{"id":5191,"date":"2016-05-18T09:43:44","date_gmt":"2016-05-18T09:43:44","guid":{"rendered":"http:\/\/vonbulow.org\/medlemmer\/?page_id=5191"},"modified":"2021-09-03T07:15:46","modified_gmt":"2021-09-03T07:15:46","slug":"ondartet-bipest","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/videnbank\/biygdom\/sygdomme\/ondartet-bipest\/","title":{"rendered":"ONDARTET BIPEST"},"content":{"rendered":"

Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den for\u00e5rsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien danner sporer. Sporerne er meget sm\u00e5 (0,0025 mm lang og 0,0007 mm bred) og meget modstandsdygtige overfor ydre p\u00e5virkninger s\u00e5som varme og t\u00f8rke – sporer har kunnet spire efter 35 \u00e5r, men har sandsynligvis en l\u00e6ngere levetid.<\/p>\n

Sygdommen overf\u00f8res af ammebierne til larverne via foder, som er forurenet med bipestsporer. Larverne er kun modtagelige for infektion indtil tre d\u00f8gn efter de er kl\u00e6kket af \u00e6gget. Jo yngre larven er, des f\u00e6rre sporer er n\u00f8dvendige for at starte en infektion \u2013 mest modtagelige er 24-28 timer gamle larver.<\/p>\n

N\u00e5r sporerne er indtaget af bilarverne, f\u00f8res de ned i larvens tarmsystem, hvor de i midttarmen begynder at spire. Herefter begynder celledeling og opformering i tarmen. Nu begynder bakterien at tr\u00e6nge gennem tarmv\u00e6ggen og videre ud i larvens krop. Herefter sker der \u00e9t af to:<\/p>\n

1. Larven d\u00f8r forholdsvis hurtigt og bliver renset ud af pudsebier. Den d\u00f8de, inficerede larve smides ud af bifamilien. S\u00e5 l\u00e6nge der ikke er blevet dannet nye infekti\u00f8se sporeformer i larven, forsvinder smittefaren i og med at den d\u00f8de larve er blevet fjernet fra bifamilien.<\/p>\n

2. Larven d\u00f8r ikke med det samme, men udvikler sig til str\u00e6klarve eller puppe. Der sker yderligere opformering af bakterien, og larven forvandles til en m\u00f8rk, r\u00e5dden masse. Denne masse indeholder ogs\u00e5 sporer og er s\u00e5ledes meget smittefarlig. Cellel\u00e5gene er indfaldne og eventuelt hullede.<\/p>\n

Den r\u00e5dnede masse t\u00f8rrer ind til en skorpe indeholdende milliarder af sporer. N\u00e5r pudsebierne vil udrense den r\u00e5dne masse eller skorperne, er de med til at sprede sporerne rundt i bifamilien.<\/p>\n

Som n\u00e6vnt ovenfor, er det kun larverne som kan smittes. Den voksne bi kan ikke smittes, hvilket sandsynligvis skyldes den voksne bis bedre udviklede tarm, samt at pollen i biens di\u00e6t har en h\u00e6mmende virkning p\u00e5 spiringen af bipestsporer.<\/p>\n

Behandles en bifamilie med ondartet bipest ikke, vil den sv\u00e6kkes og til sidst bukke under. En s\u00e5dan svag bifamilie er et let offer for r\u00f8veri, hvorved sygdommen kan spredes til andre bifamilier.<\/p>\n

FOREKOMST
\n<\/strong>I Danmark er der offentlig bek\u00e6mpelse (Se\u00a0Hvad g\u00f8r jeg?<\/a>)\u00a0af en r\u00e6kke parasitter og sygdomme, heriblandt ondartet bipest. Der er derfor anmeldelsespligt med hensyn til mistanke om ondartet bipest.<\/p>\n

Ondartet bipest var tidligere vidt udbredt og optr\u00e5dte i stort antal. Denne udvikling er blevet vendt og s\u00e5ledes var der i 2011 kun 34 registrerede tilf\u00e6lde.<\/p>\n

\"SYGDOMME1\"<\/p>\n

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. D\u00f8d yngel i cellerne.<\/p>\n

