Danmarks Biavlerforening gennemfører forskellige projekter, der på forskellig måde kan bidrage med ny viden til landets biavlere. Projekterne er i vid udstrækning finansieret af eksterne midler. Der er dog altid fokus på, at projekterne skal passe ind i foreningens formål og/eller strategi, hvis de skal igangsættes.
For flere af projekterne gælder det, at medlemmer medvirker i forsøgsarbejde og opsamling af praktiske erfaringer. På den måde er projekterne med til at omdanne forskning til praktisk biavl.
Best Practice -sunde bigård med optimal bi-velfærd
Formålet er at sætte fokus på hvordan biavleren kan sikre sunde bigårde med god dyrevelfærd for bierne og forstå hvordan bierne udnytter nærområdet, inkl. naturtiltag i landbrugslandet. Det sker ved udvikling af Best Practice for sunde bigårde med god velfærd for bierne, som et værktøj til at sikre produktiviteten og markedsføringen af biavlsprodukter, samt et moniteringsbigårdskoncept, som vurdering af naturtiltags gavnlige effekter for bierne.
Projektet består af tre arbejdspakker (AP1, 2 og 3), som sammen skal skaffe viden og værktøjer, til at udvikle en Best Practice model, der skal hjælpe danske biavlere til driftsformer der sikrer sunde bier med god dyrevelfærd.
Arbejdspakkerne hænger sammen på følgende måde:
AP1 er den basale dataindsamling i en række moniteringsbigårde, som ligger til grund for de videre analyser og modeludviklinger dels i AP2, men også direkte til den overordnede velfærdsanalyse og model i AP3. Samtidig giver den mulighed for at udvikle en moniteringsbigårdsmodel, som kan udnyttes i andre situationer hvor man f.eks. ønsker at undersøge effekterne af naturtiltag i landbruget.
AP2, som handler om udvikling af en varroapopulationsmodel, vil så arbejde videre på varroa data fra AP1 til en varroamodel, som giver biavlere mulighed for et forbedret beslutningsgrundlag for deres varroabekæmpelsesstrategi (beslutninger) og driftsteknik af bifamilierne. Målet er mere sunde bier.
AP3 samler det hele i en overordnet analyse og Best Practice beskrivelse af hvordan danske biavlere kan sikre sunde bier, specielt i forhold til varroaproblemer, og samtidig sørge for god dyrevelfærd i driften. I denne arbejdspakke ligger også en stor del af formidling til biavlere og til kunder og anden offentlighed.
Projektets resultater forventes at kunne føre til reducerede tab af bifamilier og derved større produktion og bedre indtjening for danske biavlere. Samtidig forventer vi at øget fokus på dyrevelfærd vil kunne bruges i markedsføringen af biavlsprodukter i fremtiden.
Projektet er støttet af: Promilleafgiftsfonden for landbrug
Pollengenkendelse og blomstringskalender
Projektets formål er at skabe grundlaget for forbedring af fødegrundlaget for honningbier og vilde bier i områder med begrænset fødeudbud, samt biavleres muligheder for at udvælge optimale bigårdsplaceringer og udvikle deres pollenprodukter. Målet er at biavlere kan øge deres produktion ved at udvælge optimale bigårdsplaceringer ift. fødegrundlag, samt forbedre deres pollenprodukter. Derudover at vurdere behovet for etablering af nye arealer med bivenlig beplantning. Dette opnås gennem følgende aktiviteter:
1.Der opbygges en blomstringshjemmeside som dels viser blomstringskalender for biplanterne, afhængigt af hvor man befinder sig og derudover indeholder et indrapporteringsmodul, hvor biavlere (og andre interesserede) kan indrapportere blomstringsstatus for forskellige biplanter.
2.Der produceres en on-line blomstringskalender, som viser blomstringsstatus for forskellige biplanter, dels baseret på aktuelle indberetninger, men også en forventet blomstringsperiode, for den aktuelle placering, baseret på tidligere års indberetninger, og aktuelle indberetninger for andre planter. Det hele baseres på indberetningerne i blomstringsdatabasen.
