TROPILAELAPS

Tropilaelaps clareae er en lille mide (knap halv så stor som varroa), som skader biernes yngel. Værten for Tropilaelaps clareae er den asiatiske kæmpebi Apis dorsata, men er også fundet på andre biracer, såsom den europæisk bi, Apis mellifera.

Miden er, modsat varroa-mider, aflang (1 mm lang og 0,6 mm bred) med et afrundet rygskjold. Farven er rødbrun. Miden bevæger sig frit og hurtigt hen over yngeltavlerne.

Hunnen opsøger en yngelcelle lige inden den forsegles og placerer her 3-4 æg i løbet af forseglingsperioden. Modsat varroa, kan man se, at miderne ind i mellem går ned på åben yngel for at fouragere på larverne, som tager skade. Midens udviklingstid er ca. en uge. Da midens munddele ikke er så veludviklede, kan den ikke fouragere på voksne bier, hvorfor det ikke forventes at miden kan overleve i ynglefrie bifamilier. Da tropilaelaps-miden opholder sig kort tid på de voksne bier (1-2 dage) vil dens udvikling være hurtigere end for varroas vedkommende. Man har set op til 14 voksne mider med deres afkom i en yngelcelle.

TROPILAELAPS1

TROPILAELAPS2
Ryg- og bugsiden af tropilaelaps-miden

FOREKOMST
Miden har sit udbredelsesområde fra Iran i nordvest til Papua Ny Guinea i sydøst. En beslægtet, men lidt mindre mide, Tropilaelaps koenigerum, er rapporteret fra Sri Lanka og Nepal. Midernes præcise udbredelse i Asien er ikke helt kendt.

Miden er ikke fundet indenfor EU’s grænser. I Danmark er miden omfattet af anmeldelsespligt til Offentlig bisygdomsbekæmpelse (se Hvad gør jeg?).
Som følge af midens levevis, vil vi sandsynligvis ikke få problemer med denne mide i Nordeuropa.

SYMPTOMER
Da miden kun angriber biyngel, vil dette resultere i død eller skadet yngel, samt et meget uregelmæssigt yngelleje med opbidte cellelåg. Voksne bier vil være deforme med skadede vinger og bagkrop. Skadede bier vil kunne ses på flyvebrættet. Især vil man kunne se små rødbrune mider styrte rundt på yngeltavlerne, når man åbner forseglingen på yngelceller. Bifamilien vil bryde sammen eller sværme.

SPREDNING
Midens spredning må antages at være den samme som varroa, dvs. vandrebiavl, fejlflyvning og røveri, forening af raske og angrebne bifamilier samt import af bier.

FORVEKSLINGSMULIGHEDER
Skader som følge af varroa og virus kan forveksles med symptomerne fra tropilaelaps. Ligeledes kan det hullede yngelleje med opbidte cellelåg forveksles med andre yngelsygdomme som f.eks. ondartet bipest.

PÅVISNING
Ved mistanke kan man ryste yngeltavler over et stykke hvidt papir. Her vil man let kunne se de rødbrune mider. Man kan også åbne droneceller og kigge efter de rødbrune, aflange mider. Har man indskud i bifamilien, kan man på indskuddet se miderne med det blotte øje – ellers brug en lup med 10 ganges forstørrelse.

FOREBYGGELSE
Undgå de forhold som er nævnt under punktet spredning. Da tropilaelaps dræbes ved varroa-bekæmpelse, er det vigtigt at have en effektiv varroa-bekæmpelse.

BEKÆMPELSE
De gængse varroa-bekæmpelsesmidler virker også på tropilaelaps. Myresyre er effektiv. En uge i yngelfri tilstand (vha. biavlerens indgreb) bruges blandt biavlere i Asien til bekæmpelse af miden.