{"id":5214,"date":"2016-05-18T10:08:42","date_gmt":"2016-05-18T10:08:42","guid":{"rendered":"http:\/\/vonbulow.org\/medlemmer\/?page_id=5214"},"modified":"2020-07-15T11:56:22","modified_gmt":"2020-07-15T11:56:22","slug":"virussygdomme","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/videnbank\/biygdom\/sygdomme\/virussygdomme\/","title":{"rendered":"VIRUSSYGDOMME"},"content":{"rendered":"

\"SYGDOMME16\"<\/p>\n

Yngel angrebet af ABPV. Foto Henrik Hansen<\/em><\/p>\n

Mange af de skader som optr\u00e6der i forbindelse med varroa-angreb kan tilskrives virussygdomme. Varroa-miden kan fungere som vektor for forskellige vira. Det vil sige at den optr\u00e6der som b\u00e6rer og overf\u00f8rer af viruspartikler. N\u00e5r en varroa-mide suger blod (h\u00e6molymfe) fra en virusinficeret bi bliver den inficeret med virus. Varroa-midens spytkirtler indeholder herefter viruspartikler. Dette virus kan overf\u00f8res til bier og larver n\u00e5r miden stikker hul for at suge blod. Desuden kan varroa-miden fungere som udl\u00f8sende faktor for latent (det vil sige sygdom som endnu ikke er brudt ud) forekommende virus ved denne stikp\u00e5virkning.<\/p>\n

Der findes omkring 17 forskellige vira hos honningbier. Af disse er der i Danmark fundet: Akut Biparalyse Virus (ABPV), Deformeret Vinge Virus (DWV), Kronisk Biparalyse Virus (sortfarvningssyge) og S\u00e6kyngel Virus (SBV). Kashmir Bi Virus (KBV) er f\u00f8rste gang fundet i Danmark i 2006.<\/p>\n

Ligeledes er der fundet Uklar Vinge Virus (CWV) og Sort Dronningcelle Virus (BQCV) i Danmark. Sidstn\u00e6vnte virus optr\u00e6der ikke sammen med varroa-miden, men derimod sammen med Nosema apis (som for\u00e5rsager nosema-syge).<\/p>\n

\u00d8strigske unders\u00f8gelse har vist, bifamilier kun yderst sj\u00e6ldent angribes af \u00e9t virus. De konkluderer, at der som regel er et sted mellem to og fire vira tilstede samtidig.<\/p>\n

AKUT BIPARALYSE VIRUS (ABPV)
\n<\/strong>ABPV blev oprindelig regnet for at v\u00e6re et laboratorie-f\u00e6nomen, for ABPV er i sig selv uden symptomer og ikke-d\u00f8delig. Det var f\u00f8rst da man injicerede virusset i bier og larver at alvorlige skader opstod. Ligeledes udl\u00f8ste stikp\u00e5virkning, uden injicering af virus, skader. Det menes, at varroa-midens rolle i forbindelse med virussygdom, prim\u00e6rt er som aktivator (ved beskadigelse af v\u00e6v) for virusopformering, og rollen som vektor er sekund\u00e6r.<\/p>\n

Injiceres virus, som ved varroa-midens stik, skal der kun f\u00e5 viruspartikler til for at f\u00e5 sygdommen til at bryde ud. Oral indtagelse, som n\u00e5r bi-larverne fodres, af ABPV kr\u00e6ver adskillige millioner viruspartikler f\u00f8r sygdommen bryder ud.<\/p>\n

N\u00e5r ABPV overf\u00f8res via varroa-midens stik til biernes blod, sker der en opformering af viruset. Viruset transporteres herefter rundt til biens vigtige organer, s\u00e5som hjernen, fedtlegemet og fodersaftkirtlerne. Specielt virus i fodersaftkirtlerne er med til at sprede virusset, da det via fodersaften overf\u00f8res til bi-larverne.<\/p>\n

HVAD G\u00d8R ABPV?<\/strong>
\nABPV p\u00e5virker blandt andet biernes adf\u00e6rd, hvilket giver sig til udtryk ved at yngelplejeadf\u00e6rden \u00e6ndres. S\u00e5ledes er tiden som yngelpleje-bi st\u00e6rkt reduceret, og det medf\u00f8rer en ringere pleje af yngelen. Da ABPV angriber fodersaftkirtlerne forekommer der ofte underern\u00e6ring hos yngelen. ABPV-ramte bier inspicerer og renser ikke cellerne ordentligt, hvilket giver grobund for andre sygdomme som for eksempel s\u00e6kyngel og kalkyngel.
\nVirusinficerede bier er kun stadebier i halvt s\u00e5 lang tid som raske bier, og bliver alts\u00e5 langt hurtigere tr\u00e6kbier. Som tr\u00e6kbier p\u00e5virkes bierne ogs\u00e5 af, at viruset skader hjernen, idet bierne mister orienteringsevnen. Herved er der stor sandsynlighed for fejlflyvning og dermed spredning af virus til andre bifamilier.<\/p>\n