3.Der udvikles et pollengenkendelsemodul som via en mobiltelefons kamera, kombineret på oplysninger om tidspunkt og placering, kan give et bud på hvilke planter pollenet kan stamme fra. Specielt biavlere der samler pollen ind til salg, kan have stor gavn at dette modul, fordi det bliver muligt dels at adskille gode og mindre gode pollentyper, men også bruge denne viden i forbindelse med markedsføring af produkterne.
Effekten af dette projekt er dels at danske biavlere kan mindske deres tab af bifamilier som følge af fejlernæring.
Herudover vil det også skabe flere områder med gode fødemuligheder for den vilde bestøverfauna. Endelig vil det føre til at danske pollensamlere kan producere bedre, mere velsmagende pollenprodukter, samt i det hele taget forbedre deres markedsføring, fordi de kan beskrive hvilke planter pollenet er samlet på.
Projektet er støttet af: Promilleafgiftsfonden for landbrug
Bibestøvning af hestebønner og lupin
Projektets formål er at optimere udbytte og kvalitet (øget proteinindhold) uden ekstra klimabelastning ved at fremme brugen af bibestøvning af hestebønner og lupin. Målet er i løbet af to år at udvikle metoder til brug af honningbier og opnå viden om vilde bestøvende bier, der kan understøtte landmanden i at anvende bibestøvning ved dyrkning af hestebønner og lupin.
Aktiviteter: For at udnytte bibestøvning bedst i produktionen af hestebønner og lupin undersøges det, hvilke typer vilde bier, der bestøver hestebønner og lupin (for at forbedre leveforholdene for netop de bier), og hvordan honningbierne kan optimeres til bestøvningen af dem. Resultaterne formidles med fokus på landmænd og biavlere. Alle aktiviteterne gennemføres i økologiske kommercielle hestebønne- og lupinmarker i to år.
Projektet er opdelt i tre arbejdspakker:
AP 1: Hvilke bier besøger afgrøderne?
AP 2: Optimering af bifamilier .
AP 3: Formidling.
AP 1: Hvilke typer bier og hvor mange, der besøger blomsterne registreres ved transektmålinger. For hver transektmåling vil flg. blive registreret for hver bitype:
1. Antal, der bestøver blomsterne ved at gå ind fra forsiden af blomsten.
2. Antal, der indsamler nektar gennem røveri i huller i bunden af blomsten (ingen bestøvning).
3. Antal, der besøger ekstraflorale nektarier (ingen bestøvning).
AP 2: Honningbier er særligt gode bestøvere, når de indsamler pollen, som de skal bruge til deres yngel. Her sammenlignes tre forskellige slags bifamilier vha. pollenindsamling, honningindsamling, vejning og bedømmelse af bifamiliens størrelse/styrke.
AP 3: Resultaterne formidles til landmænd og biavlere vha. artikler, inspirationsdag, konference og webinar.
Resultaterne fra projektet vil endvidere blive offentliggjort med link her på siden. De første resultater vil foreligge ved udgangen af 2022. Resultaterne stilles gratis til rådighed for alle virksomheder i sektoren.
Projektet er støttet af: Fonden for økologisk landbrug
Projekt max 10% vintertab
Det overordnede formål med projektet er at forbedre bisundheden i den danske biavl og at hæve vidensniveauet blandt danske biavlere således at vi i fremtiden kan undgå at biavlere oplever vintertab højere end 10%. Dette kan naturligvis ikke opnås ved et snuptag, men kræver en gennemgribende indsats over flere år. Det er vores målsætning at de biavlere som indgår i projektet, og det er alle biavlere som et af årene oplever et vintertab over 10%, efterfølgende ikke vil opleve et lignende vintertab igen. Samtidig er det vores mål, at vi gennem den generelle formidlingsindsats vil hæve vidensniveauet i dansk biavl, således at vi kan forebygge fremtidige tab af bifamilier.
