KURSER OG UDDANNELSE

Kurser og uddannelse er et væsentligt indsatsområde i Danmarks Biavlerforening. Som medlem har du adgang til foreningens kurser og arrangementer. Foreningens samlede kursusplan omfatter begynderkurser for nye biavlere og uddannelsestilbud til erfarne biavlere inden for bl.a. biernes produkter, dronningeavl og specielle driftsformer. Nogle kurser afholdes lokalt, mens andre afholdes på landsplan. På den måde kan du som medlem tilegne dig den nødvendige viden, og tilmed specialisere dig inden for særlige dele af biavlen. Endelig tilbydes også kurser for lokalforeningernes instruktører og bestyrelsesmedlemmer.

Eksempler på kurser og arrangementer du kan få glæde af som medlem er:

  • Dansk Biavlskonference – en weekend med foredrag og workshops
  • Begynderkurser – lokale kurser for nye biavlere bestående af teori og praksis
  • Lokale specialkurser, hvor du kan fordybe dig i forskellige grene af biavlen
  • Tilbud om webinarer, hvor du kan deltage over internettet
  • Kurser for lokalforeningernes instruktører og bestyrelsesmedlemmer
  • Undervisningsmaterialer til andre interesserede, som f.eks. folkeskoler

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.