Ny film om Bien Maja indtager biograferne 26. juli

Måske husker du tegnefilmen om Bien Maja, der udkom i 2016. Nu følges filmen op af ‘Bien Maja 2: På nye honning eventyr’. Du kan være med til at promovere filmen med gratis lågetiketter til din honning og aktivitetsark til børn.

Den lille bi Maja er igen på nye begivenhedsrige eventyr udenfor bikuben. Bien Maja har en drøm – hun gerne vil deltage i De Olympiske Lege for honningbier! Men desværre har biernes overhoved helt andre planer, hun har nemlig besluttet sig for at gøre krav på halvdelen af den honning, som Maja og de andre bier har høstet. Derfor bliver der ikke mulighed for Maja at træne til Honning-Legene.

Men Maja giver ikke op: Sammen med sin gode ven Will beslutter hun sig for selv at tage af sted for at overtale kejserinden til at ændre mening.

 

Virkelighedens bier til gallapremiere

I slutningen af juni blev der afholdt gallapremiere i Nordisk Films Biograf i Fields, hvor en lang række særligt inviterede gæster så filmen med deres børn.

Ud over at få en tidlig forsmag på filmen, så fik gæsterne også et indblik i de virkelige biers verden, idet Danmarks Biavlerforening var med. På en stand kunne gæsterne se og høre om biernes verden, og alle gæster fik selvfølgelig udleveret en goodiebag med god dansk honning.

Se mere i videoen nederst på siden.

 

Du kan være med

Sammen med United International Pictures uddeler Danmarks Biavlerforening 100 pakker til biavlere rundt i landet, som i forbindelse med markeder, formidlingsarrangementer i institutioner og lignende, vil fange børnenes opmærksomhed med Bien Maja.

Pakken indeholder: 3 plakater, 50 aktivitetsark og 80 lågetiketter til din honning.

Pakkerne uddeles efter ”først til mølle”. Det eneste du skal gøre for at få fingre i en pakke er, at sende en mail med emnet “Bien Maja” til dansk@biavl.dk og oplyse følgende:

–          Medlemsnummer, navn og adresse

–          Anledning, hvor materialet skal bruges

 

 

Klik her, hvis du ikke kan se videoen.