Projektet er støttet af det nationale biavlsprogram.
Verdens bedste biavlsprodukter
Projektets formål er at uddanne danske biavlere til at nyudvikle produkter og blive bedre på afsætning af biernes produkter. At de lærer at forstå hvad markedsføring kan give af værdiforøgelse til deres produktion. Øges den lokale markedsføring, øges værdien på biprodukterne. Øges værdien på biprodukterne, styrkes biavlens rentabilitet. Øges rentabiliteten, øges antallet af biavlere der ønsker at drive biavlen mere erhvervsrettet. Dermed øges antallet af bifamilier og der sikres en bedre bestøvning af landbrugsafgrøder, den vilde natur og dermed sikres en bedre biodiversitet.
Projektet er støttet af det nationale biavlsprogram.
Udvikling og kvalitet i biprodukter
I perioden 2017-2019 gennemførtes et projekt omkring indsamling og markedsføring af pollen og propolis. Ingen eller kun meget få danske biavlere arbejder med produktion af disse produkter, og projektet skal derfor afprøve indsamlingsmetoder under danske forhold. I projektets andet år vil der ske en fortsat afprøvning af indsamlingsmetoder. Effektiviteten vil naturligt variere fra år til år hvorfor det er vigtigt at køre afprøvningerne over alle tre år. Der vil endvidere være afprøvning af metoder til rensning, tørring mm. af de indsamlede produkter. De indsamlede produkter analyseres i forhold til kvalitetssikring. I forbindelse med Biavlskonferencen afholdes workshop for deltagerne med diskussion af erfaringer og introduktion af forskellige metoder og teknikker. Endelig forsøger vi i forbindelse med projektet at hente erfaringer hjem fra vores udenlandske kollegaer blandt andet gennem deltagelse i konferencer. Når resultaterne af projektet foreligger, vil der blive etableret en hjemmeside med information om produkterne og metoder til indsamling og behandling. I slutningen af projektet laves et oplæg til en markedsføringsstrategi, med bla. standard etiketter og emballage, og der udgives et temahæfte om emnet. Projektets målsætning er at en række af danske biavlere ved projektets afslutning, har en nicheproduktion af pollen og propolis. Projektet finansieret via Promilleafgiftsfonden for Landbrug.
Verdens bedste honning
Der blev oprettet et minilaboratorium med udstyr der gør det muligt at analysere honning for en række
forskellige kvalitetsparametre. Derudover også pollenanalyser af honningerne så det er muligt at fastslå
hvilke planter det hovedsagligt er indsamlet på. Disse analyser gør det muligt for danske biavlere mere målrettet
at markedsføre deres honning som en kvalitetshonning. Der udvikles også en kvalitetsmærkat, som
biavleren får ret til at bruge. Endelig udvikles et modult til stadekort.dk som gør det muligt at spore hvert enkelt
glas honning til biavleren og evt. den specifikke bigård, det stammer fra. Projektet vil have stor fokus på
formidling til alle danske biavlere. Projektet er finansieret via Promilleafgiftsfonden for Landbrug.
Overvågningsbigårde
I dette 3-årige projekt, som gennemførtes i 2017 – 2019, havde vi ekstra fokus på sygdomme og skadegørere i vores bigårde. Der er oprettet et korps af overvågningsbigårde, som vil blive bedt om at lave forskellige aktiviteter i forhold til at holde ekstra øje med tegn på sygdomme eller skadegørere. Dette vil blive indrapporteret og formidlet videre til alle danske biavlere, som på den måde vil kunne blive varslet om mulige problemer. Overvågningsbigårdsværterne vil også blive tilbudt undervisning i sygdomme og skadegørere, med det formål at de kan videreformidle dette til andre biavlere, f.eks. i deres skolebigårde. Sammen med informationer indsamlet via vores net af stadevægte og den etablerede gruppe af midetællere, vil det sætte fokus på vigtigheden af, at holde øje med sundheden af ens bier, således at man kan sætte ind i god tid hvis der opstår problemer. Som noget nyt vil der blive afholdt webinarer om relevante emner. Et webinar er et online seminar, hvor man via internettet kan følge et oplæg fra en relevant person. Derefter er der mulighed for at stille spørgsmål til personen og følge med i diskussioner af emnet. Det er vores håb på denne måde at kunne præsentere ny viden på en ny og spændende måde. Mere information om dette senere. Projektet er finansieret af det nationale biavlsprogram 50 pct. af tilskuddet stammer fra EU, mens de øvrige 50 pct. Er nationale midler.
