{"id":5207,"date":"2016-05-18T09:56:45","date_gmt":"2016-05-18T09:56:45","guid":{"rendered":"http:\/\/vonbulow.org\/medlemmer\/?page_id=5207"},"modified":"2020-07-15T11:56:22","modified_gmt":"2020-07-15T11:56:22","slug":"kalkyngel","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/videnbank\/biygdom\/sygdomme\/kalkyngel\/","title":{"rendered":"KALKYNGEL"},"content":{"rendered":"<p>Kalkyngel for\u00e5rsages af den s\u00e6rk\u00f8nnede svamp Ascosphaera apis. At svampen er s\u00e6rk\u00f8nnet betyder, at der b\u00e5de findes hanlige og hunlige individer. Sygdommen spredes via sporer. Kalkyngel er en arveligt betinget sygdom, som typisk optr\u00e6der n\u00e5r biernes yngel bliver k\u00f8let ned i for\u00e5rsm\u00e5nederne.<\/p>\n<p>Tre-fire dage gamle larver er mest modtagelige overfor sygdommen. Kalkyngelsporerne spredes gennem foderet, hvor sporen straks kommer ned i larvens tarm. Grundet tarmens h\u00f8je indhold af kuldioxid spirer sporerne og danner svampemycelier, som bryder igennem tarmv\u00e6ggen. De d\u00f8de larver (som regel i str\u00e6klarve- eller forpuppestadiet) svulmer op og fylder det meste af yngelcellen. Puppen er f\u00f8rst bl\u00f8d, men bliver med tiden h\u00e5rd og ser mumieagtig ud.<\/p>\n<p>Da larver i alle aldre kan blive inficerede, kan man se kalkyngelpupper i b\u00e5de \u00e5bne og lukkede celler. Kalkyngel-pupperne i \u00e5bne celler fjernes dog oftest straks af bierne. Da svampen er s\u00e6rk\u00f8nnet, kr\u00e6ves det, at der b\u00e5de er det hanlige og det hunlige k\u00f8n tilstede i en inficeret celle for at der kan dannes frugtknopper og dermed dannes sporer. I sporestadiet bliver mumien gr\u00e5\/sort grundet tilstedev\u00e6relsen af de sorte sporer. I denne fase kan mumierne smitte.<\/p>\n<p><strong>UDBREDELSE<br \/>\n<\/strong>Kalkyngel optr\u00e6der ofte kun sporadisk og i enkelte bifamilier. Efter kort tid forsvinder symptomerne igen uden at biavleren har lavet nogle indgreb. Visse bistammer kan modst\u00e5 kalkyngel bedre end andre, hvorfor vi ved kalkyngelproblemer anbefaler at man skifter til en ny dronning med god hygiejnisk adf\u00e6rd. Meget indavlede dronninger har tendens til at udvikle kalkyngel.<\/p>\n<p>Man mener at biernes honningmaveventil har en positiv indflydelse p\u00e5 biers evne til at kunne frasortere kalkyngelsporer, samt at visse modstandsdygtige bistammer har en bakteriesammens\u00e6tning i bifamilien som h\u00e6mmer udviklingen af kalkyngel.<\/p>\n<p><strong>SYMPTOMER<br \/>\n<\/strong>Sygdomsbilledet er relativt enkelt. Yngellejet f\u00e5r et uregelm\u00e6ssigt udseende med mange opbidte cellel\u00e5g. I cellerne kan man se svampehyfer eller mumificerede pupper. Ofte opdager man de mumificerede pupper ligge foran flyvespr\u00e6kken eller p\u00e5 bistadets bund, hvor bierne har fors\u00f8gt at rense dem ud. Mumierne er f\u00f8rst hvide og bliver senere hen gr\u00e5\/sorte, alt afh\u00e6ngigt af, om der bliver dannet sporer eller ej. Mumierne er f\u00f8rst bl\u00f8de, hvorefter de bliver h\u00e5rde og kalkagtige. Mumierne kan f\u00f8rst smitte n\u00e5r de er gr\u00e5\/sorte, hvor der er dannet sporer.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"300\" height=\"194\" class=\"alignnone size-medium wp-image-5208\" src=\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME11-300x194.png\" alt=\"SYGDOMME11\" srcset=\"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME11-300x194.png 300w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME11.png 528w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<p>Kalkyngelmumierne er enten helt hvide eller gr\u00e5-sorte. De gr\u00e5-sorte har dannet sporer.