{"id":5180,"date":"2016-05-18T09:26:49","date_gmt":"2016-05-18T09:26:49","guid":{"rendered":"http:\/\/vonbulow.org\/medlemmer\/?page_id=5180"},"modified":"2023-11-09T09:28:37","modified_gmt":"2023-11-09T09:28:37","slug":"komme-i-gang-ingredienser","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/videnbank\/mjoed\/komme-i-gang-ingredienser\/","title":{"rendered":"KOMME I GANG \u2013 INGREDIENSER"},"content":{"rendered":"<p><strong>HONNING<\/strong><br \/>\nHonning er den f\u00f8rste ingrediens som skal vurderes. Smagen og farven af det endelige produkt er afh\u00e6ngig af hvilken type honning som bliver brugt. Normalt vil en lys honning give en mj\u00f8d med en lys smag og farve. En m\u00f8rk honning vil give en m\u00f8rk farve og en mere st\u00e6rk smagende mj\u00f8d.<\/p>\n<p>Typen af nektarkilder bestemmer honningens smag og kan give mj\u00f8den forskellige sensoriske oplevelser. Honningbier samler nektar og omdanner det til honning. Der er megen variation i honningers sukkersammens\u00e6tning, mineraler og vitaminer. Enzymet invertase som bliver udskilt fra bierne omdanner r\u00f8rsukkeret i nektar til frugtsukker og druesukker. Et andet enzym (glukose oxidase) omdanner glukosen til gluconsyre og brintoverilte. Vandindholdet i nektaren bliver ogs\u00e5 reduceret ved biernes bearbejdning af nektaren. Resultatet er en honning med en pH v\u00e6rdi p\u00e5 ca. 3.9 og en vandprocent p\u00e5 ca. 17.1.<\/p>\n<p>At v\u00e6lge hvilken honning der skal anvendes er en smagssag og afh\u00e6ngig af hvilken type mj\u00f8d man \u00f8nsker at fremstille. St\u00e6rke honninger er gode at blande med s\u00f8d og krydret mj\u00f8d. Mild honning med mild smag er god til traditionelle mj\u00f8d og frugtmj\u00f8d.<\/p>\n<p><strong>G\u00c6R<\/strong><br \/>\nIndenfor g\u00e6r er der adskillige valgmuligheder. G\u00e6r er en levende organisme som omdanner sukkeret i honningen til kuldioxid og alkohol. Industrielt fremstillet g\u00e6r er almindelig brugt til mj\u00f8dfremstilling. Generelt m\u00e5 man sige at de g\u00e6rtyper som anvendes til hvidvine er gode, s\u00e5som sauterne g\u00e6r.<\/p>\n<p>Den rigtige g\u00e6rtype er vigtig for at kunne udvikle den rigtige mj\u00f8dsmag ud fra forskellige honninger. Derfor er det en god ide at eksperimentere med de forskellige g\u00e6rtyper som findes p\u00e5 markedet.<\/p>\n<ul>\n<li>Sauterne 11-12 %<\/li>\n<li>Champagne 11-13 %<\/li>\n<li>Bordeaux 9-11 %<\/li>\n<li>Bourgogne\u00a012-13 %<\/li>\n<li>Sherry 15-18 %<\/li>\n<li>Portvin\u00a015-18 %<\/li>\n<li>Madeira 16-18 %<\/li>\n<li>Bageg\u00e6r 15-16 %<\/li>\n<\/ul>\n<p>G\u00e6ringen stopper n\u00e5r en af disse 4 situationer opst\u00e5r: 1. Der er ikke mere sukker tilbage. 2. Alkoholprocenten (12-14%) er s\u00e5 h\u00f8j, at g\u00e6ret beg\u00e5r selvmord. 3. Mj\u00f8dmesteren stopper g\u00e6ringen kunstig vej. Eller 4. Sukkerprocenten ved en fejl er for h\u00f8j.<\/p>\n<p><strong>G\u00c6RN\u00c6RINGSTOFFER<\/strong><br \/>\nFor at kunne gennemf\u00f8re en optimal g\u00e6ring kr\u00e6ver g\u00e6ren en rigtig n\u00e6ringssammens\u00e6tning med blandt andet kv\u00e6lstof, fosfor og kalium. Dette kan f\u00e5s ved at tils\u00e6tte g\u00e6rn\u00e6ringsstoffer, som kan k\u00f8bes hos materialisten.