Anvendelige værktøjer: Bisygdomsapp og bisygdomsbog
I dette projekt, som blev gennemført i perioden 2017-2019 blev udviklet en bisygdomsapp og en bisygdomsbog. Sygdomsapp’en er i virkeligheden ikke en app, men en hjemmeside, som kan anvendes på alle typer af platforme, især mobiltelefoner, men vil virke som en app. Programmet laves således at biavleren altid har informationer omkring bisygdomme ved hånden, også i bigården. Der vil primært sættes fokus på billedsiden, således at det gøres lettilgængeligt at genkende sygdomme i felten. Biavleren kan tage et billede af ”sygdommen” og få en vurdering af en konsulent, som bekræfter eller afkræfter en sygdomsmistanke. Samtidig vil der være mulighed for at indmelde de forskellige sygdomme, som så vil blive markeret i anonym form på et online kort. Online kortet vil have fokus på de ikke anmeldelsespligtige sygdomme, så som kalkyngel, sækyngel, deform vingevirus, mens de anmeldelsespligtige sygdomme kan ses på CBR. Programmet vil også give mulighed for hurtig registrering af især invasive arter som den asiatiske hveps og den lille stadebille. Under hele projektperioden skal der indsamles informationer, samt nyt billede materiale omkring bisygdomme. Der vil især sættes fokus på hvordan sygdommene oftest ses i praktisk biavl. Projektet afsluttes med at lave en ny bisygdomsbog, som skal erstatte vores efterhånden meget gamle bisygdomstemahæfte. Som en del af projektet vil der årligt tilbydes konsulent foredrag om bisygdomme i de lokale foreninger. Vores mål er at give alle biavlere nye praktiske, anvendelige værktøjer i bigården. Projektet er finansieret af det nationale biavlsprogram 50 pct. af tilskuddet stammer fra EU, mens de øvrige 50 pct. Er nationale midler.
Bestøverportal
I samarbejde med Landbrugsstyrelsen, øvrige biavlsorganisationer og Landbrug & Fødevares Frøsektion blev et projekt igangsat, hvor der i løbet af 2017 blandt andet blev lanceret en bestøverportal, der fungerer som forbedret kommunikationsredskab mellem udbyderne (biavlere) og efterspørgere (jordbrugserhvervene) i forbindelse med at få udført bestøvningsopgaver. Derudover udarbejdes et informations- og undervisningsmateriale til biavlere og jordbrugere, således at det faglige grundlag for bestøvning er vel kendt af begge parter. Endelig suppleres indsatsen af en markedsføringsindsats, der skal sikre kendskab til bestøvningens værdi og bestøvningsportalen.
Forundersøgelse af nektarproduktion i raps
Gennem et lille projekt i 2018 undersøgte vi variationen i rapssorters nektarproduktion og nektarens sukkerindhold for at finde sorter med højt nektarudbytte og at undersøge nogle aspekter omkring forsøgsmetoderne med henblik på et større forskningsprojekt omkring raps. Det forventes at det vil gavne både rapsavlere og biavlere, da det vil lede til både større frøproduktion og honningproduktion. Vinterraps er generelt blevet regnet som en attraktiv trækplante for bier, men i de senere år har flere biavlere gjort opmærksom på, at der tilsyneladende er stor forskel på sorternes nektarsekretion, og at honningbierne ikke trækker så villigt på raps som tidligere. Projektet er støttet af Ole Heyes Fond.
