Biavlens historie går langt længere tilbage end Danmarks Biavlerforenings 160 år. Det er spændende at kende den udvikling, der ligger til grund for biavlen.
Vores historie er opdelt i tidsaldre ud fra de vigtigste kulturelle og teknologiske udviklinger i menneskets historie. Her får du en gennemgang af den dokumentation, vi har om biavlens historie, samt de vigtigste begivenheder i biavlens udvikling fordelt på tidsaldrene.
Der findes naturligvis ingen spor af bier i Norden fra denne periode, men andre steder i verden findes der vidnesbyrd om menneskers tidlige forhold til bier og honning. I det sydlige Afrika er der fundet bi- og honningrelaterede hulemalerier. Det er vanskeligt at datere hulemalerier præcist, men nogle af de afrikanske hulemalerier skønnes at være op mod 800.000 år gamle. Det er en bemærkelsesværdig alder, som kan forekomme optimistisk. Uanset den præcise datering er de fleste af malerierne yngre, men stadig imponerende gamle – nogle anslås at være op mod 40.000 år gamle.
Ca. 6.000 f.Kr. Fra denne tid findes hulemalerier i Bicorp, Spanien, viser honningjægere.
Du kan læse mere om hulemalerierne her.
Hulemalerier i Bicorp, Spanien. Foto: Flemming Vejsnæs.
2.445–2.421 f.Kr. – Fra denne tid findes egyptiske gravrelief, der viser fejring, fyldning, presning og forsegling af honning.
Klik her for at se gravreliefferne og læse mere.
Fra Bronzealderen har vi dokumenterede spor for anvendelse af honning i Danmark. Der findes blandt andet grave indeholder spor af honningsødede drikke, og bivoks har været anvendt ved støbning af genstande.
Ca. 1.370 f.Kr. – Egtvedpigen begraves med en honningsødet gæret drik i en birkebarksspand.
Klik her for at se og læse mere.
Der findes ingen effekter fra denne tid i Danmark, om end der fortsat er blevet anvendt honning og bivoks.
I Vikingetiden kristner Harald Blåtand danerne. Dette medfører en tradition for anvendelse af vokslys.
Ca. 970 I en vikingegrav ved Mammen, som ligger tæt på Bjerringbro er fundet lys af bivoks.
Du kan læse mere om Mammengraven her.
I 1200-tallet vurderes biavl ifølge flere kilder at være udbredt og må have været praktiseret gennem længere tid. Biavl foregår sandsynligvis med afskårne træer og bistokke. Bivoks anvendes til kirkelys, segl og støbning.
Ca. 1230 – Kilder dokumenterer at honning betales som afgift til Kong Valdemar.
1241 Jyske Lov, 3. bog §40 omtaler regler for bisværme: “Om mand hitter bier…”
Herefter ses Biavl omtalt i flere danske landskabslove.
Ca. 1500 – Halmkuber bliver udbredte, bl.a. liggekuben i Vest- og Nordjylland.
Kopi af liggekube.
Med reformationen falder kirkens forbrug af vokslys, hvilket reducerer efterspørgslen på bivoks.
1550–1800 – Fra denne periode findes omfattende dokumentation for biavl blandt gårdmænd.
1683 – Christian 5.s Danske Lov samler en række bestemmelser om bier og biavl.
Ca. 1700 Omfattende dokumentation for biavl blandt husmænd, godser og præster.
1733 – Vestindisk-guineisk Kompagni køber Skt. Croix og igangsætter import til Danmark af rørsukker. Herefter ses honning at blive erstattet af sukker i opskrifter.
1789 – Den blinde schweiziske naturvidenskabsmand Franz Huber, der for at kunne studere bierne på nærmeste hold udviklede et bistade, det såkaldte huberske bladstade, som muliggjorde, at de enkelte tavler i stadet kunne tages ud.
1800 – Der findes eksempler på biavl hos hedebønder i starten af 1800-tallet.