<\/p>\n<p>Svampens v\u00e6kst stimuleres ved en kortvarig nedk\u00f8ling (300C) af den forseglede yngel. Oftest ser man derfor kalkyngel i droneyngel, da denne er den f\u00f8rste yngel der bliver forladt ved ugunstige vejrforhold. Is\u00e6r i starten af kalkyngeludbrud optr\u00e6der kalkynglen i droneynglen. Derfor ser man ofte kalkyngeludbrud i for\u00e5ret, hvor m\u00e6ngden af bier og yngel ikke passer i forhold til hinanden. Yngelm\u00e6ngden stiger hurtigere end antallet af bier. Dette kan i de kolde m\u00e5neder resultere i en underafk\u00f8ling af ynglen, da bifamilien ikke har bistyrke nok til at holde ynglen varm. I starten vil det derfor prim\u00e6rt v\u00e6re ynglen i randomr\u00e5det af yngellejet der f\u00e5r sygdomstegnene. Kalkyngel vil ogs\u00e5 komme til syne i bifamilier, der i forvejen er sv\u00e6kkede af en anden bisygdom.<\/p>\n<p>Mikroklimaet inde i og udenfor bifamilien har indflydelse p\u00e5 sygdomsforl\u00f8bet. S\u00e5ledes har en h\u00f8j luftfugtighed, manglende udluftning eller for h\u00f8jt vandindhold i foderet en forst\u00e6rkende effekt p\u00e5 et kalkyngeludbrud.<\/p>\n<p><strong>SPREDNING<br \/>\n<\/strong>Sporerne fra kalkyngelsvampen er udbredt i mange bifamilier. Sporerne kan overleve p\u00e5 tavlerne og i foderreserverne. Lykkes det for svampen at danne nye sporer, s\u00e5 bredes sygdommen. Sporerne spredes ved f.eks. nektarudveksling, fodring eller via den cirkulerende luft. Findes der droneyngel i bifamilien i denne fase, kan kalkynglen uforstyrret f\u00e5 lov til at formere sig her. M\u00e6ngden af unge bier neds\u00e6ttes, og bifamilien kan ikke l\u00e6ngere opretholde sin selvrens-ningsevne hvorved sygdommen f\u00e5r lov til at forts\u00e6tte.<\/p>\n<p>Spredning fra bifamilie til bifamilie sker via fejlflyvninger eller r\u00f8veri. Men oftere spreder biavleren selv sporerne. Det sker hvis han tils\u00e6tter inficerede tavler, bier og dronninger til sunde bifamilier.<\/p>\n<p>Kalkyngelsporer er meget modstandsdygtige. Man har set sporer som kunne spire efter 15 \u00e5r. I pollen kan sporerne overleve et \u00e5r og i honning kan de overleve i op til to \u00e5r.<\/p>\n<p><strong>FORVEKSLINGSMULIGHEDER<br \/>\n<\/strong>Hullet yngelleje kan forveksles med andre sygdomme og parasitter, f.eks. ondartet og europ\u00e6isk bipest. Indavl kan ogs\u00e5 for\u00e5rsage hullet yngelleje.<br \/>\nMumierne kan forveksles med stenyngel, men stenyngelmumier er st\u00e6rkt forankret til cellen og er derfor meget sv\u00e6re at tr\u00e6kke ud af cellen. Kalkyngelmumier er derimod lette at tr\u00e6kke ud. Stenyngelmumier fremtr\u00e6der gullig-gr\u00f8nlige, modsat det hvide eller gr\u00e5lige-sorte udseende hos kalkyngelmumier.<\/p>\n<p><strong>P\u00c5VISNING<br \/>\n<\/strong>P\u00e5visning af kalkyngel er forholdsvis nem, idet stadebunden vil indeholde mumier. Ogs\u00e5 udenfor stadet og p\u00e5 flyvebr\u00e6ttet kan mumierne findes.<br \/>\nMumier i celler kan bestemmes som kalkyngelmumier, hvis mumierne er lette at tr\u00e6kke ud af cellen.<\/p>\n<p><strong>FOREBYGGELSE<br \/>\n<\/strong>S\u00f8rg for at have kraftige bifamilier, og undg\u00e5 ved afl\u00e6ggerdannelse at lave disse for sm\u00e5. Etabler gode big\u00e5rde, s\u00e5 tr\u00e6k og fugtige forhold undg\u00e5s. S\u00f8rg for hyppig tavleudskiftning, og undg\u00e5 at flytte tavler fra en bifamilie til en anden og fra big\u00e5rd til big\u00e5rd. K\u00f8b dronninger med god udrensningsevne.<\/p>\n<p><strong>BEK\u00c6MPELSE<br \/>\n<\/strong>Der findes ingen medikamenter der beviseligt kan hindre\/h\u00e6mme udbrud af kalkyngel. Der findes flere midler p\u00e5 det udenlandske marked hvor man p\u00e5spr\u00f8jter et middel med en vandforst\u00f8ver.<\/p>\n<p>Ofte ser man, at p\u00e5spr\u00f8jter man en sukkeropl\u00f8sning p\u00e5 tavlerne vil dette stimulere biernes pudseadf\u00e6rd og dermed kan man p\u00e5 kort sigt f\u00e5 bierne til at fjerne kalkyngelpupperne. Men dette vil dog kun l\u00f8se problemet p\u00e5 kort sigt. Blandt danske biavlere har det v\u00e6ret anvendt at spr\u00f8jte eddike p\u00e5 rammerne. Man ser dog at symptomerne kommer igen.