Varroatolerance under danske forhold
Dansk biavls største problem er varroamiden og et pilotprojekt skulle derfor se på varroatolerance som arvelig egenskab. Pilotprojekt havde til formål at udvikle og afprøve en protokol for test for varroatolerance under danske forhold. Der blev afholdt en startworkshop, hvor protokollen blev udviklet. Denne skulle så afprøves af en gruppe biavlere i løbet af sæsonen. Efter sæsonen afholdtes en praktisk workshop hvor indsamlede prøver blev analyseret og resultaterne vurderet. Til slut blev erfaringerne samlet sammen i et temahæfte. Hvis resultaterne er positive kan det give grundlag til et større udviklingsarbejde på et senere tidspunkt. Projektet var finansieret via Promilleafgiftsfonden for Landbrug.
Økologisk biavl: Udvikling og inspiration
2017 blev der gennemført mere lempelige regler for økologisk biavl. Det er via tidligere økologiprojekt lykkedes at øge interessen og antallet af økologiske biavlere og bifamilier. Økologisk biavl er skudt i gang, men i 2017 var der kun godkendt 14 biavlere. For at holde momentum og inspirere flere biavlere til omlægning, blev der igangsat aktiviteter og nye tiltag. Det skete i form af ERFA tur til tysk økologisk biavl, samt afholdelse af netværksmøder og workshop i forbindelse med Dansk Biavlskonference. For at sikre høj kvalitet af honning, blev indsamlet prøver til kvalitetskontrol. For at følge eksisterende økologiske biavlere, blev opsat to elektroniske stadevægte, så man kan følge bifamiliernes udvikling og nektar indbæring. For at sikre god og ensartet logbog notering blev lavet en elektronisk logbog til økologisk biavl, hvor alle relevante driftstiltag m.m. kunne noteres. Ud fra denne logbog printes nemt og hurtigt en oversigt, der kan bruges i forbindelse med kontrolbesøg. Projektet var støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.
Produktion af sortshonninger
I perioden 2016 til 2018 blev projektet ”Produktion af sortshonninger” gennemført. Biavlere som er interesserede i at producere sortshonninger har i 2016 og 2017 foretaget en registrering af masseblomstrende bitrækplanter i omgivelserne af deres bigårde. I 2018 mødtes projektets deltagere med henblik på, at bearbejde og diskutere resultater og erfaringer fra forsøgene og laboratorieanalyserne. Deltagerne medvirkede også i enkle undersøgelser og sensoriske analyser af de deltagende honninger. Endelig blev resultaterne af projektet i løbet af året færdigbearbejdet og udgivet som et temahæfte i Tidsskrift for Biavl. Projektet var finansieret via Promilleafgiftsfonden for Landbrug.
Økologisk varroabekæmpelse
Projektet blev afsluttet i 2016 og et meget væsentligt element var revidering af foreningens temahæfte om varroabekæmpelse. Gennem projektet har en del biavlere deltaget i forskellige afprøvninger, med det formål at indsamle mere viden om eksisterende og nye bekæmpelsesmetoder. Foreningens konsulenter har desuden deltaget i det internationale COLOSS netværk, hvor der er gennemført lignende undersøgelser på forskellige varroabekæmpelsesmetoder. Al den viden der er fremskaffet, blev samlet i et nyt temahæfte, som vil være up-to-date i forhold til varroabekæmpelse og på hjemmesiden www.varroa.dk.
Projektet var finansieret af det nationale biavlsprogram under Miljø- og Fødevareministeriet.
Observationsbigårde og kortlægning af vintertab
Observationsbigårde og kortlægning af vintertab i samarbejde med det internationale netværk COLOSS blev afsluttet i 2016. I dette projekt indgik udviklingen af forskellige nye teknologier, som skal komme interesserede biavlere til gavn. Et af disse er et nyt elektroniske stadekort, som du finder på hjemmesiden www.stadekort.dk. Den årligt tilbagevendende vintertabsundersøgelse er også en del af dette projekt. Som noget nyt vil man ret hurtigt efter undersøgelsen er blevet gennemført, kunne se resultaterne og tidligere års resultater på www.varroa.dk/varroaviden/vintertab
Projektet var finansieret af det nationale biavlsprogram under Miljø- og Fødevareministeriet.