1830’erne – Den engelske biavler Thomas Nutt fra Lincolnshire gjorde erfaringer med bistader bestående af trækasser med små observationsruder. Bistaderne havde forskellige kombinations- og udvidelsesmuligheder, og med lidt snilde var det muligt at høste honningen uden at dræbe alle bierne. Thomas Nutts tanker blev også oversat og udgivet på dansk.
1845 – Den tyske præst Johann Dzierzon (1811 – 1906) opfinder de flytbare tavler til biavl. Dette i form af trækasser isoleret med halm og lister sporet med voks.
1850’erne – Tyskeren August von Berlepsch udvikler trærammen, der omsluttede biens vokstavler på alle fire sider.
1852 – Amerikaneren Lorenzo Langstroth fastlægger den korrekte afstand mellem tavlerne (“bee space”).
1858 – Den tyske snedker Johannes Mehring udvikler kunsttavlen ved at fremstille en støbeform præget med biernes sekskantede celleform.
1860 – Biavler Th. Thorsen imperterer de første gule italienske bidronninger til Danmark.
1861 – Foreningen Nordens Bivenner stiftes. Redaktøren af Nordisk Tidsskrift for Biavl faldt i krigen i 1864, men foreningen eksisterede frem til slutningen af 1800-tallet.
1865 – Østrigeren Franz von Hruschka fremlægger ideer om at få honningen ud af vokstavlerne ved hjælp af centrifugalkraften og konstruerede honningslyngen.
1866 – Danmarks Biavlerforening stiftes.
1876 – Charles Darwin beskriver betydningen af selv- og krydsbestøvning i grøntsager, hvor han som den første viste den helt afgørende betydning bibestøvning har for udbyttet i hvid- og rødkløver.
1880’erne Flere biracer importeres og avles i Danmark.
1890’erne Trugstadet bliver udbredt.
1891 – Elektrisk ilodning af vokstavler opfindes.
Omkring 1900 – Danmarks Biavlerforening forsøger at standardisere rammemål til tre rammemål. Det lykkedes ikke helt, så i stedet enedes man senere om at udvikle standardmål for syv forskellige rammemål.
Omkring 1900 – De grundlæggende arvelighedslove bliver beskrevet og får betydning for avlsarbejdet.
Omkring 1900 – Bipest er biavlens største udfordring.
1908 – Der indføres lov om to kilometers karantæne omkring bigårde med bipest.
1917 – 1. verdenskrig er i gang. Regeringen indførte sukkerkort til biavlere, der gav adgang til billig sukker til fodring.
1921 – Dronningavlerforeningen stiftes.
1940–1945 – Besættelsen.
1940–1952 – Staten yder støtte med billigt sukker til biavlere.
1951 – Bekendtgørelse om godkendelse af renavlsstationer og renavlsområder inden for biavl.
1954 – 15. Apimondia Verdenskongres afholdes i København
1980 – Buckfastbien importeres til Danmark fra Broder Adams avlsarbejde på klosteret Buckfast Abey i England.
1984 – Varroamiden konstateres i en bigård på Als.
1993 – Lov om biavl på Læsø vedtages.
2017 – Biavlerne Lars Fischer og Zofuz Knudsen vinder ærespokalen World Beekeeping Award for deres honning ved verdenskongressen i Istanbul.
2025 – 49. Apimondia Verdenskongres afholdes i København
I bogen Biavlens kulturhistorie i Danmark fortæller museumsinspektør Peter Bavnshøj om danske biavlere fra oldtiden til i dag. Fra de første bistader i hule træstammer til nutidens opmærksomhed på vilde bier, sprøjtemidler og bæredygtighed. Bogen er den første udgivelse om biavlens udvikling i Danmark og portrætterer både professionelle biavlere og fritidsavlere.
Danmarks Biavlerforening 150-års jubilæumsskrift skrevet af Eigil Holm i 2016. Bogen omhandler særligt udviklingen i Danmarks Biavlerforening og de personer, der har præget udviklingen i foreningen.
