Både i oldtiden og vikingetiden blev honning og bivoks høstet og anvendt i stor udstrækning i Danmark. Selvom disse produkter var udbredte, stammede de sandsynligvis primært fra vildtlevende honningbier, hvis boer blev fundet i naturen. Fra begyndelsen af 1200-tallet findes der imidlertid skriftlige kilder, som dokumenterer egentlig biavl i Danmark.
Frem til 1700-tallet var honning desuden det vigtigste sødemiddel. I 1733 købte det danske handelsselskab Vestindisk-guineisk Kompagni øen Skt. Croix og påbegyndte en omfattende import af rørsukker til det danske marked. Herefter begyndte sukker gradvist at erstatte honning i madlavning og bagning. Fra 1870’erne tog dyrkningen og forarbejdningen af sukkerroer desuden fart i Danmark, og raffineret sukker blev efterhånden en almindelig ingrediens i de danske køkkener.
Du kan her på siden finde eksempler på, hvordan honning har været anvendt tilbage i historien.
Bagte æbler med honning optræder i mange europæiske traditioner som en simpel dessert i middelalder og renæssance. Æbler var i gammel tid en vigtig vinterfrugt. Man sødede ofte frugtretter med honning, som også havde en konserverende effekt. En traditionel opskrift på honningæbler kan se således ud.
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
Udhul æblerne og læg dem i et fad.
Fyld med honning, kanel og nødder.
Bag ved 180 °C i ca. 25 minutter til de er møre.
Server lune, evt. med pisket fløde.
Honningkagen har rødder i middelalderens klostre i Europa, hvor krydrede honningkager blev bagt som holdbar mad. I slutningen af 1700-tallet kom den herrnhutiske tradition til Christiansfeld, hvor bageren Achtnich og senere Brødremenigheden gjorde honningkagen kendt. Oprindeligt var kagerne hårde og krydrede, men udviklede sig senere til den pyntede julekage. Her kan du prøve kræfter med en af de rigtig gamle opskrifter.
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
Honning og mel røres sammen til en grunddej, som stilles køligt i en åben skål med et klæde over. Lad dejen hvile svalt eller køligt i ca. 1 år – eller minimum 2 – 3 uger.
Grunddejen bliver meget hård og tør. Den skæres i passende stykker og kommes i en røremaskine, hvor den røres sammen med hjortetakssalt og æggeblommer. Til sidst tilsættes nellike, kanel og ingefær.
Dejen rulles ud i ½ cm tykke plader og stikkes ud med forme. Figurerne sættes på en bageplade med bagepapir. Kagerne flyder ud og vil hæve til tredobbelt størrelse, så husk ikke at sætte dem for tæt.
Lad kagerne bage i 6 – 8 minutter ved 175 grader. Efter afkøling pyntes med glasur eller chokolade.
Honningsmør er en enkel kombination af friskkærnet smør og honning. Begge råvarer har været kendt i Danmark i århundreder. Honningsmør har blandt andet været brugt til brød og pandekager.
Ingredienser:
Fremgangsmåde
Pisk fløden. Først bliver den til flødeskum, og efter lidt tid skiller den i smør og kærnemælk.
Hæld massen i en sigte eller et klæde, så kærnemælken kan løbe fra.
Rør honning og salt sammen med smørret, til det er ensartet.
Form smørret til en kugle eller læg det i en skål, og opbevar det på køl.
Det friskkærnede honningsmør er lækkert på nybagt brød, boller, pandekager
Mjød forbindes ofte med vikingetiden, men drikken har langt ældre rødder. Den fremstilles af gæret honningvand og regnes som en af verdens ældste alkoholiske drikke. Mjød har været kendt i mange kulturer, hvor der var adgang til honning, ikke kun i Norden. I Nordeuropa viser fund fra bronze- og tidlig jernalder (ca. 1500 f.Kr.), at mjød allerede dengang blev brygget og drukket.
Fremgangsmåde:
Kog 3,5 liter honning og 21 liter vand ved svag varme i ca. 1 time.
Kom følgende krydderier i en stofpose og lad den koge med:
Når kogningen er færdig, tages stofposen op. Skum mjøden omhyggeligt, si den gennem et rent klæde, og lad den køle af til ca. 25 °C.
Hæld mjøden på en gæringsballon, tilsæt 25 g gær, og luk ballonen med et gærrør.
Lad mjøden gære i ca. 21 dage. Omstik den derefter til en ren ballon, og lad den lagre i en kold kælder i et år, før den er klar til at blive nydt.
Du kan læse mere om brygning af mjød i vidensbanken.