Nye muligheder – mere økologisk honning
Danmarks Biavlerforening ville med dette projekt arbejde med mulighederne for etablering af økologisk biavl i Danmark. I projektet har vi fået mulighed for at arbejde på udvikling af forskelligt informationsmateriale til danske biavlere, som skal beskrive regler og muligheder for støtte, samt at etablere ERFA-grupper og andre måder holder interesserede biavlere opdaterede på mulighederne for økologisk biavl. Der vil også blive oprettet to økologiske observationsbigårde, hvor de biavlstekniske udfordringer ved økologisk biavl kan analyseres. I projektet indgår også Landbrug og Fødevarer, samt rådgivningsvirksomheden SEGES, som vil stå for kommunikation til landmændene, for på den måde at skabe bedre muligheder for kontakt mellem biavlere og landmænd.
Projektet var finansieret via Fonden for Økologisk Landbrug.
Valorizing African Agriculture (VALOR)
I VALOR-projektet, som løb frem til 2017, så vi på muligheden for at beskytte unikke afrikanske landbrugsprodukter med titlen ”Beskyttet geografisk oprindelse”. Det betyder, at kun produkter produceret i et specifikt område kan markedsføres som kommende fra det område, som f.eks. lammefjordsgulerødder, som skal dyrkes i Lammefjorden. Målet er at gøre det muligt for de afrikanske lande at udnytte beskyttelsen til at forøge værdien og kvaliteten af deres landbrugsafgrøder. Honning indgår som et vigtigt eksempel, og tre PhD studerende fra Kenya, Tanzania og Ghana arbejder udelukkende med mulighederne for honning i deres respektive lande. I 2016 vil der blive afholdt stakeholder workshops i Tanzania og Ghana, nogle af resultaterne vil blive publiceret, feltarbejde og PhD afhandlinger vil blive næsten færdiggjorte, og højkvalitetshonninger forventes udvalgt. Specielt vil der blive set på muligheden for at inddrage værdien af biernes bestøvning af planter i titlen ”Beskyttet geografisk oprindelse” for honning. Gennem deltagelsen i projektet opnår Danmarks Biavlerforening viden om honning med ”beskyttet geografisk betegnelse” og om betaling for bestøvning. Projektet kan derudover medvirke til at forbrugere ser honning som et højværdi specialprodukt.
Projektet er finansieret via DANIDA.
Pollendiversitet og næringskvalitet til bier
En stabil adgang til pollen med høj diversitet og næringsværdi er vigtig for biernes sundhed og trivsel. I 2015 har 30 danske biavlere indsamlet pollen hver tredje uge fra 3 bifamilier i bigården. Biavlerne har opgjort antallet af forskellige farver på pollenklumperne i prøverne og indberettet data i en fælleseuropæisk database. I alt 214 prøver er desuden sendt til egentlig pollenanalyse på laboratorier i Celle i Tyskland og i Ankara i Tyrkiet. Resultaterne fra tidligere år har givet værdifuld viden om hvilke plantearter, som især dækker biernes næringsbehov. Desuden har projektet vist, at der bør være bedre muligheder for produktion af sortshonninger i Danmark.
Projektet indgår i det fælleseuropæiske projekt ”Citizen Science Investigation of pollen diversity” som gennemføres af en arbejdesgruppe under det internationale COLOSS netværk (www.coloss.org). Projektet afsluttes i 2016 med udarbejdelse af rapport og afslutningskonference i forbindelse med Danmarks Biavlerforenings 150 års Jubilæum.
Projektet er finansieret via Promilleafgiftsfonden for Landbrug.