I \u00f8vrigt har de virusinficerede bier en reduceret levetid. Som n\u00e6vnt sker der ogs\u00e5 en p\u00e5virkning af biernes fedtlegemer som kan reduceres med op til 40%. Dette betyder at vinterbiernes overlevelsesevne forringes.<\/p>\n

SYMPTOMER HOS BIFAMILIEN<\/strong>
\nOfte vil bifamilier med udbrud af ABPV i forsommeren give et stort honningudbytte set i forhold til raske bifamilier. \u00c5rsagen hertil er det store antal tr\u00e6kbier som er tilstede som f\u00f8lge af den ovenfor n\u00e6vnte adf\u00e6rds\u00e6ndring.<\/p>\n

L\u00e6ngere henne i s\u00e6sonen vil der som f\u00f8lge af biernes mindskede orienteringsevne v\u00e6re f\u00e5 voksne bier tilbage i bifamilien. En meget stor andel af tr\u00e6kbierne mister simpelthen orienteringsevnen og finder ikke hjem til stadet. Den store mangel p\u00e5 stadebier betyder at yngelproduktionen stort set g\u00e5r i st\u00e5, og den yngel som m\u00e5tte v\u00e6re tilstede er syg og underern\u00e6ret.<\/p>\n

Man ser ofte, at bierne tager de f\u00f8rste par spande foder ned, men sent p\u00e5 s\u00e6sonen svinder bifamilien ind til f\u00e5 bier og en dronning. Til sidst er alle bier v\u00e6k og n\u00e6sten alt foderet sidder tilbage i tavlerne.<\/p>\n

I dette sidste stadium, typisk f\u00f8rst p\u00e5 efter\u00e5ret, kan andre yngelsygdomme s\u00e5som s\u00e6k- og kalkyngel bryde ud, og til sidst vil bifamilien d\u00f8. I denne fase kan ogs\u00e5 iagttages bier med deformerede bagkroppe som f\u00f8lge af meget kraftige varroa-angreb.<\/p>\n

SYMPTOMER HOS YNGELEN<\/strong>
\nDer kan optr\u00e6de hullet yngelleje, og der ses d\u00f8d yngel i b\u00e5de \u00e5bne og forseglede celler. Larver i \u00e5bne celler er slappe og kropssegmenteringen kan n\u00e6sten ikke ses. Gennem huden kan i den bageste del af tarmen anes en m\u00f8rk gullig klump. Larverne ligger i forvredne stillinger i cellerne, og de indt\u00f8rrer til skorper. Forseglede yngelceller har indsunkne cellel\u00e5g og er eventuelt hullede.<\/p>\n

DEFORMERET VINGE VIRUS (DWV)
\n<\/strong>DWV er ligesom ABPV d\u00f8delig for bier i forbindelse med et angreb af varroa-mider. DWV angriber voksne bier samt forseglet yngel og kan overf\u00f8res fra bi til bi ved midernes stik. Det er dog sandsynligt, at DWV er normalt forekommende i bifamilier uden varroa-mider, men uden at medf\u00f8re skade eller sygdom. Et udbrud af DWV kan forventes langt tidligere end udbrud af ABPV.<\/p>\n

Felt-fors\u00f8g har vist, at varroa-miden er en meget effektiv vektor for DWV, og der sker muligvis en opformering af DWV i varroa-miden. Man har fundet, at 82% af bierne var deforme hvis varroa-miden forinden havde parasiteret en deformeret bi. Der er en sammenh\u00e6ng mellem antallet af varroa-mider pr. celle og antallet af DWV-skadede udkr\u00f8bne bier.<\/p>\n

Risikoen for at blive DWV-inficeret og f\u00e5 skadede vinger er st\u00f8rst for bier som bliver angrebet af varroa-mider i puppestadiet.<\/p>\n

Spredningen sker hovedsageligt fra varroa-mider til pupper, men ogs\u00e5 fra ammebier til larver via larvefoderet. DWV er ikke helt afh\u00e6ngig af varroa-mider for at kunne spredes, men varroa-miderne \u00f8ger spredningen ret dramatisk i bifamilien.<\/p>\n

