{"id":5241,"date":"2016-05-18T11:07:53","date_gmt":"2016-05-18T11:07:53","guid":{"rendered":"http:\/\/vonbulow.org\/medlemmer\/?page_id=5241"},"modified":"2020-07-15T11:56:22","modified_gmt":"2020-07-15T11:56:22","slug":"varroa","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/videnbank\/biygdom\/sygdomme\/varroa\/","title":{"rendered":"VARROA"},"content":{"rendered":"

\"VARROA1\"<\/p>\n

\"VARROA2\"
\n\u00d8verst: Undersiden af en varroa-mide hun. Nederst: Snabel. Foto Jose Bresdani, KVL.<\/em><\/p>\n

SKADEVOLDER
\n<\/strong>Varroa-miden er en parasit som lever p\u00e5 honningbier, hvor den ern\u00e6rer sig af blod fra b\u00e5de voksne bier og bi-yngel. Udover den skade og sv\u00e6kkelse denne parasittering medf\u00f8rer, er miden ogs\u00e5 b\u00e6rer af forskellige vira som kan angribe bierne.<\/p>\n

For godt 100 \u00e5r siden fandt og beskrev man varroa-miden for f\u00f8rste gang. Det f\u00f8rste fund man gjorde var hos den asiatiske bi (Apis cerana<\/em>) p\u00e5 Java (det nuv\u00e6rende Indonesien). Den mide man fandt, blev tildelt navnet Varroa jacobsoni.<\/em><\/p>\n

Varroa jacobsoni<\/em> og den asiatiske bi havde tilpasset sig hinanden, s\u00e5 de kunne leve i sameksistens uden at miden for\u00e5rsagede de skader, som vi ser hos de europ\u00e6iske bier (Apis mellifera<\/em>). Blandt andet formerer miden sig ikke p\u00e5 arbejderyngel hos den asiatiske bi, og samtidig er forseglingsperioden af droneyngel kortere hos de asiatiske bier. Men dette er slet ikke forklaringen p\u00e5, hvorfor de europ\u00e6iske bier skades s\u00e5 meget mere end de asiatiske.<\/p>\n

\u00c5rsagen til, at varroa forvolder s\u00e5 stor skade p\u00e5 de europ\u00e6iske bier, er den, at der er tale om en helt anden art af varroa. Det var f\u00f8rst omkring \u00e5r 2000 man fandt ud af, at de varroa-mider vi har p\u00e5 vores europ\u00e6iske bier er af arten Varroa destructor<\/em>. Man har sidenhen opdaget, at Varroa destructor<\/em> (fremover blot ben\u00e6vnt varroa) findes i to typer afh\u00e6ngigt af oprindelsessted. Der findes en japansk\/thailandsk type som findes i Nord- og Sydamerika. Denne type synes ikke at for\u00e5rsage de store skader.<\/p>\n

Derimod er den anden type – russisk\/koreansk – skadelig for de europ\u00e6iske bier. Denne type findes i Europa, Mellem\u00f8sten, Sydafrika samt i Nord- og Sydamerika.<\/p>\n

Varroa-miden er en parasit som kun kan leve p\u00e5 levende bier, hvor den lever uden p\u00e5 sin v\u00e6rt. Den lever af, ved hj\u00e6lp af sine bidende og sugende munddele, at suge blod fra b\u00e5de yngel og voksne bier. Det er kun hun-mider som er i stand til at suge blod, idet han-midens munddele er omdannet til parringsorganer.<\/p>\n

Den voksne hun-mides kropsform er oval – ca. 1,5-1,7 mm bred og 1,1-1,2 mm lang – og kan ses med det blotte \u00f8je. Midens farve varierer fra lysbrun (unge mider) til m\u00f8rk brun (\u00e6ldre mider). Hannerne, som er mere runde i facon, er mindre og lysere end hunnerne.<\/p>\n

P\u00e5 oversiden er miden beskyttet af et h\u00e5rdt og vandskyende rygskjold. Da miden udvider sig meget n\u00e5r den optager f\u00f8de og n\u00e5r den er gravid, er undersiden best\u00e5ende af flere plader som holdes sammen ved hj\u00e6lp af en elastisk hud. P\u00e5 den m\u00e5de kan kroppen udvides og tr\u00e6kkes sammen igen.<\/p>\n