<\/p>\n<p><strong>VAND<\/strong><br \/>\nVandets kvalitet er yderst kritisk. Kun det bedste vand kan bruges til fremstilling af mj\u00f8d. F.eks. kan vand fra storbyer som indeholder klor give en d\u00e5rlig bi-smag. Derfor kan det i nogle tilf\u00e6lde betale sig at investere i kildevand. Destilleret vand kan ikke bruges da det mangler tilstr\u00e6kkelige mineraler til g\u00e6rens n\u00e6ring.<\/p>\n<p><strong>ANDRE INGREDIENSER<\/strong><\/p>\n<p><strong>SYRE<\/strong><br \/>\nG\u00e6ringen forl\u00f8ber bedre, n\u00e5r mosten er sur. Mange foretr\u00e6kker ogs\u00e5 en smule surhed i mj\u00f8den.<\/p>\n<p>Ofte tils\u00e6ttes sm\u00e5 m\u00e6ngder af syre, s\u00e5som vinsyre og citronsyre for at afbalancere smagen. Surheden opvejer honningens s\u00f8dme, mens alkoholen bliver dannet. Ganske f\u00e5 mikroorganismer kan vokse i surt milj\u00f8, hvorfor en vis surhed er med til at stabilisere mj\u00f8den. Syren er med til at give mj\u00f8den den friske, skarpe smag med den let prikkende fornemmelse p\u00e5 siden af tungen.<\/p>\n<p>Nogle eksperter anbefaler en syreblanding som best\u00e5r af 25 % citronsyre, 30 % \u00e6blesyre og 45% vinsyre. Man kan k\u00f8be gode syreblandinger hos materialisten. Mange biavlere tils\u00e6tter ikke syre til deres mj\u00f8d, tilsyneladende med stor succes.<br \/>\nSyre indholdet kan m\u00e5les med et acidometer s\u00e6t.<\/p>\n<p><strong>STABILATORER<br \/>\n<\/strong> Fremstilles en traditionel mj\u00f8d kan man tils\u00e6tte stabilisatorer, s\u00e5ledes at en sekund\u00e6r g\u00e6ring ikke finder sted i flasken. Dette b\u00f8r ikke v\u00e6re tilf\u00e6ldet ved mj\u00f8dfremstilling, hvor vi har tid til at lade g\u00e6ringen k\u00f8re helt f\u00e6rdig. I industriel produktion, hvor mj\u00f8den skal f\u00e6rdigfremstilles p\u00e5 ganske f\u00e5 m\u00e5neder ville dette v\u00e6re relevant.<\/p>\n<p><strong>FRUGT<\/strong><br \/>\nFor at lave en mj\u00f8d der indeholder frugt tils\u00e6ttes 10-20 % frugt juice eller pure til vand-honning blandingen (mosten). Hel, udstenet frugt kan ogs\u00e5 bruges. Normalt bruges 8,1 kg frugt til 25 l mj\u00f8d. Da opvarmning af frugten g\u00f8r at man ikke kan klare mj\u00f8den p\u00e5 traditionel vis (der dannes pectin som er sv\u00e6r at nedbryde) anbefales det at tils\u00e6tte frugten efter at f\u00f8rste g\u00e6ring er f\u00e6rdig og stikke mj\u00f8den over p\u00e5 en anden vinballon hvori frugten er. Fordelen ved at h\u00e6lde det forg\u00e6rede mj\u00f8d over frugten er, at der er masser af g\u00e6rceller til r\u00e5dighed, hvorfor g\u00e6ringen straks forts\u00e6tter. Svovling eller pasteurisering er derfor ikke n\u00f8dvendig.<\/p>\n<p><strong>KRYDDERIER OG URTER<\/strong><br \/>\nN\u00e6sten enhver type af krydderi eller urter kan tils\u00e6ttes til mj\u00f8d, enten som et ekstrakt eller direkte p\u00e5 n\u00e6sten ethvert tidspunkt under hele mj\u00f8dproduktionen. En blanding af en eller flere krydderier eller urter er normal. Hvis krydderierne eller urterne tils\u00e6ttes direkte b\u00f8r de ikke v\u00e6re i mosten i mere end 25 timer da krydderierne og urterne herefter begynder at udskille bitterstoffer.<br \/>\nSt\u00e6rke krydderekstrakter kan tils\u00e6ttes p\u00e5 ethvert tidspunkt efter g\u00e6ring, men dog f\u00f8r klaring. For at lave et ekstrakt koges krydderierne i en lille m\u00e6ngde vand i 15 min.<\/p>\n<p>Humle. At tils\u00e6tte humle til en mj\u00f8d vil give mj\u00f8den en markant smag, men mere vigtig er indholdet af harpiks, olier, tanniner, pektiner som hj\u00e6lper mj\u00f8den med en god klaring og konservering af mj\u00f8dens friske smag.<\/p>\n<p>Tannin tils\u00e6ttes sommetider for at give en mere skarp smag, samt hj\u00e6lpe med klaringen.<\/p>\n<p><strong>FREMGANGSM\u00c5DE<\/strong><br \/>\nDer er 7 basale trin som skal udf\u00f8res for at f\u00e5 en god mj\u00f8d.<\/p>\n<p><strong>HYGIEJNE<br \/>\n<\/strong>Det vigtigste grundlag for at lave en god mj\u00f8d er hygiejne. Forurening med vilde g\u00e6rtyper, skimmel eller bakterier vil resultere i en mj\u00f8d som er uklar og har d\u00e5rlig smag. Vask derfor alt udstyr med flaskerens, almindelige reng\u00f8ringsmidler m\u00e5 ikke anvendes. G\u00e6ren t\u00e5ler ikke sulfo. Skyl efter mange gange.<\/p>\n<p><strong>KLARG\u00d8RING AF MOST<br \/>\n<\/strong>Mosten er den ug\u00e6ret blanding af honning, vand og andre ingredienser. Der findes adskillige metoder til at tilberede mosten. Forskellige faktorer skal tages med i overvejelse, n\u00e5r man v\u00e6lger metode.<\/p>\n<p><strong>KOGNING<br \/>\n<\/strong>Kogning af honning og vand i ca. 10-30 min vil pasteurisere mosten (det vil sige alle bakterier dr\u00e6bes) og for\u00e5rsage at proteiner og andre urenheder klumper sammen. Dette er en hj\u00e6lp til at lave en god klaring af den endelige mj\u00f8d.<\/p>\n<p>Ulempen ved kogning er at det kan fjerne noget af den gode smag fra honningen. G\u00e6rn\u00e6ringssalte og syre kan tils\u00e6ttes f\u00f8r og efter kogningen.<\/p>\n<p><strong>PASTEURISERING<br \/>\n<\/strong>Varmes honning og vand til 88 grader i 10 til 20 min vil det \u00f8del\u00e6gge alt vildg\u00e6r i honningen, men bevare de mere flygtige smagsstoffer.<\/p>\n<p>N\u00e5r man klarg\u00f8r st\u00f8rre m\u00e6ngder af mj\u00f8d kan det v\u00e6re upraktisk at opvarme hele volumen af vand p\u00e5 en gang. I stedet b\u00f8r man blande honningen med ca. 5 liter vand. Mosten varmedesinficeres (koges eller pasteuriseres), hvorefter mosten k\u00f8ler af og h\u00e6ldes p\u00e5 vinballon. Fyld herefter op med vand til den \u00f8nskede m\u00e6ngde.<\/p>\n<p><strong>SVOVLE<\/strong><br \/>\nEn anden m\u00e5de at desinficere p\u00e5 er anvendelsen af svovl. Fordelen ved denne metode er at der ikke sker nogen opvarmning. Man skal blot opl\u00f8se honningen i vand, tils\u00e6tte syreblanding og g\u00e6rn\u00e6ringssaltene, samt svovlpulveret, som vil v\u00e6re sulfitsalt, som f.eks. kaliummetabisulfit. Ulempen ved denne metode er at nogle mennesker er allergiske overfor svovl og vil derfor ikke v\u00e6re i stand til at drikke mj\u00f8den.