Fors\u00f8g har vist, at n\u00e5r varroa-angrebet n\u00e5r et vist niveau i en DWV-inficeret bifamilie, s\u00e5 kan DWV altid p\u00e5vises i de \u00f8vrige bifamilier i big\u00e5rden. Hvis bifamilier med store mide-angreb udl\u00f8ser virusudbrud, s\u00e5 spredes virusinfektionen til de \u00f8vrige bifamilier i big\u00e5rden.<\/p>\n

SYMPTOMER<\/strong>
\nDWV kombineret med varroa-miden for\u00e5rsager uudviklede og deforme vinger hos nyudkr\u00f8bne bier.<\/p>\n

\"SYGDOMME17\"<\/p>\n

Bier med deforme vinger som f\u00f8lge af DWV. Yngelen i tavlen er angrebet af ABPV.
\nFoto Henrik Hansen<\/em><\/p>\n

\"SYGDOMME18\"<\/p>\n

Foto Henrik Hansen<\/em><\/p>\n

KASHMIR BI VIRUS (KBV)
\n<\/strong>KBV blev f\u00f8rst fundet hos voksne Apis cerana bier i Kashmir, og er senere fundet hos A. mellifera i Australien og Tyskland. Unders\u00f8gelser har vist, at KBV er det mest virulente virus af alle de vira som findes hos honningbier. KBV er meget n\u00e6rt besl\u00e6gtet med Akut BiParalyse Virus (ABPV).<\/p>\n

KBV optr\u00e6der ofte hos raske bier og yngel i et slumrende stadie. Det vil sige, at viruset er til stede i bien, men det udvikler sig ikke nok til at der optr\u00e6der kliniske symptomer. Fors\u00f8g med varroa og injicering har vist, at en s\u00e5dan mekanisk beskadigelse virker som aktivator for opformeringen af KBV. Et andet fors\u00f8g viste, at kun nogle f\u00e5 partikler af KBV injiceret ind i blodet hos b\u00e5de voksne bier og yngel er nok til at de d\u00f8r indenfor tre dage efter injektionen. Andre sygdomme, som for eksempel nosema, kan ogs\u00e5 aktivere opformeringen af viruset.<\/p>\n

Opformeringen, som er meget hurtig, af KBV forekommer i alle biens v\u00e6v, undtagen i nervesystemet.<\/p>\n

Ud over at varroa kan overf\u00f8re viruset, s\u00e5 mener man, at ammebier via larvefoderet kan smitte yngelen. En anden mulighed, som dog endnu ikke er p\u00e5vist, er at viruset kan overf\u00f8res med \u00e6gget.<\/p>\n

SYMPTOMER<\/strong>
\nSymptomerne p\u00e5 KBV kan v\u00e6re sv\u00e6re at tolke, da de minder meget om andre sygdomme. B\u00e5de yngel og voksne bier kan angribes af KBV.<\/p>\n

Larver som har KBV ser v\u00e6skeholdige og skinnende ud, og symptomerne minder om dem man finder ved s\u00e6kyngel. Dog d\u00f8r larver med KBV, modsat ved s\u00e6kyngel, inden de bliver str\u00e6klarver og derfor inden cellen forsegles.<\/p>\n

Symptomerne kan udover at minde om s\u00e6kyngel, ogs\u00e5 minde om europ\u00e6isk bipest og paralyse (lammelse).<\/p>\n

Hos voksne bier kan sygdommen ytre sig ved kravlende bier, og ofte ses det at bifamilier meget hurtigt udd\u00f8r.<\/p>\n

S\u00c6KYNGEL (SBV)
\n<\/strong>S\u00e6kyngel fremkaldes af s\u00e6kyngelvirus (SBV) og angriber biernes yngel. Virusset kan genkendes mikroskopisk i puppernes fedt- og muskelv\u00e6v, samt i trak\u00e9erne. Virusset kan ogs\u00e5 eftervises hos de voksne bier, specielt i fodersaftkirtlerne. Det er via fodersaften sygdommen spredes til de unge larver. Virusset er ikke kendt for at forvolde st\u00f8rre skade, da den normalt kun p\u00e5virker en lille del af yngelen.<\/p>\n

UDBREDELSE
\n<\/strong>S\u00e6kyngel er en af de mest almindeligt forekommende virussygdomme hos honningbien. Der er tale om en diskret sygdom, som sandsynligvis er mere udbredt end erkendt. Sygdommen kan dukke op og forsvinde i l\u00f8bet af s\u00e6sonen, og derfor vil mange biavlere ikke opdage sygdommens tilstedev\u00e6relse.<\/p>\n

