\n<\/strong>Stiller man en rutineret biavler sp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201eHvordan ser en sund bifamilie ud?” viser det sig ofte, at de bliver et klart svar skyldig. Oftest er svaret: \u201eMin erfaring siger mig, at bifamilien ser sund ud”. Der ligger alts\u00e5 \u00e5rs erfaring til grund for vurderingen om familien er sund og rask. Vi har ridset nogle iagttagelser op, som enhver biavler b\u00f8r indarbejde i sine rutiner, s\u00e5ledes at \u201esygdoms-alarmknappen” automatisk t\u00e6ndes.<\/p>\n
DET F\u00d8RSTE SYN F\u00f8rst og fremmest skal man fornemme, at bifamilien er samlet. Der skal v\u00e6re en samlet klynge:\u00a01) Om for\u00e5ret i kraft af en vinterklynge, og 2) senere p\u00e5 s\u00e6sonen n\u00e5r bierne er samlet om et egentligt yngelleje. Sidder bierne spredt, kan der v\u00e6re tale om forskellige sygdomme, parasitter eller dronningl\u00f8shed. Sunde bier vil normalt ogs\u00e5 komme op til b\u00e6relisterne for at lukke af for varmetabet.<\/p>\n LUGTEN<\/strong> LYDEN<\/strong> DEN SUNDE UDVIKLING BISAMMENS\u00c6TNINGEN<\/strong> FODERSTANDEN<\/strong> DET SUNDE YNGELLEJE<\/strong> Larverne skal v\u00e6re buttede og perlemorsagtig i farven. Der kan godt v\u00e6re huller i det forseglede yngelleje. Dette vil normalt v\u00e6re yngel der er blevet renset ud af bierne, som f\u00f8lge af, at ynglen sandsynligvis ikke var levedygtig. I gamle dage gik man meget efter store yngelflader uden huller, men det hullede yngelleje kan v\u00e6re et tegn p\u00e5 biernes evne til at udrense d\u00f8d yngel. Et for hullet yngellejet kan dog ogs\u00e5 v\u00e6re tegn p\u00e5 indavl. I yngellejet skal der v\u00e6re en god sammenh\u00e6ng mellem m\u00e6ngden af \u00e6g, \u00e5ben yngel og forseglede celler.<\/p>\n Cellel\u00e5gene er mere eller mindre lysebrune til m\u00f8rkbrune, alt efter hvor mange gange der har v\u00e6ret ynglet i tavlen. L\u00e5gene skal v\u00e6re regelm\u00e6ssigt hv\u00e6lvede. Is\u00e6r b\u00f8r der ikke v\u00e6re enkeltforseglede celler tilbage, hvorfra ynglen ikke kryber, eller celler med halvt opbidte eller sammensunkne cellel\u00e5g. I s\u00e5dan et tilf\u00e6lde kan der v\u00e6re tale om ondartet bipest.<\/p>\n DEN SUNDE BI ALARMKNAPPEN Yngelsygdomme, sygdomme hos de voksne bier og parasitter er hverdag i biavlen. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at huske og erkende alle disse sygdomme. Derfor er det vigtigt at kende den sunde bifamilies tegn, s\u00e5ledes at man ved, at bifamilien faktisk er sund og rask. For at kunne genkende en syg bifamilie, er det vigtigt at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":5189,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-5231","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5231","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5231"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5231\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8696,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5231\/revisions\/8696"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5189"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5231"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n<\/strong>N\u00e5r l\u00e5get og d\u00e6kpladen tages af enhver bifamilie kommer der allerede flere synsindtryk frem.<\/p>\n![\"SYGDOMME24\"](\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME24-300x224.png\")
\nSunde bier fylder tavlerne ud, og er samlet om ynglelejet.<\/p>\n