\u00a0 Stoffet kan ogs\u00e5 medf\u00f8re smagsm\u00e6ssige \u00e6ndringer i mj\u00f8den. I rent vand vil de fleste mennesker kunne genkende den ubehagelige og prikkende smag af sulfit. Man skal ogs\u00e5 v\u00e6re varsom med at tils\u00e6tte for meget svovl, da det vil kunne hindre den tilsatte g\u00e6r i at g\u00e6re.<\/p>\n<p>\u00d8nsker man dog at lave en frugtmj\u00f8d, kan det v\u00e6re n\u00f8dvendigt at svovle, da pektinen i den tilsatte frugtjuice vil s\u00e6tte sig og dermed hindre den f\u00e6rdige mj\u00f8d i at klare p\u00e5 en tilfredsstillende m\u00e5de.<\/p>\n<p>Det er tvivlsomt om det i mj\u00f8dfremstillingen overhovedet er n\u00f8dvendigt at svovle, modsat vinfremstillingen. Ved fremstilling af frugtmj\u00f8d kan det dog v\u00e6re n\u00f8dvendigt at anvende svovl, med mindre der bruges et godt klaringsmiddel ved f\u00e6rdigg\u00f8relsen af mj\u00f8den.<\/p>\n<p>Hvis mosten er blevet desinficeret ved opvarmning kan g\u00e6ren ikke blive tilsat f\u00f8r mosten er kommet ned p\u00e5 stuetemperatur (21-24 grader). Hvis mosten er blevet svovlet, skal den st\u00e5 i 24 timer f\u00f8r man kan tils\u00e6tte g\u00e6ren. Hvis det er en t\u00f8rg\u00e6r der anvendes blandes den op i 1 dl varm vand (27 grader). Lad blandingen st\u00e5 i 10\u00a0 min inden den s\u00e6ttes til mosten.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone wp-image-5181 \" src=\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/TABEL1.jpg\" alt=\"TABEL1\" width=\"496\" height=\"331\" srcset=\"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/TABEL1.jpg 576w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/TABEL1-300x201.jpg 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 496px) 100vw, 496px\" \/><\/p>\n<p><strong>G\u00c6RING<\/strong><br \/>\nG\u00e6ringen tager fra adskillige uger til adskillige m\u00e5neder. Under denne proces bliver sukkeret i honningen omdannet til alkohol og kuldioxid.<\/p>\n<p>I starten af g\u00e6ringen har g\u00e6ren brug for rigeligt med opl\u00f8st ilt. Derfor er det en god ide at ilte mosten (l\u00e6s, ryste eller h\u00e6lde mosten over i en ny beholder) inden g\u00e6ren tils\u00e6ttes. Herefter holdes ilt ude fra g\u00e6ringsprocessen ved at s\u00e6tte et g\u00e6rr\u00f8r p\u00e5 ballonen.<\/p>\n<p>G\u00e6ringen forl\u00f8ber langsomt, hvis sukkerindholdet er h\u00f8jt. Ved for stort sukkerindhold i mosten kan g\u00e6ringen endog g\u00e5 i st\u00e5, n\u00e5r alkoholsporcenten kommer op ca. 5 %. Det vil derfor fremskynde g\u00e6ringsprocessen, s\u00e5fremt honning tils\u00e6ttes af to eller tre portioner under g\u00e6ringen. Dette ses ofte i opskrifterne. Densiteten af mosten i begyndelsen b\u00f8r helst ikke over 1.08 g\/cm3 (80 grader Oechsel).<\/p>\n<p><strong>STIKKE OM<\/strong><br \/>\nAt stikke en mj\u00f8d om vil sige at suge den klarede mj\u00f8d over i en ny vin-ballon og efterlade bundfaldet. Denne proces gentages liges\u00e5 mange gange det er n\u00f8dvendigt for at opn\u00e5 en tilfredsstilende klaring af mj\u00f8den. Dette g\u00f8res med 3 m\u00e5neders interval.