Biavlerens Kvarter og weBInar

08. maj 2018

Biavlerens Kvarter og weBInar

Nye tiltag på YouTube er ”Biavlerens Kvarter” og online weBInar’er. Hvad er nu det, tænker mange sikkert?

I Biavlerens Kvarter, går vi i Biavlerforeningen Sønderjyllands skolebigård og lader Klaus Langschwager fortælle om den dagsaktuelle situation i bigården. Hvad sker der i naturen omkring os, hvad sker der i bifamilierne og hvilke indgreb skal der gøres. Vi giver Klaus får lov til at formidle hans biavlstanker. Vi prøver at gå i bigården, ikke på bestemte datoer, men når det er relevant og der sker noget nyt. Nogle gange er der kort tid imellem, andre gange længere tid.

Se de første 2 indslag om røgpusteren og påsætning af første magasin.

https://www.youtube.com/watch?v=1IBvbAJIsR8&t=21s

https://www.youtube.com/watch?v=sJALO9TcVhM&t=188s

weBInar

På vores kanal kan du også se sidste sæsons weBInar. Et weBInar er et kort online foredrag, hvor deltagerne online kan stille spørgsmål. Vi prøver både at få danske og udenlandske foredragsholdere. Vi har hidtil fået lavet 3 weBInar’er. Men der vil i løbet af efteråret blive produceret flere.

Du finder kanalen ved at gå ind på www.youtube.com. Søg efter webinar Danmarks Biavlerforening. Direkte link, klik her.

Biavlernes kvarter og weBInar’ene er en del af Danmarks Biavlerforening projekter under det Nationale Biavlsprogram.


Skrevet af: Flemming Vejsnæs