\nL\u00e6r lugten af en sund bifamilie at kende, da is\u00e6r et par af yngelsygdommene har en syrlig eller r\u00e5dden lugt. Fornem den gode oplevelse det faktisk er, at lugte til familien. Lugten kan bedst beskrives som en varm, s\u00f8dlig vokslugt. Er lugten anderledes, b\u00f8r man v\u00e6re p\u00e5 vagt.<\/p>\n
\nDer skal v\u00e6re en behagelig monoton brummen, som viser, at bifamilien er i harmoni. En \u201ebrusen op”, signalerer disharmoni i bifamilien, som f.eks dronningl\u00f8shed.<\/p>\n
\n<\/strong>Enhver bifamilie skal udvikle sig i l\u00f8bet af s\u00e6sonen. Den sunde bifamilie vil udvikle sig fra gang til gang, n\u00e5r man inspicerer den. Dog mindskes bifamilien naturligt ved indvintring. Ved for\u00e5rsudviklingen b\u00f8r bifamilien d\u00e6kke mindst 4-5 tavler og skal i l\u00f8bet af april m\u00e5ned mindst fylde et magasin (= 10 rammer). I l\u00f8bet af s\u00e6sonen skal familien komme op p\u00e5 4-5 magasiner med bier og honning. Flere sygdomme kan v\u00e6re skyld i en h\u00e6mmet udvikling.<\/p>\n
\nDet er vigtigt at bide m\u00e6rke i, om sammens\u00e6tningen af bier i bifamilien er den rigtige. Is\u00e6r om for\u00e5ret kan man opleve, at der er et stort yngleleje i bifamilien, men forholdsvis f\u00e5 bier til at fodre og holde yngellejet varmt. Der kan mangle en generation af bier. Det kan enten skyldes at vinterbierne har en kortere levetid end normalt eller sygdomme.<\/p>\n
\nBifamilier m\u00e5 aldrig sulte. Derfor skal der i s\u00e6sonen altid v\u00e6re en foderbr\u00e6mme af b\u00e5de pollen og honning omkring ynglelejet. I mange situationer, det v\u00e6re sig om for\u00e5ret, men ogs\u00e5 midt i s\u00e6sonen, kan der opst\u00e5 situationer, hvor ynglen mangler foder, hvorved en stress-situation skabes.
\nHvis foderbr\u00e6mmen ikke er tilstede, skal der fodres. Der b\u00f8r altid v\u00e6re foder til r\u00e5dighed; ogs\u00e5 n\u00e5r der tages honning fra.<\/p>\n
\nDronningen skal l\u00e6gge sine \u00e6g i bunden af tavlens voksceller. Normalt startes \u00e6gl\u00e6gningen i tavlens midte og forts\u00e6tter derefter i cirkler ud mod tavlens yderkanter. Yngelfladerne skal helst v\u00e6re sammenh\u00e6ngende.<\/p>\n![\"SYGDOMME25\"](\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME25-300x224.png\")
\nEn samlet yngelflade med forseglet yngel med \u00e5ben yngel ovenover, samt en \u201efedtbr\u00e6mme”.<\/p>\n![\"SYGDOMME26\"](\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME26-300x224.png\")
\nBiernes yngelforsegling er en vigtig sygdomsindikator. Forseglingen skal v\u00e6re regelm\u00e6ssigt hv\u00e6lvet og sammenh\u00e6ngende.<\/p>\n![\"SYGDOMME27\"](\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME27-300x198.png\")
\nLarverne skal v\u00e6re buttede og perlemorsagtig i farven.<\/p>\n
\n<\/strong>Den sunde voksne bi er beh\u00e5ret, varierende i farven fra gullig, gr\u00e5lig til brunlig. \u00c6ldre bier er ikke s\u00e5 beh\u00e5rede som nyudkr\u00f8bne bier. Bien skal v\u00e6re mat i farven og have blanke vinger. Kroppen m\u00e5 ikke v\u00e6re glat og sammentrukket.<\/p>\n![\"SYGDOMME28\"](\"http:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/SYGDOMME28-300x209.png\")
\nDen sunde voksne bi er mat beh\u00e5ret.<\/p>\n
\n<\/strong>Indarbejd ovenst\u00e5ende iagttagelser i rutinen, n\u00e5r en bifamilie gennemg\u00e5s. Viser der sig situationer, hvor bifamilien ikke ser sund ud, b\u00f8r man v\u00e6re opm\u00e6rksom og pr\u00f8ve at gribe ind overfor sygdommen. Man kan s\u00f8ge r\u00e5d ved at henvende sig til en rutineret biavler i lokalforeningen, kontakte konsulenterne i Danmarks Biavlerforening, som gerne telefonr\u00e5dgiver, eller kontakte den lokale bisygdomsinspekt\u00f8r.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"