Vi befinder os på en rolig villa-vej i det sønderjyske. Vi har marker og hav i vores baghave samt skovområder meget tæt på.
Vores lille have på 600 m2 består af forskellige dværg-frugttræer, bærbuske, et dejligt drivhus samt 9 højebede.
I et roligt lille hjørne har vi anlagt en bigård med 2 trugstader malet i hvidt med tilhørende lå-hegn og blomster kasser.
Vores 2020 sæson i vores køkkenhave er allerede godt på vej med f.eks kartofler, div krydderurter, kål, bønner, squash, løg, tomater, chilier, peberfrugt, agurker, melon, jordbær, majs osv.
Vi dyrker efter no-dig metoden, så jorden forbliver sund og fyldt med liv under jordoverfladen. Og så økologisk så muligt uden sprøjtemidler.