I 2026 kan du i TIDSSKRIFT FOR BIAVL hver måned følge biavleren Klaus Ankerstjerne Eriksen fra Magtenbølle Honning & Mjød.
Klaus er 66 år og bor midt på Fyn. Han begyndte som biavler i 2007. Klaus er gift med Else Marie Kristensen, som er indehaver af virksomheden Griseriet, og sammen har de tre voksne sønner. Klaus er uddannet både datamatiker og merkonom. Størstedelen af sit arbejdsliv har han dog arbejdet inden for metalindustrien som maskinoperatør. Derudover har han haft en alsidig karriere med bijob som aftenskoleunderviser, konsulent og iværksætter, hvilket vidner om et bredt engagement og en stor faglig nysgerrighed.
I 2024 besøgte vi Klaus, og lavede tre podcast, som du kan høre på linksene herunder.

En fortælling om begejstring
Midt på Fyn, syd for motorvejen, ned af nogle Morten Koch ‘ske veje står skiltet: Magtenbølle Honning & Mjød. Her bor Klaus Ankerstjerne Eriksen og hans kone Else Marie. De er begge passionerede. Else Marie holder minigrise og Klaus er biavler, som så blev til mjød og så blev til Øl.
Lyt til første episode her:

Mjød kan være så smuk og intens
Lyt med på anden episode, hvor vi besøger Magtenbølle Honning & Mjød og denne gang fordyber os i mjødens spændende verden.
Lyt til anden episode her:

En fynsk øl, som kan så meget
Lyt med på tredje episode af podcasten, hvor vi besøger Magtenbølle Honning & Mjød. Denne gang fortæller Klaus om sin brygning af øl og hvordan honningen spiller en rolle.
Lyt til tredje episode her: