Læsø Seaside Golfklub

Læsø Seaside Golfbane vil gerne optages på listen over bi-venlige golfbaner.

Golfbanen på Læsø ligger på et meget sandet og næringsfattig areal og helt kystnært. Det er golfklubbens målsætning at gøre banearealet så naturmæssigt interessant som muligt, så golfspillerne har mulighed for at få en spændende oplevelse både spillemæssigt og naturmæssigt, når de bruger banen.
Bl.a. derfor arbejder klubben på at vedligeholde og pleje den naturlige plantevækst på alle arealer, der ligger uden for fairway og greens. På Læsø Seaside Golfklubs bane, drejer det sig om betydelige arealer på adskillige ha. Disse omfatter først og fremmest hede-arealer med fugtige lavninger og vandhuller, der har en spændende fauna og en plantevækst, som passer til områdets næringsfattige jordbund. Hedelyng, klokkelyng, plettet gøgeurt, kællingetand, blåhat, knopurt, djævlespid, hvidkløver, rødkløver samt dværgpil, porse og piletræer er karakterplanter på arealerne. De nævnte plantearter er gode bi-planter, og de tiltrækker insekter af mange slags.
Klubbens pleje af arealerne består bl.a. af slåning af arealerne, som er nøje afstemt med blomstring og øvrige behov. Eksempelvis slås lyngplanter kun efter blomstring og med års mellemrum, så der til stadighed er livskraftige blomstrende lyngplanter på arealerne. Kun fairway og greens gødes, og det sker ofte med naturgødning eller kompost og i en velovervejet og begrænset mængde.
Et krav til godkendelse som bi-venlig golfbane er, at der udsås mindst 1000m2 bi-venlige planter på banens arealer. Vi finder det noget unaturligt, hvis et område på golfbanens sandede arealer skulle ryddes med det formål at udså andre bi-venlige planter, som ikke er hjemmehørende på arealet. Det er helt sikkert en god idé på mange arealer, men ikke på vores sande klithede-arealer, hvor den naturlige plantevækst kan klare de specielle vilkår, og alligevel levere gode betingelser til områdets naturlige insektliv, og dermed også tilgodeser honningbier og vilde bier.
Golfklubben mener, at Læsø Seaside Golfbane lever op til status som bi-venlig golfbane. Endvidere er banen i fortsat udvikling bl.a. med planer om etablering insekthoteller og dynger af natursten, som både er til gavn for faunaen og samtidig giver gode naturoplevelser for banens brugere.


< TILBAGE


Oprettet som bivenlig med følgende initiativer

Så og plant bivenligt

  • Der er udsået minimum 1000 m2 bivenlige blomster
  • Blomstrende læhegn og busketter
  • Piletræer i fugtige områder

Klip bivenligt

  • Roughen får lov at blomstre
  • Nogle græsarealer klippes sjældent og får lov at blomstre
  • Blomstrende arealer klippes forskudt

Skab bivenlig plads

  • Gamle træer og stubbe
  • som får lov til at stå med gode redemuligheder
  • Områder med urørt bar jord og sand hvor de jordboende bier kan lave reder og overvintre
  • Pesticider anvendes kun hvor det er yderst nødvendigt