SYGDOMSFORL\u00d8B
\n<\/strong>Yngelen d\u00f8r i str\u00e6klarvestadiet under dets f\u00f8rste hudskifte. Sandsynligvis skader virusset biens hjerne og nervebaner, s\u00e5ledes at larven ikke kan fuldf\u00f8re sit hudskifte. Mellem larve- og puppehuden danner der sig bagfra en klar til let brunlig v\u00e6ske. Med tiden l\u00f8snes larveskindet fra den underliggende larvehud, hvilket giver puppen det s\u00e6kformede udseende. Hvis larven holdes i en pincet h\u00e6nger den ned som en s\u00e6k. Denne farves fra forenden til bagenden m\u00f8rk. Med den tiltagende opl\u00f8sning af huden kn\u00e6kker biens hoved fremad og giver det klassiske billede af s\u00e6kyngel, med pupper der har l\u00f8ftet hoved i cellen (ligner forenden af en kano). Sluttelig bliver puppen til en brunlig og \u201esovset” masse som kan forveksles med ondartet bipest. Til sidst ses indt\u00f8rrede skorper i bunden af cellen.<\/p>\n

Voksne bier som er inficeret med s\u00e6kyngel viser ingen synlige tegn p\u00e5 s\u00e6kyngel. Men bierne \u00e6ndrer adf\u00e6rd og springer pollensamlestadiet over. En inficeret bi vil have en kortere livsl\u00e6ngde end en rask bi.<\/p>\n

Det er kun de hvide pupper som er smittefarlige, dog aftager smittefaren hurtigt. Skorperne i cellerne er sandsynligvis kun meget lidt smitsomme. Smitten sker prim\u00e6rt ved at ammebierne renser smittede pupper ud og dermed optager virusset, som s\u00e5 kommer i kontakt med fodersaftkirtlerne. Er virusset kommet i fodersaftkirtlerne, kan bien smitte larver n\u00e5r den fodrer disse. I for\u00e5ret hvor andelen af ammebier er stor, spredes sygdommen hurtigere. I den yngelfrie periode overvintrer virusset i de voksne bier.<\/p>\n

Sandsynligvis er s\u00e6kyngelvirus til stede i mange bifamilier uden at der kan ses kliniske symptomer p\u00e5 sygdommen.<\/p>\n

SYGDOMSTEGN
\n<\/strong>Yngellejet kan f\u00e5 et uregelm\u00e6ssigt udseende. Nogle cellel\u00e5g bliver m\u00f8rke og indfaldne, samt meget opbidte. Sygdomstegnet kan ved f\u00f8rste \u00f8jekast minde om ondartet bipest, men kigger man n\u00e6rmere efter, er det dog nemt at se forskel p\u00e5 ondartet bipest og s\u00e6kyngel: S\u00e5vel larvens l\u00f8ftede hoved i cellen, samt den meget klassiske s\u00e6kdannelse viser at det drejer sig om s\u00e6kyngel. Oftest kan man stadig i s\u00e6kken se bagkropsringene p\u00e5 biens bagkrop. I alle stadier af sygdommen kan man nemt fjerne den inficerede yngel ud af cellen. Der er ingen typisk lugt ved s\u00e6kyngel. Nogle forfattere angiver dog en tykm\u00e6lksagtig lugt.<\/p>\n

Det er ikke unormalt at der opst\u00e5r problemer omkring hudskiftet hos biers yngel, hvorfor man i visse tilf\u00e6lde kan se s\u00e6kyngellignende symptomer i bifamilien uden at der er tale om s\u00e6kyngel.<\/p>\n

SPREDNING
\n<\/strong>Spredning fra bifamilie til bifamilie kan ske ved fejlflyvning og r\u00f8veri. Den hyppigste sprednings-\u00e5rsag er sandsynligvis flytning af bitavler fra bifamilie til bifamilie.<\/p>\n

BEHANDLING<\/strong>
\nDer findes ingen medikamenter til bek\u00e6mpelse af s\u00e6kyngel. Som regel har sygdommen et harml\u00f8st forl\u00f8b. Sygdommen dukker op og forsvinder igen. Oftest vil det v\u00e6re nok at fjerne de inficerede yngeltavler og s\u00e6tte bifamilien p\u00e5 nye kunsttavler. Sygdommen vil ofte optr\u00e6de under d\u00e5rlige tr\u00e6kforhold og ved mangel p\u00e5 foder. Derfor vil man i visse tilf\u00e6lde kunne afhj\u00e6lpe sygdommen med en ekstra fodring. Ved at forst\u00f8ve en sukkeropl\u00f8sning p\u00e5 tavlerne kan man motivere biernes udrensning og derigennem f\u00e5 fjernet de syge pupper.<\/p>\n

