i starterkassen. Dette g\u00f8res et par dage f\u00f8r Cloake\u2019s cellebygger s\u00e6ttes i gang.<\/p>\n

UNGE BIER
\n<\/strong>For at f\u00e5 mange unge bier op i cellebygger delen, b\u00f8r der kun v\u00e6re forseglet\/udl\u00f8bende yngel i cellebyggeren. Vil man bruge cellebyggeren over hele sommeren, fjernes de tavler hvor ynglen er l\u00f8bet ud i l\u00f8bet af sommeren og erstattes med forseglede tavler. Der m\u00e5 ikke flyttes \u00e5ben yngel op i cellebygger delen. Det kan evt. v\u00e6re n\u00f8dvendigt at forst\u00e6rke cellebyggerdelen med forseglede yngeltavler fra andre bifamilier. Det kan evt. i starten v\u00e6re n\u00f8dvendigt at forstr\u00e6kke enheden med\u00a0bier\/tavler fra andre bifamilier. Evt. kan man forene to bifamilier for at g\u00f8re Cloake\u2019s cellebygger st\u00e6rk.<\/p>\n

I den nederste kasse, hvor dronningen er, skal der hele tiden v\u00e6re plads til at dronningen kan l\u00e6gge \u00e6g. Evt. b\u00f8r man fjerne forseglede tavler. Disse kan s\u00e6ttes op i cellebygger delen.<\/p>\n

N\u00e5r f\u00f8rst cellebyggeren k\u00f8rer, kan man omlarve i cellebyggeren hver 4-5 dag. S\u00e5 snart cellerne er forseglede kan disse flyttes over i f.eks. en rugemaskine ved ca. 34,5 grader. Er man god til at vedligeholde cellebyggeren, kan den s\u00e5dan set k\u00f8rer det meste af s\u00e6sonen.<\/p>\n

Er der ikke nektartr\u00e6k, er det n\u00f8dvendigt at fodre med f.eks. en 40% sukkeropl\u00f8sning, for at stimulere\u00a0bifamilien. Dette kan g\u00f8re med en foderbakke eller fodertaske.<\/p>\n

\"starter<\/p>\n

Et par dage f\u00f8r omlarvning s\u00e6ttes i gang. Flyvespr\u00e6kken vendes og lukkes, Cloake\u00b4s board s\u00e6ttes imellem \u2013 dog uden skyder. Cloake\u00b4s board st\u00e5r \u00e5bent.<\/em>
\n Klassisk m\u00e5de for dronningeproduktion via en dronningel\u00f8s starter og en dronningeret finisher.<\/em><\/p>\n

OPSKRIFTEN ER GANSKE SIMPEL
\n<\/strong>Et par dage f\u00f8r omlarvningen starter vendes den oprindelige flyvespr\u00e6kke 180 grader. Cloake\u2019s board s\u00e6ttes ind mellem to kasser. Skydepladen er ude, s\u00e5ledes at der er dannet en ny flyvespr\u00e6kke.<\/p>\n

Cellebyggerkassen (kassen over dronningegitteret) b\u00f8r indeholde mindst en uforseglet nektartavle, gerne flere forseglede yngeltavler og pollentavler, samt en kunsttavle og en foderkasse\/taske.<\/p>\n

Dagen f\u00f8r omlarvningen s\u00e6ttes skyderen i. Lad bifamilien st\u00e5 i 12 timer (jeg har pr\u00f8vet med ganske f\u00e5\u00a0timer \u2013 det virker ogs\u00e5).<\/p>\n

Omlarv det \u00f8nskede antal larver. S\u00e6t cellebyggerrammen ned i cellebyggerdelen. Brug ikke r\u00f8g.<\/p>\n

Efter 24 timer, tages skydepladen ud, s\u00e5ledes at vi f\u00e5r dannet en dronningeret cellebygger.<\/p>\n

Dag 4\/5 tages de forseglede celler ud og s\u00e6ttes i en rugemaskine. Tjek bifamilien for evt. naturlige dronningeceller og vurder om der skal flyttes forseglede rammer op i magasinet. Herefter kan man starte med at lave nye dronningeceller.<\/p>\n

Jeg har arbejdet med Cloake\u2019s board det meste af sommeren. Det tog mig tid at komme i gang. Det is\u00e6r fordi jeg gik p\u00e5 kompromis med bistyrken af bifamilien. For succesfuld dronningeavl skal der v\u00e6re mange bier i kassen og de skal sidde t\u00e6t.\u00a0Da jeg f\u00f8rst n\u00e5ede til det punkt gik det fint.<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Helt tilbage i 1987 var jeg i New Zealand. Det var dengang, man tog p\u00e5 tommelfingeren og p\u00e5 den m\u00e5de kom t\u00e6t p\u00e5 New Zeal\u00e6nderne. Forbavsende ofte m\u00f8dte vi biavlere. Biavl er stort i New Zealand, og vi bes\u00f8gte og arbejdede hos biavlere i kortere og l\u00e6ngere perioder. Det blev til min f\u00f8rste artikel i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":5040,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-5050","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5050","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5050"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5050\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8720,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5050\/revisions\/8720"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5040"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5050"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}