{"id":5225,"date":"2016-05-18T10:12:42","date_gmt":"2016-05-18T08:12:42","guid":{"rendered":"http:\/\/vonbulow.org\/medlemmer\/?page_id=5225"},"modified":"2021-04-16T13:00:16","modified_gmt":"2021-04-16T13:00:16","slug":"bifamilien","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/videnbank\/biygdom\/sygdomme\/bifamilien\/","title":{"rendered":"BIFAMILIEN"},"content":{"rendered":"<p><strong>BIFAMILIEN &#8211; EN FANTASTISK ORGANISME\u00a0<\/strong><br \/>\nHonningbien i sin nuv\u00e6rende form har eksisteret i mindst 25 millioner \u00e5r. Bifamilien har haft en enest\u00e5ende evne til at tilpasse sig en omverden der er under konstant forandring. Biens fantastiske evne til at modst\u00e5 bisygdomme har muliggjort dens overlevelse.<\/p>\n<p>Kigger man p\u00e5 bifamilien, vil man egentligt antage, at denne n\u00e6rmest er den ideelle grobund for talrige sygdomme og skadevoldere: Bifamilien holder en konstant h\u00f8j temperatur og luftfugtighed, konstant m\u00f8rke, rigelige m\u00e6ngder af n\u00e6ringstoffer (nektar og pollen), t\u00e6t befolket (nemt at sprede sygdom), store \u00e5bne yngelflader og konstant indsl\u00e6bning af mulige fremmede sygdomskim. Og alligevel klarer bifamilien sig i de fleste situationer. Bifamilien er en enest\u00e5ende organisme.<\/p>\n<p>Den store fare mod honningbien er de milj\u00f8forandringer som er sket de sidste 50 \u00e5r, resulterende i manglende pollen- og nektarkilder i bis\u00e6sonen. Dette kan resultere i at bifamiliens forsvarsmekanisme overfor de mange bisygdomme, parasitter og naturlige fjender sv\u00e6kkes. Ogs\u00e5 biavlerens h\u00e5ndtering af bifamilierne, indsl\u00e6bning af nye skadeg\u00f8rere, samt anvendelse af uhensigtsm\u00e6ssig medicinering i bifamilien kan medf\u00f8re sv\u00e6kkelse af bifamilien.<\/p>\n<p>Hvorn\u00e5r er en bifamilie syg? Vi ved, at sygdomskims er latent tilstede i mange af vore bifamilier. Det kan v\u00e6re nosema, bipestsporer, virus, kalkyngel m.m. At de er tilstede er ikke ensbetydende med at bifamilien er syg. Bifamilien har sit naturlige forsvarssystem. Enkelte bier kan v\u00e6re d\u00f8deligt syge uden at bifamilien er ber\u00f8rt heraf. Men kommer bifamilien ud af balance, er bifamiliens modstandskraft sv\u00e6kket. Anvendes der ikke en sygdomstolerant dronning i bifamilien kan balancen vippe til fordel for sygdomskimene og vi f\u00e5r kliniske symptomer (synlige tegn) p\u00e5 den tilstedev\u00e6rende sygdom og vi m\u00e5 som biavlere lave et indgreb for at rede bifamilien.<\/p>\n<p>Det hyppige skift af vokstavler i vores bifamilier er en vigtig \u00e5rsag til at s\u00e6nke m\u00e6ngden af sygdomskim i dansk biavl. Denne driftsteknik er vigtig at bevare i den danske biavl.<\/p>\n<p>For alle sygdomme g\u00e6lder det at der skal laves et aktivt indgreb lige f\u00f8r eller n\u00e5r de kliniske symtomer fremkommer. For varroa forholder det sig anderledes, her m\u00e5 man konstant overv\u00e5ge angrebsgraden i bifamilien, da varroa kan formere sig meget st\u00e6rkt.<\/p>\n<p>Dette h\u00e6fte er et fors\u00f8g p\u00e5 at give et praktisk overblik over de fleste sygdomme, parasitter og trusler mod danske honningbier. Vi l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 hvorledes problemerne forebygges i den praktiske biavl. Det er h\u00e5bet, at h\u00e6ftet vil blive brugt som en praktisk felth\u00e5ndbog, og vi er meget modtagelige for praktiske feltbekrivelser af de forskellige skadevoldere som kan g\u00f8re det nemmere direkte i big\u00e5rden at stille de rigtige diagnoser, s\u00e5ledes at man hurtigt kan s\u00e6tte ind overfor evt. skader p\u00e5 bifamilien.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>BIFAMILIEN &#8211; EN FANTASTISK ORGANISME\u00a0 Honningbien i sin nuv\u00e6rende form har eksisteret i mindst 25 millioner \u00e5r. Bifamilien har haft en enest\u00e5ende evne til at tilpasse sig en omverden der er under konstant forandring. Biens fantastiske evne til at modst\u00e5 bisygdomme har muliggjort dens overlevelse. Kigger man p\u00e5 bifamilien, vil man egentligt antage, at denne [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":5189,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-5225","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5225","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5225"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5225\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8687,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5225\/revisions\/8687"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5189"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5225"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}