{"id":5252,"date":"2016-05-18T11:23:15","date_gmt":"2016-05-18T11:23:15","guid":{"rendered":"http:\/\/vonbulow.org\/medlemmer\/?page_id=5252"},"modified":"2023-03-28T12:36:05","modified_gmt":"2023-03-28T12:36:05","slug":"nosema","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/videnbank\/biygdom\/sygdomme\/nosema\/","title":{"rendered":"NOSEMA"},"content":{"rendered":"

NOSEMA APIS OG NOSEMA CERANAE<\/strong><\/h2>\n

Nosema\u00a0(Nosema apis<\/em>) er en s\u00e5kaldt mikrosporidie. Mikrosporidier er meget sm\u00e5 encellede parasitter, som er i stand til at danne sporer. Sporerne har et hvilestadier og et spredningsstadie. Hele nosemas livscyklus foreg\u00e5r i honningbiens midttarm.<\/p>\n

I 1996 fandt man en anden type af nosema, Nosema ceranae<\/em>, knyttet til den asiatiske honningbi, Apis cerana<\/em>. Siden 2006 er denne type ligeledes fundet i Danmark, og som nu er almindeligt udbredt i hele landet. Meget tyder p\u00e5, at denne type overtager N. apis<\/em> og p\u00e5 det n\u00e6rmeste fortr\u00e6nger den. I Sydeuropa giver man N. ceranae<\/em> skylden for st\u00f8rre tab af bifamilier, men dette er indtil videre ikke p\u00e5vist i Danmark. N. ceranae<\/em> er f\u00f8lsom overfor kulde.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"NOSEMA1\"

Mikroskopbillede af nosemasporer. Foto: Wolfgang Ritter<\/em><\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

HVORDAN SMITTES DEN ENKELTE BI MED NOSEMA?<\/strong><\/h2>\n

Sporer af nosema optages af bien gennem munden, hvorefter sporerne f\u00f8res ned i honningmaven. Bierne kan komme i kontakt med sporene p\u00e5 flere m\u00e5der, f.eks. ved fjernelse af ekskrementklatter, ved indtagelse af inficeret vand, ved pleje og pudsning af kroppen (sporerne kan sidde i biens beh\u00e5ring) samt ved udveksling af inficeret nektar bierne imellem.<\/p>\n

N\u00e5r nosemasporerne kommer ind i biens midttarm, sker der en kemisk p\u00e5virkning, som medf\u00f8rer, at sporen begynder sin opformering ved at overf\u00f8re sit arvemateriale til en midttarmscelle. Herefter sker en delingsproces, som omfatter forskellige udviklingsstadier for til sidst at ende med dannelsen af nye sporer. Sporerne kan nu forlade bien via biens aff\u00f8ring.<\/p>\n

Under gunstige forhold tager det 2\u00bd d\u00f8gn, fra sporens arvemateriale er vandret over i midttarmens celler, og til nye sporer er dannet. Der kan s\u00e5ledes dannes et enormt antal sporer i bien, og observationer har vist, at inficerede bier kan indeholde op til en halv milliard sporer.<\/p>\n

Nosema angriber voksne bier, b\u00e5de arbejderbier, dronninger og droner. Dog er det oftest arbejderbierne, som angribes og bliver h\u00e5rdest ramt, hvilket skyldes, de oftest kommer i kontakt med ekskrementklatter gennem deres reng\u00f8ringsarbejde i bifamilien. Sygdommen er alvorligst om for\u00e5ret, og vil som regel stilne af i l\u00f8bet af sommeren.<\/p>\n

 <\/p>\n

SPREDNING<\/h2>\n

Spredning af sygdommen mellem bifamilier kan ske p\u00e5 flere m\u00e5der: Fejlflyvning, r\u00f8veri, deling og udj\u00e6vning af bifamilier, samt ved indf\u00f8ring af fremmede dronninger og ledsagebier. Ligeledes kan spredning ske ved hj\u00e6lp af inficerede tavler.<\/p>\n

Man skal i \u00f8vrigt v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at nosemasporer er levedygtige i meget lang tid. I ekskrementklatter er sporerne levedygtige i mere end et \u00e5r. Sporer i d\u00f8de bier er i stand til at \u201cspire\u201d efter 4\u00bd \u00e5r.<\/p>\n

