BIVENLIGE STAUDER

Danmarks Biavlerforening har indgået samarbejde med GASA GROUP Denmark A/S om markedsføring af bivenlige stauder. Sortimentet bliver i år markedsført i BAUHAUS fra uge 20 – 28.

Stauderne vil være mærket med en etiket, som fortæller om biernes betydning for bestøvningen og hvordan man kan hjælpe bierne. Alle stauderne er specielt udvalgt i samarbejde med Danmarks Biavlerforening. Stauderne udmærker sig ved at have højt indhold af pollen og nektar samt varieret blomstringsperiode.

Der er tidligere lavet undersøgelser af planter i udenlandske havecentre, som desværre påviste rester af neonicotinoider, der er en gruppe af pesticider med skadelige effekter på bier. Derfor er der i samarbejdet lagt vægt på, at blandt andet disse pesticider ikke må anvendes i produktionen, så planterne ikke indeholder stoffer der er skadelig for bierne.

 

 

Du finder flere eksempler på bivenlige stauder i Biplantekalenderen.

Gå tilbage til www.bivenlig.dk


< TILBAGE