<br \/>\nIgen skal hygiejnen v\u00e6re i h\u00f8js\u00e6de, s\u00e5ledes at den omstukne mj\u00f8d ikke forurenes. Har man brugt svovl skal der igen tils\u00e6ttes svovl, s\u00e5ledes at koncentrationen af svovl ikke kommer under 50 ppm. Men husk vi bruger jo ikke svovl.<\/p>\n<p>Man skal ogs\u00e5 v\u00e6re forsigtig med ikke at indkorporere ilt under omstikningen. Uds\u00e6ttes g\u00e6ringen for ilt, kan dette stoppe g\u00e6ringen. N\u00e5r der fyldes p\u00e5 nye vindballoner b\u00f8r ballonen v\u00e6re fyldt helt op (2-3 cm fra toppen), s\u00e5ledes at mj\u00f8den ikke uds\u00e6ttes for for meget ilt.<\/p>\n<p><strong>F\u00e6rdigg\u00f8relsesprocessen<\/strong><br \/>\nF\u00e6rdigg\u00f8relsen giver flere muligheder for at klare mj\u00f8den. Her kan bruges forskellige midler, s\u00e5som Bentonite. Der findes ogs\u00e5 forskellige kommercielle produkter p\u00e5 markedet til klaring. Klaringsmidlerne g\u00f8r at de bindes med de ladede partikler s\u00e5 som protein som s\u00e5 bundf\u00e6lder sig. Resultatet er en helt klar mj\u00f8d. Er klaringen ikke udf\u00f8rt tilfredsstillende vil der v\u00e6re bundfald og evt. uheldig farvning af mj\u00f8den.<\/p>\n<p>Mj\u00f8d klarer forbavsende godt, s\u00e5fremt man stiller mj\u00f8den ud i frostvejr eller hvis man ligefrem har plads i fryserne. Dette f\u00e5r igen urenhederne til at klumpe sammen og giver et godt resultat.<br \/>\nF\u00e6rdigg\u00f8relsen sker oftest f\u00f8r mj\u00f8den stikkes om eller n\u00e5r mj\u00f8den ikke bundf\u00e6lder sig selv. Efter omstikningen s\u00e6ttes g\u00e6rr\u00f8ret p\u00e5 igen. Herefter vil g\u00e6ringen igen forts\u00e6tte i adskillige timer eller dage. G\u00e6ringen af mj\u00f8d finder bedst sted ved en temperatur mellem 21 \u2013 26 grader. G\u00e6ring ved en lavere temperatur vil ikke skade mj\u00f8dens smag, g\u00e6ringen vil blot tage l\u00e6ngere tid og dermed vil det tage l\u00e6ngere tid at f\u00e6rdigg\u00f8re mj\u00f8den.<\/p>\n<p>Under g\u00e6ringen b\u00f8r mj\u00f8den ogs\u00e5 s\u00e6ttes om efterh\u00e5nden som urenhederne bundf\u00e6lder sig. Hvis man lader mj\u00f8den sidde for lang tid p\u00e5 bundfaldet, vil g\u00e6ren begynde at \u201dspise\u201d af bundfaldet og det kan resultere i en ubehagelig smag. G\u00e6ringen er f\u00e6rdig n\u00e5r der ikke l\u00e6ngere kommer bobler i g\u00e6rr\u00f8ret.<\/p>\n<p><strong>MODNING<br \/>\n<\/strong> Modning af mj\u00f8den er det der kr\u00e6ver mest t\u00e5lmodighed. Under denne proces klarer mj\u00f8den og smagen udvikler sig. Normalt vil smagen udvikle sig fra en harsk, syrlig og ubehagelig smag til en behagelig, bl\u00f8d drik med en smuk aroma og duft. Da de d\u00f8de g\u00e6rceller forts\u00e6tter med at bundf\u00e6lde er det vigtigt at stikke mj\u00f8den om. En stabil temperatur under 21 grader er at foretr\u00e6kke under modningen. Modningen kan tage fra m\u00e5neder til \u00e5r afh\u00e6ngig af flere forskellige faktorer. Generelt kan man sige at lys mj\u00f8der vil v\u00e6re klar hurtigere end m\u00f8rk mj\u00f8d, s\u00f8d mj\u00f8d og mj\u00f8d med h\u00f8j alkoholprocent vil skulle bruge l\u00e6ngere tid p\u00e5 at modnes. I sidste ende er det mj\u00f8dbryggerens smagsl\u00f8g der afg\u00f8r hvorn\u00e5r en mj\u00f8d er klar.