 <\/p>\n

KONSEKVENSER AF SMITTE FOR FAMILIEN<\/strong><\/h2>\n

Bier inficeret med nosema har oftest betydeligt reduceret livsl\u00e6ngde. Angribes en dronning, kan hendes \u00e6ggestokke degenerere, s\u00e5 hun bliver gold. Bierne vil s\u00e5 skifte hende, men sker det i l\u00f8bet af en yngelfri periode, d\u00f8r hun uden at kunne udskiftes.<\/p>\n

Den v\u00e6rste skade bierne p\u00e5f\u00f8res af nosema, er, at tarmen \u00f8del\u00e6gges p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at bien ikke kan optage protein fuldt ud. Da proteiner anvendes i dannelsen af fodersaft, betyder det, at de inficerede bier ikke er i stand til at producere tilstr\u00e6kkelige m\u00e6ngder fodersaft.<\/p>\n

Hovedparten af \u00e5ret er det de unge bier (som p\u00e5 grund af deres alder endnu er ikke alvorligt inficerede), som producerer fodersaft, og s\u00e5 er skaden ikke n\u00f8dvendigvis s\u00e5 stor. Det kan den derimod v\u00e6re i det tidlige for\u00e5r. Her er det nemlig gamle (og dermed potentielt st\u00e6rkt inficerede) bier, som producerer fodersaften. I st\u00e6rkt angrebne bifamilier vil det f\u00f8re til, at bifamilien er sv\u00e6kket og ikke udvikler sig tilfredsstillende. S\u00e5danne familier vil med stor sandsynlighed v\u00e6re \u201csat tilbage\u201d hele s\u00e6sonen igennem.<\/p>\n

Af andre skader, bierne p\u00e5f\u00f8res af nosema, kan n\u00e6vnes: generel sv\u00e6kkelse af immunforsvaret, hvorved bien bliver mere modtagelig overfor andre sygdomme; lammelse af flyvemusklerne; beskadigelsen af tarmen, som kan medf\u00f8re v\u00e6skeophobning i bagkroppen, og dermed stor sandsynlighed for bugl\u00f8b i l\u00f8bet af vinteren.<\/p>\n

Bifamilier angrebet af nosema har reduceret honningudbytte og best\u00f8vningseffektivitet.<\/p>\n

 <\/p>\n

SYMPTO<\/strong>MER<\/strong><\/h2>\n

I kraftigt angrebne bifamilier vil man kunne iagttage brune ekskrementklatter p\u00e5 tavlerne (bugl\u00f8b) samt syge\/sv\u00e6kkede og d\u00f8de bier udenfor stadet. Ligeledes kan kravlende bier med strittende vinger observeres uden for stadet, og bierne kan mangle evnen til at stikke.\u00a0I l\u00f8bet af vinteren kan en \u00f8get bi-d\u00f8delighed observeres. Typisk kan man se bifamilier med kun dronningen og ganske f\u00e5 bier tilbage.<\/p>\n

Inficerede bifamilier, som ikke er kraftigt angrebne, vil normalt ikke udvise synlige tegn p\u00e5 sygdommen.<\/p>\n

 <\/p>\n

FORVEKSLINGSMULIGHEDER<\/strong><\/h2>\n

Overskidte tavler kan ogs\u00e5 skyldes bugl\u00f8b.<\/p>\n

Kravlende bier med strittende vinger kan ogs\u00e5 v\u00e6re syge som f\u00f8lge af trak\u00e9mider eller virus.<\/p>\n

Bifamilier, som d\u00f8r i l\u00f8bet af vinteren, eller som kun har ganske f\u00e5 bier tilbage, kan skyldes flere forskellige forhold, f.eks. varroa og virus.<\/p>\n

 <\/p>\n

FOREBYGGELSE<\/h2>\n

Som det er tilf\u00e6ldet med mange af de \u00f8vrige sygdomme, som rammer bier, er den bedste m\u00e5de til forebyggelse at s\u00f8rge for god hygiejne (bl.a. hyppige tavleskift), og at have st\u00e6rke bifamilier.<\/p>\n

Man b\u00f8r ogs\u00e5 holde sig fra at sl\u00e5 bifamilier sammen, hvis den ene af dem er sv\u00e6kket. Undg\u00e5 s\u00e5 vidt muligt at knuse bierne, n\u00e5r du arbejder med dem.<\/p>\n

Rigtig indretning af big\u00e5rden er vigtig (se\u00a0Den sunde big\u00e5rd<\/a>). S\u00f8rg for, at bifamilierne ikke st\u00e5r i tr\u00e6k. Ligeledes er det vigtigt, at vandingsanl\u00e6gget er placeret s\u00e5ledes, at bierne ikke kan skide i vandet.<\/p>\n