Den voksne mide har fire par ben, hvoraf det forreste er udstyret med adskillige sanseorganer. Yderst er hvert ben forsynet med en \u201esugekop” og en klo, hvilket g\u00f8r varroa i stand til b\u00e5de at kunne bev\u00e6ge sig hurtigt, men ogs\u00e5 at kunne holde godt fat.<\/p>\n

Varroa parasitterer b\u00e5de voksne bier og yngel, men kan kun formere sig p\u00e5 yngel i forseglede celler (b\u00e5de arbejder- og droneyngel). Udviklingen fra \u00e6g til voksent individ g\u00e5r over \u00e9t larvestadie samt to nymfestadier.<\/p>\n

Voksne hun-mider som sidder p\u00e5 bier (miden kan sidde p\u00e5 biens overflade, men den kan ogs\u00e5 gemme sig mellem leddene p\u00e5 bagkroppens underside) ops\u00f8ger yngelcellerne kort tid inden at disse forsegles. Miden n\u00e6rer en udbredt pr\u00e6ference for droneyngel pga. den l\u00e6ngere forseglingsperiode – faktisk vil de ti gange hellere formere sig p\u00e5 droneyngel end p\u00e5 arbejderyngel. Dette h\u00e6nger sammen med, at droneyngel er forseglet i l\u00e6ngere tid end arbejderyngel er, hvorved varroa kan producere mere afkom pr. moder.<\/p>\n

N\u00e5r miden er kravlet ind i en yngelcelle begynder den kort tid efter at optage n\u00e6ring. Efter cellens forsegling begynder miden at l\u00e6gge \u00e6g – det f\u00f8rste \u00e6g udvikles til en han. Efterf\u00f8lgende \u00e6g l\u00e6gges med ca. 30 timers mellemrum og udvikles alle til hunner. Efter at have gennemg\u00e5et larve- og to nymfestadier p\u00e5 ca. seks (hun) – syv (han) dage, er hannen klar til at parre sig med sin f\u00f8rste s\u00f8ster. Bem\u00e6rk, at der blandt mider ikke opst\u00e5r indavlsdepression!<\/p>\n

P\u00e5 de 12 dage arbejderyngelen er forseglet, kan der i gennemsnit produceres 1,6 parrede hunner pr. cyklus. Hos droneyngelen, som er forseglet i 14 dage, produceres op til 3 parrede hunner. Flere unders\u00f8gelser viser, at 75-80% af hun-miderne kun gennemf\u00f8rer \u00e9n reproduktionscyklus (\u00e6gl\u00e6gning), mens de resterende 20-25% gennemf\u00f8rer flere (helt op til syv gange i laboratorie-fors\u00f8g). Som gennemsnit anf\u00f8res normalt, at en hun-mide gennemf\u00f8rer 1,6 reproduktionscykler.<\/p>\n

N\u00e5r yngelcellens forsegling brydes af den f\u00e6rdigudviklede bi, forlader de f\u00e6rdigudviklede hun-mider cellen, idet de sidder p\u00e5 bien. Mideafkom som ikke er f\u00e6rdigudviklet samt hannen forlader ikke cellen, hvorfor de efterf\u00f8lgende d\u00f8r.<\/p>\n

De hun-mider som forlader cellen sammen med den unge bi, kan enten forblive p\u00e5 denne eller kravle over p\u00e5 andre bier. Efter fem-seks dage p\u00e5 voksne bier, ops\u00f8ger varroaen celler som snart skal forsegles, og herefter kan det hele gentage sig: ind i yngelcelle – \u00e6gl\u00e6gning – udvikling – parring.<\/p>\n

Som regel kan man g\u00e5 ud fra, at en bifamilie vil bukke under tre \u00e5r efter at en varroa-mide har indfundet sig i bifamilien, hvis man ikke foretager bek\u00e6mpelse af miden.<\/p>\n

Den hastighed hvormed varroapopulationen vokser illustreres bedst ved f\u00f8lgende:<\/p>\n