<\/p>\n<p><strong>S\u00c6TTES P\u00c5 FLASKE<br \/>\n<\/strong> Sidste trin er at s\u00e6tte mj\u00f8den p\u00e5 flaske og proppe flasken. Som med alle de andre trin er god hygiejne af stor vigtighed og man skal v\u00e6re forsigtig med at ilte mj\u00f8den n\u00e5r den s\u00e6ttes p\u00e5 flaske. Korkpropper er mest brugt, men kr\u00e6ver at flaskerne ligger ned for at undg\u00e5 at korkpropperne t\u00f8rrer ud. Der skal maksimalt v\u00e6re 1 til 2 cm mellem prop og mj\u00f8doverfladen for at hindre at mj\u00f8den bliver iltet.<\/p>\n<p>At lave mousserende mj\u00f8d kr\u00e6ve en sekund\u00e6r g\u00e6ring i flasken. Dette g\u00f8res ved at tils\u00e6tte en ny g\u00e6r opl\u00f8st i honning til flasken. Forholdet honning\/mj\u00f8d skal v\u00e6re 16 gram pr. liter. Den sekund\u00e6re g\u00e6ring foreg\u00e5r i forseglede champagneflasker som g\u00f8r at kuldioxiden opl\u00f8ses i mj\u00f8den og trykket stiger i flasken. Typisk har mousserende mj\u00f8d en h\u00f8jere alkohol procent. Desuden vil der ske yderligere bundfald. Mousserende mj\u00f8d anbefales kun at blive produceret af rutinerede mj\u00f8dbryggere, da forkerte flasker kan blive som glash\u00e5ndgranater.<br \/>\nL\u00e6s n\u00e6rmere herom i Mj\u00f8dbrygning II af Torben Andersen T.f.B. nr. 10, 1996 side 300-303.\u00a0<a href=\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/TfB10_1996.pdf\" rel=\"\">TfB10_1996<\/a><\/p>\n<p>Mj\u00f8d produceret efter ovenst\u00e5ende opskrift vil oftest lykkedes. Men \u00f8nsker man at have kontrol over det slutprodukt man producerer, b\u00f8r man l\u00f8bende under hele processen lave forskellige m\u00e5linger. Sukkerkoncentrationen, frugtjuice og mj\u00f8d m\u00e5les med et hydrometer (Oechsle v\u00e6gt) som m\u00e5les i v\u00e6gtfylde. Syre indholdet m\u00e5les ved at bruge et acidometer. Et godt termometer er n\u00f8dvendigt for at kunne f\u00f8lge med i temperaturen igennem hele brygge processen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>HONNING Honning er den f\u00f8rste ingrediens som skal vurderes. Smagen og farven af det endelige produkt er afh\u00e6ngig af hvilken type honning som bliver brugt. Normalt vil en lys honning give en mj\u00f8d med en lys smag og farve. En m\u00f8rk honning vil give en m\u00f8rk farve og en mere st\u00e6rk smagende mj\u00f8d. Typen af [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":5171,"menu_order":30,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-5180","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5180","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5180"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5180\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":250495,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5180\/revisions\/250495"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5171"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5180"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}