SYMPTOMER
\n<\/strong>Yngellejet vil se hullet ud, fordi de voksne bier har fjernet den inficerede yngel.
\nI “tomme” yngeltavler kan man spredt se forseglede celler med d\u00f8d yngel i. N\u00e5r man om efter\u00e5ret fjerner yngeltavler fra bifamilien, b\u00f8r man ogs\u00e5 v\u00e6re agtsom overfor brugte yngeltavler, som stadig har enkelte yngelceller siddende tilbage i tavlen. Der kan v\u00e6re mange \u00e5rsager til, at bierne i disse celler ikke er kr\u00f8bet, men det kan v\u00e6re pest.<\/p>\n

Celleforseglingen vil oftest v\u00e6re m\u00f8rk, indsunken og gennembidt af stadebierne, som fors\u00f8ger at fjerne den d\u00f8de yngel.<\/p>\n

Larver og pupper, som er d\u00f8de af ondartet bipest, r\u00e5dner f\u00f8rst til en brunlig, tyktflydende og slimet masse. Lugten m\u00e5 betegnes som en ubehagelig syrlig lugt – \u00e1 la sure t\u00e6er eller surdej.<\/p>\n

Med en t\u00e6ndstik kan man r\u00f8re lidt rundt i massen og tr\u00e6kke en tr\u00e5d. Tr\u00e5dtr\u00e6kningen er afh\u00e6ngig af, hvilket stadium sygdommen befinder sig p\u00e5. Derfor er det ikke altid muligt at tr\u00e6kke en tr\u00e5d. Lader man bierne komme i n\u00e6rheden af tr\u00e5dmassen, vil man se, at de vender sig bort fra tr\u00e5dmassen.<\/p>\n

Den r\u00e5dne yngel t\u00f8rrer efterh\u00e5nden ind til skorper. Skorperne h\u00e6nger fast i cellev\u00e6ggene, og bierne kan kun vanskeligt fjerne dem. Skorperne overses af mange biavlere. Man b\u00f8r vende yngeltavlen vandret v\u00e6k fra sig selv og op mod lyset. P\u00e5 denne m\u00e5de ses skorperne meget let.<\/p>\n

D\u00f8de pupper ligger fladt p\u00e5 cellebunden, og resterne af tungen kan stikke op. I sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde vil resterne af et eller flere ben ogs\u00e5 stikke op.<\/p>\n

\"SYGDOMME2\"<\/p>\n

Celleforseglingen oftest m\u00f8rk, indfalden og opgnavet. Foto Henrik Hansen<\/em><\/p>\n

\"SYGDOMME3\"<\/p>\n

Udviklingen af ondartet bipest:
\na) Infektionstidspunkt;
\nb) Larven udvikles til pr\u00e6puppestadiet;
\nc) Larven d\u00f8r bag celleforseglingen og cellel\u00e5get falder ind;
\nd) Den d\u00f8de larve udvikles til en tr\u00e5dtr\u00e6kkende masse;
\ne) Massen t\u00f8rrer ind og h\u00e6fter sig til cellebunden.<\/p>\n

Da man har fundet nye og mere virulente stammer, er ovenst\u00e5ende gengivelse ikke l\u00e6ngere fyldestg\u00f8rende, idet larverne allerede kan d\u00f8 inden forseglingen af cellerne.<\/p>\n

SPREDNING
\n<\/strong>Vi ved, at bifamilier uden kliniske symptomer p\u00e5 ondartet bipest, kan have bipestsporer i bifamilien, is\u00e6r i honningen. Bifamilier kan have honning med et stort antal bipestsporer i adskillige \u00e5r og stadig ikke udvikle kliniske symptomer p\u00e5 ondartet bipest. Fors\u00f8g har vist, at der ikke er en simpel sammenh\u00e6ng mellem antallet af sporer i honningen og de f\u00f8rste synlige tegn p\u00e5 ondartet bipest. Dog vil man kunne finde sporer i honningen i op til et \u00e5r f\u00f8r man ser et udbrud af sygdommen.<\/p>\n