<\/p>\n<p>Vores anbefaling ved st\u00f8rre udbrud af kalkyngel er, at bifamiliens plads indsn\u00e6vres, s\u00e5ledes at familiens varme\u00f8konomi forbedres. De st\u00e6rkest angrebne yngeltavler b\u00f8r fjernes og erstattes af nye kunsttavler. I ekstreme tilf\u00e6lde kan det v\u00e6re n\u00f8dvendigt at s\u00e6tte bifamilien p\u00e5 helt nye kunsttavler (= en enkelt oms\u00e6tning).<\/p>\n<p>Kan man ikke komme af med kalkynglen, b\u00f8r man n\u00f8je overveje at skifte big\u00e5rd, da big\u00e5rdens placering kan v\u00e6re \u00e5rsagen. Bliver bifamilierne udsat for stressfaktorer s\u00e5som kulde, tr\u00e6k m.m., vil det kunne udl\u00f8se kalkyngel.<\/p>\n<p>Man kan ikke udelukke at kalkyngel ogs\u00e5 kan optr\u00e6de som en sekund\u00e6r infektion i sammenh\u00e6ng med varroabid p\u00e5 bierne. Derfor er det vigtigt at varroa holdes p\u00e5 et lavt niveau.<\/p>\n<p>Sygdommen holdes v\u00e6k ved en kombination af god biavlspraksis, med et minimum af stress p\u00e5 bifamilien, holde m\u00e6ngden af kalkyngelsporer lavt, have st\u00e6rke bifamilier og udv\u00e6lge dronninger der udviser god hygiejnisk adf\u00e6rd og dermed sygdomstolerance.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"300\" height=\"224\" class=\"alignnone size-medium wp-image-5209\" src=\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME12-300x224.png\" alt=\"SYGDOMME12\" srcset=\"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME12-300x224.png 300w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME12.png 523w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"300\" height=\"224\" class=\"alignnone size-medium wp-image-5210\" src=\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME13-300x224.png\" alt=\"SYGDOMME13\" srcset=\"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME13-300x224.png 300w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME13.png 523w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<p>Oftest ses kalkyngelmumier p\u00e5 stadebunden.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"300\" height=\"224\" class=\"alignnone size-medium wp-image-5211\" src=\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME14-300x224.png\" alt=\"SYGDOMME14\" srcset=\"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME14-300x224.png 300w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME14.png 523w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"300\" height=\"224\" class=\"alignnone size-medium wp-image-5212\" src=\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME15-300x224.png\" alt=\"SYGDOMME15\" srcset=\"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME15-300x224.png 300w, https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME15.png 523w\" sizes=\"auto, (max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Kalkyngel for\u00e5rsages af den s\u00e6rk\u00f8nnede svamp Ascosphaera apis. At svampen er s\u00e6rk\u00f8nnet betyder, at der b\u00e5de findes hanlige og hunlige individer. Sygdommen spredes via sporer. Kalkyngel er en arveligt betinget sygdom, som typisk optr\u00e6der n\u00e5r biernes yngel bliver k\u00f8let ned i for\u00e5rsm\u00e5nederne. Tre-fire dage gamle larver er mest modtagelige overfor sygdommen. Kalkyngelsporerne spredes gennem foderet, [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":5189,"menu_order":7,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-5207","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5207","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5207"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5207\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8695,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5207\/revisions\/8695"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5189"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5207"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}