S\u00e6kyngel vil oftest v\u00e6re en f\u00f8lgesygdom i forbindelse med et for h\u00f8jt antal varroa-mider. Derfor er det vigtigt at holde varroa-trykket lavt i alle bifamilier.<\/p>\n

Forsvinder s\u00e6kynglen ikke, tilr\u00e5des det at udskifte dronningen med en dronning hvis afkom har en god udrensningsevne.<\/p>\n

KONSEKVENSER FOR BIFAMILIEN
\n<\/strong>Man b\u00f8r som biavler holde et skarpt \u00f8je med bifamilier, hvor man finder s\u00e6kyngel. G\u00e5r s\u00e6kyngelen i sig selv eller b\u00f8r der laves en form for indgreb! Desuden m\u00e5 man betragte s\u00e6kyngel som et symptom p\u00e5 at bifamilien er i en stress-situation, som f\u00f8lge af f.eks. for h\u00f8jt varroa-tryk eller fodermangel.<\/p>\n

Foto Henrik Hansen<\/em><\/p>\n

\"SYGDOMME19\"<\/p>\n

\"SYGDOMME20\"<\/p>\n

S\u00e6kyngel. T.v. N\u00e5r larven holdes i den ene ende ligner den en s\u00e6k. T.h. Opadb\u00f8jede hoveder p\u00e5 pupperne i opbidte eller ikke forseglede celler. Typisk tegn p\u00e5 s\u00e6kyngel<\/p>\n

\"SYGDOMME21\"<\/p>\n

Typisk sygdomsbillede: Opbidte og sammenfaldne cellel\u00e5g. Her kan der v\u00e6re tale om ondartet bipest eller s\u00e6kyngel.<\/p>\n

\"SYGDOMME22\"<\/p>\n

Den s\u00e6kagtige form kan forholdsvis nemt tr\u00e6kkes ud af cellen.<\/p>\n

UKLAR VINGE VIRUS (CWV)
\n<\/strong>Dette virus er forholdsvis almindeligt forekommende hos bier, og angriber kun yngelen i forbindelse med varroa-angreb. CWV er et luftb\u00e5rent virus. Det spredes derfor fra bi til bi via luften. Dette g\u00f8r at viruset is\u00e6r giver problemer i meget store bifamilier. Inficerede bier vil hurtigt d\u00f8, hvorved bifamilien svinder ind og d\u00f8r.<\/p>\n

SYMPTOMER
\n<\/strong>Ved kraftig infektion kan biernes vinger blive uklare, som f\u00f8lge af, at viruset danner en krystallinsk masse. Inficerede bier d\u00f8r ret hurtigt. Bifamilier hvor hovedparten af bierne er inficeret bliver hurtigt inaktive og bifamilien svinder ind for til sidst at udd\u00f8.<\/p>\n

SORTFARVNINGSSYGE (KRONISK PARALYSE VIRUS)
\n<\/strong>Angrebne bier er h\u00e5rl\u00f8se og fremtr\u00e6der sorte (bem\u00e6rk, at andre forhold giver samme symptomer; f.eks. indtagelse af visse typer honningdug fra n\u00e5letr\u00e6er; arveligt betinget). Bagkroppen er opsvulmet. Optr\u00e6der hyppigst for\u00e5r\/sommer.<\/p>\n

Sv\u00e6kker bierne og reducerer livsl\u00e6ngden. Er der ikke nok nye bier til at afl\u00f8se de syge, vil bifamilien bukke under.<\/p>\n

BEK\u00c6MPELSE AF VIRUSSYGDOMME
\n<\/strong>Der eksisterer ingen former for bek\u00e6mpelsesmetoder eller -midler mod virussygdomme. Man kan dog g\u00f8re noget: Nemlig at bek\u00e6mpe og holde antallet af varroa-mider p\u00e5 et lavt niveau (se\u00a0Den sikre strategi<\/a>).<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Yngel angrebet af ABPV. Foto Henrik Hansen Mange af de skader som optr\u00e6der i forbindelse med varroa-angreb kan tilskrives virussygdomme. Varroa-miden kan fungere som vektor for forskellige vira. Det vil sige at den optr\u00e6der som b\u00e6rer og overf\u00f8rer af viruspartikler. N\u00e5r en varroa-mide suger blod (h\u00e6molymfe) fra en virusinficeret bi bliver den inficeret med virus. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":5189,"menu_order":9,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-5214","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5214","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5214"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5214\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8627,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5214\/revisions\/8627"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5189"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5214"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}