Unders\u00f8gelser viser, at omtrent 90% af al udenlandsk honning indeholder bipestsporer, og at n\u00e6sten 30% af de unders\u00f8gte honninger i Danmark indeholdt bipestsporer. Derfor er honning en betydelig smittekilde. Det medf\u00f8rer at r\u00f8veri fra nedbrudte eller smittede bifamilier ogs\u00e5 er en betydelig smittevej. Fodring med honning m\u00e5 p\u00e5 det kraftigste frar\u00e5des!<\/p>\n

Pollen kan ogs\u00e5 overf\u00f8re smitte.<\/p>\n

Desuden l\u00f8ber biavlere der har bipest stor risiko ved at flytte rundt p\u00e5 smittede tavler imellem bifamilier og big\u00e5rde. S\u00e5ledes lykkedes det en biavler for f\u00e5 \u00e5r tilbage, at sprede bipesten til 19 af sine big\u00e5rde.<\/p>\n

Biavlsudstyr, der har v\u00e6ret anvendt i big\u00e5rde med bipest skal reng\u00f8res, ellers kan disse udg\u00f8re en smittekilde.<\/p>\n

En unders\u00f8gelse af tyske bipesttilf\u00e6lde viste i 1998, at i 55% af tilf\u00e6ldene kom smitten fra r\u00f8veri af andre big\u00e5rde. R\u00f8veri kan is\u00e6r ske inden for 1 kilometers afstand af big\u00e5rden. Fejlflyvning kan ligeledes v\u00e6re \u00e5rsag til smittespredning.<\/p>\n

FORVEKSLINGSMULIGHEDER
\n<\/strong>Er der hverken yngelceller med en tr\u00e5dtr\u00e6kkende masse eller skorper, kan det v\u00e6re vanskeligt at konstatere, at der er tale om ondartet bipest.
\nSymptomerne med hullet yngelleje, itu bidte celleforseglinger, en r\u00e5dnende og slimet masse i yngelcellerne samt skorpedannelse kan ogs\u00e5 skyldes europ\u00e6isk bipest.<\/p>\n

Skorpedannelse kan forveksles med fork\u00f8let yngel. Dog vil skorperne oftest ligge i udkanten af yngellejet eller tavlen, n\u00e5r der er tale om fork\u00f8let yngel.
\nM\u00f8rke, indfaldne og itu bidte celleforseglinger kan skyldes flere forskellige sygdomme, s\u00e5som europ\u00e6isk bipest, samt kalk- og s\u00e6kyngel.
\nEt hullet yngelleje kan have mange forskellige \u00e5rsager, lige fra sygdomme til en d\u00e5rlig dronning.<\/p>\n

\"SYGDOMME4\"<\/p>\n

Den r\u00e5dne og stinkende masse kan vha. en pind eller t\u00e6ndstik tr\u00e6kkes ud i en tr\u00e5d. Foto Preben Kristiansen<\/em><\/p>\n

P\u00c5VISNING
\n<\/strong>Ved mistanke om ondartet bipest skal man altid kontakte den lokale biinspekt\u00f8r. biinspekt\u00f8ren udtager da tavlepr\u00f8ver, som sendes til Offentlig Bisygdomsbek\u00e6mpelse, hvor pr\u00f8ven bliver unders\u00f8gt i laboratoriet (se Hvad g\u00f8r jeg<\/a>). Ligeledes kan man udtage honningpr\u00f8ver som ogs\u00e5 sendes til ovenn\u00e6vnte institution. Her unders\u00f8ges honningen for tilstedev\u00e6relse af bipestsporer.<\/p>\n

Som noget forholdsvis nyt er der udviklet et s\u00e5kaldt test-kit, hvormed man hurtigt kan konstatere, om der er tale om ondartet bipest.<\/p>\n

FOREBYGGELSE
\n<\/strong>Det anbefales at udskifte tavlerne j\u00e6vnligt og at yngeltavler ikke bruges mere end \u00e9n s\u00e6son ad gangen. Dette har den samme effekt som en enkelt oms\u00e6tning. God byggeaktivitet og udskiftning af voks er sygdomsforebyggende.<\/p>\n

Det anbefales:<\/p>\n