HØJE-TAASTRUP BILAUG
Begynderkursus

Dato: 21. marts 2018

Tid: 18 – ca. 19.30.

Sted: Andelsbigården

Det er nu muligt at blive skrevet op til en plads i andelsbigården for nye biavlere for sæson 2018 (ca. april-september + 1 møde i december).

Der er kun 8 pladser på holdet, så alle deltagerne får mulighed for at få det praktiske ind under huden. Hvert medlem kan tage et medlem fra husstanden med til pasningsaftenerne.

Deltagerne står med vejledning for pasningen gennem hele sæsonen og høster også i fællesskab honningen, der deles så deltagerne af kurset og underviserne får en ”andel” hver. Hidtil har hver deltager fået 10-30 kg, men det svinger fra år til år.

Foreningen sørger for bidragter og alt øvrige udstyr.

I 2018 er prisen 800 kr. pr. medlemskab og undervisningen foregår hver onsdag i perioden kl. 18 – ca. 19.30.

Der forudsættes samtidig medlemskab af Høje-Taastrup Bilaug via bishoppen på biavl.dk. vælg kreds 2. Foreningskontingentet for 2018 er på 810,- og følger kalenderåret.

Henrik Ruø Jensen

formand

HØJE-TAASTRUP BILAUG

Læs mere om foreningen


SE ALLE ARRANGEMENTER