{"id":5084,"date":"2016-05-17T12:45:45","date_gmt":"2016-05-17T12:45:45","guid":{"rendered":"http:\/\/vonbulow.org\/medlemmer\/?page_id=5084"},"modified":"2016-06-22T09:11:07","modified_gmt":"2016-06-22T09:11:07","slug":"udrensningstest","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/videnbank\/dronningeavl\/udrensningstest\/","title":{"rendered":"UDRENSNINGSTEST"},"content":{"rendered":"<p>Hygiejnisk adf\u00e6rd er defineret som biernes evne til at opdage og fjerne syg yngel fra bifamiliens yngelrum (Rothenbuhler, 1964). Hygiejnisk adf\u00e6rd blev f\u00f8rst beskrevet i 30erne hvor forskere fors\u00f8gte at klarl\u00e6gge mekanismerne bag, at nogle bifamilier var resistente i forhold til ondartet bipest (beskrevet i Spivak og Gilliam, 1993). I 80erne blev det beskrevet at hygiejnisk adf\u00e6rd ogs\u00e5 var den prim\u00e6re mekanisme for resistens overfor kalkyngel (Gilliam et al., 1983). Senere unders\u00f8gelser af Marla Spivak viser ogs\u00e5, at der er en sammenh\u00e6ng mellem biernes udrensningevne og varroa modstandsdygtighed. Bier med modstandsdygtighed er enten i stand til at undertrykke midernes formeringsevne, Suppression of Mite Reproduction (SMR), eller i stand til at fjerne mider fra inficerede celler, det man kalder Varroa Sensitive Hygiene (VSH). Der er i dag god bel\u00e6g for at man skal s\u00e6tte fokus i avlsarbejde p\u00e5 at fremavle dronninger med en genetik der sikrer en god udrensning af d\u00f8d yngel.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"300\" height=\"205\" class=\"alignnone size-medium wp-image-5086\" src=\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/udrensning-1-300x205.jpg\" alt=\"udrensning-1\" srcset=\"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/udrensning-1-300x205.jpg 300w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/udrensning-1-768x525.jpg 768w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/udrensning-1-1024x700.jpg 1024w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/udrensning-1.jpg 1598w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<p>Udrensning af frysedr\u00e6bt yngel er en anerkendt avlsparameter for honningbiers sygdomstolerance. Danmarks Biavlerforening har siden 1999 i samarbejde med danske dronningeavlere og avlerforeninger arbejdet med at systematisere brugen af denne avlsparameter. Sygdomstolerance er en meget vigtig avlsparameter i dansk avlsarbejde.<\/p>\n<p><strong>UDRENSNINSTESTEN<br \/>\n<\/strong>Udrensningstesten er en simpel felttest, hvor der udsk\u00e6res et rhombeformet stykke yngel p\u00e5 st\u00f8rrelsen 10&#215;10 celler. Ynglen m\u00e5 ikke v\u00e6re for gammel (puppe, men ikke \u00e6ldre end stadiet med rosa \u00f8jne). Dette stykke yngel frysedr\u00e6bes i 24 timer i en fryser, hvorefter det s\u00e6ttes tilbage i bifamilien. Indtil 2008 skulle yngelstykket s\u00e6ttes tilbage i den bifamilie det stammede fra, da man mente, at bifamilien ellers ville opfatte fremmed yngel som et \u201efremmedlegeme\u201c. Fors\u00f8g har nu vist, at dette ikke er tilf\u00e6ldet. Siden 2008 har det v\u00e6ret tilladt at hente yngelstykket fra en anden bifamilie. Dette er mere rationelt og samtidig giver det mulighed for, at det er samme type yngel der testes i alle bifamilierne.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"300\" height=\"225\" class=\"alignnone size-medium wp-image-5087\" src=\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/119-1928_IMG-300x225.jpg\" alt=\"119-1928_IMG\" srcset=\"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/119-1928_IMG-300x225.jpg 300w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/119-1928_IMG-768x576.jpg 768w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/119-1928_IMG-1024x768.jpg 1024w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/119-1928_IMG.jpg 2048w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<p>Efter 24 timer opt\u00e6lles hvor mange yngelceller der er renset fuldst\u00e6ndigt ud. Der bruges herefter f\u00f8lgende karakterskala fra 1-5, hvor 5 er karakteren for 100\u00a0% udrensning. For at f\u00e5 karakteren 5, m\u00e5 der ikke v\u00e6re den mindste pupperest tilbage i cellerne. Jo d\u00e5rligere udrensning, desto lavere karakter. Vi anbefaler, at man kun bruger dronninger med karakteren 5 eller 4 i avlsarbejdet. Karakterer p\u00e5 under 4 (mindre udrensning end 80\u00a0%) b\u00f8r udg\u00e5 fra avlsarbejdet.<\/p>\n<p>For at downloade vejledningen for frysetesten:\u00a0<a href=\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/frysetestmetoden.pdf\" rel=\"\">Frysetestmetoden<\/a><\/p>\n<p><strong>N\u00c5LESTIKSMETODEN<br \/>\n<\/strong>N\u00e5lestiksmetoden bruges normalt i Danmarks Biavlerforenings fors\u00f8gsarbejde og ved &#8220;test af brugsdronninger&#8221;.<\/p>\n<p>Vejledningen for\u00a0n\u00e5lestikstesten finder du her: <a href=\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/n\u00dclestiksmetoden.pdf\" rel=\"\">N\u00e5lestiksmetoden<\/a><\/p>\n<p>Begge metoder har fordele og ulemper.\u00a0Metoderne er ikke direkte sammenlignelige.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hygiejnisk adf\u00e6rd er defineret som biernes evne til at opdage og fjerne syg yngel fra bifamiliens yngelrum (Rothenbuhler, 1964). Hygiejnisk adf\u00e6rd blev f\u00f8rst beskrevet i 30erne hvor forskere fors\u00f8gte at klarl\u00e6gge mekanismerne bag, at nogle bifamilier var resistente i forhold til ondartet bipest (beskrevet i Spivak og Gilliam, 1993). I 80erne blev det beskrevet at [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":5040,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-5084","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5084","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5084"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5084\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8729,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5084\/revisions\/8729"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5040"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5084"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}