Det vil v\u00e6re ganske fornuftigt \u00e5rligt at indsende bi-pr\u00f8ver til unders\u00f8gelse for nosema (se nedenfor).<\/p>\n

 <\/p>\n

FOREKOMST OG P\u00c5VISNING<\/strong><\/h2>\n

Danmarks Biavlerforening har gennem \u00e5rene sendt pr\u00f8ver til analyse for nosema, og det er ikke noget stort problem i dansk biavl. Dette skyldes bl.a., at dronningeavlerne gennem mange \u00e5r har arbejdet mod nosematolerante dronninger. Alligevel kan det v\u00e6re en god id\u00e9 at f\u00e5 testet sine bier for nosema.\u00a0Da sporerne er meget sm\u00e5, er det kun muligt at p\u00e5vise dem vha. mikroskopi-unders\u00f8gelse (se nedenfor).<\/p>\n

 <\/p>\n

HVEM B\u00d8R F\u00c5 LAVET NOSEMAANALYSER?<\/strong><\/h2>\n

Hvis du laver dine egne dronninger, enten til salg eller til eget forbrug, kan det v\u00e6re en god id\u00e9 at f\u00e5 testet forekomsten af nosema hos dine bier. P\u00e5 denne m\u00e5de har du mulighed for at frav\u00e6lge familier til videre avl, hvor der er forekomst af nosema, og dermed sikre sundere bifamilier.<\/p>\n

 <\/p>\n

DANMARKS BIAVLERFORENING TILBYDER NOSEMAANALYSER<\/strong><\/h2>\n

Hvis du vil have lavet en nosemaunders\u00f8gelse p\u00e5 dine bier, skal du g\u00f8re s\u00e5ledes:<\/p>\n

I begyndelsen af april skal du udtage en pr\u00f8ve p\u00e5 60 levende bier fra hver af de bifamilier, som du vil have unders\u00f8gt. Pr\u00f8ven skal udtages fra biklyngen. Det er vigtigt, at der udtages vinterbier, da helt unge bier oftest vil v\u00e6re fri for nosema. Pr\u00f8ven fryses i 24 timer. Pr\u00f8verne pakkes i \u00e6sker eller kaffefiltre.<\/p>\n

Se n\u00e6rmere her<\/a>, hvad du g\u00f8r, hvis du vil have dine bier testet for nosema.<\/p>\n

Mikroskopiunders\u00f8gelse for nosema er ogs\u00e5 et redskab, som bruges af dronningeavlere.<\/p>\n

 <\/p>\n

BEK\u00c6MPELSE<\/strong><\/h2>\n

Tidligere har det v\u00e6ret praktiseret at tils\u00e6tte eddike til vinterfoderet. Man mente, at denne forsuring havde en negativ indvirkning p\u00e5 nosema. Ny forskning har imidlertid vist, at der ikke er nogen effekt af denne behandling.<\/p>\n

Bifamilier, som i for\u00e5ret er overskidte (hvad enten det skyldes \u201calmindelig bugl\u00f8b\u201d eller nosema), kan s\u00e6ttes over i rene bistader med rene tavler.<\/p>\n

En eddikesyrebehandling af tavlerne fjerner effektivt nosemasporer (se beskrivelse under\u00a0Voksm\u00f8l<\/a>). Husk at lufte tavlerne efter behandlingen!<\/p>\n

Da N. apis<\/em> og N. ceranae<\/em> til forveksling ligner hinanden, er det kun muligt vha. molekyl\u00e6r genetiske unders\u00f8gelser pr\u00e6cist at adskille de to. Men en grundig mikroskopering vil kunne give en indikation om, hvorvidt en bifamilie er angrebet af den ene \u2013 eller begge \u2013 typer af nosema.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

NOSEMA APIS OG NOSEMA CERANAE Nosema\u00a0(Nosema apis) er en s\u00e5kaldt mikrosporidie. Mikrosporidier er meget sm\u00e5 encellede parasitter, som er i stand til at danne sporer. Sporerne har et hvilestadier og et spredningsstadie. Hele nosemas livscyklus foreg\u00e5r i honningbiens midttarm. I 1996 fandt man en anden type af nosema, Nosema ceranae, knyttet til den asiatiske honningbi, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":5189,"menu_order":12,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-5252","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5252","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5252"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5252\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":229392,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5252\/revisions\/229392"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/5189"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.biavl.dk\/medlemmer\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5252"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}