Vores have består af en naturhave med mange gamle frugttræer og blomstrende buske, med store mængder forårsløg (vintergækker, påskeliljer, majliljer, Dortealiljer, hyacinter etc) i “skovbunden”. Græsplænen gødes ikke og klippes ikke så tit, så der er mange blomstrende bellis, bruneller, ærenpris etc. Kvas og faldne træer/grene får lov at blive liggende.
Engen er drevet som hø-eng, der afhøstes efter d. 15. juli aht fuglelivet, og har ikke fået tilført gødning eller sprøjtning siden vi overtog ejendomme for 26 år siden. Nu er der mange blomstrende urter i engen, kløverarter, margueritter, smørblomster etc.
Arealet er ialt ca. 4 tønder land, hvoraf haven udgør ca 1 tønde land.
Vi mener derfor vores have kan betegnes som bivenlig, og vil gerne have den registreret som sådan. Den er for flere år tilbage blevet registreret som giftfri hos Danmarks Naturfredningsforening.
Bedste hilsener,
Nanna Rask, Vornæs Skovvej 26, 5700 Svendborg, mobil 50237066.