HONNING

Du ved nok, at bier laver honning. Men ved du også, hvordan bierne laver honningen?

Bierne samler nektar fra de blomster, som de bestøver. Nektar er en sød saft, som blomsterne laver for at lokke bierne til sig. Men nektar er ikke det samme som honning.

Bierne skal nemlig først arbejde med nektaren, inden det bliver til honning.

 

SÅDAN BLIVER NEKTAR TIL HONNING

Når bien henter nektar i blomsterne, gemmer bien nektaren i en særlig mave. Denne mave hedder honningmaven. Honningmaven er ikke biens rigtige mave. Egentlig er det bare en form for beholder, som bien kan gemme nektaren i, indtil den kommer hjem i bistadet.

Når nektaren er kommet ned i honningmaven, begynder bien at tilsætte nogle særlige stoffer, der kaldes enzymer. Det er bien selv, som laver enzymerne. Enzymerne gør, at det sukker, der er i nektaren, bliver lavet om til andre typer af sukker.

Når honningmaven er fyldt med nektar og enzymer, flyver bien hjem til bistadet. Her afleverer den blandingen af nektar og enzymer til andre bier. Bierne hjemme i bistadet kommer flere enzymer i blandingen. Samtidig lægger de blandingen i celler på vokstavlen. Bierne flytter meget rundt på blandingen. Det gør de for at fordampe noget af det vand, der er i blandingen. Der må nemlig ikke være for meget vand i – eller begynder det at gære, og så kan bierne ikke bruge det.

Bierne har travlt med at fylde honning i tavlerne. Kan du se honningen i cellerne? Det ser mørkt og glinsende ud. Foto: Søren Skov.

 

Mens vandet fordamper, arbejder enzymerne med at lave sukkeret om til andre typer sukker. Til sidst er der kun lidt vand tilbage, og så er det blevet til honning.

Den færdige honning bliver nu gemt i cellerne på vokstavlerne. Nu mangler bierne kun at lukke cellen med honning. Det gør de ved at lave et fint, hvidt vokslåg ovenpå honningen.

Nu kan honningen holde sig frisk meget længe. Bierne skal leve af honningen hele vinteren.

Her kan du se, hvordan bierne har lagt hvide låg af voks oven på den færdige honning. Foto Leif Johansen.

 

HVORFOR LAVER BIERNE HONNING?

Honning er biernes mad. Bierne laver honning til hele bifamilien, og de skal leve af det hele vinteren. Om vinteren er det koldt, og der er ingen blomster. Derfor gemmer bierne honningen, som de har samlet hele sommeren.

Bierne spiser honningen, så de har energi til at kunne flyve. De bruger også meget honning, når de skal holde sig varme om vinteren. Når biavleren tager biernes honning, er han nødt til at give dem noget andet, som de kan leve af om vinteren. Derfor får bierne sukker opløst i vand.

Vidste du for resten, at en bifamilie bruger 8 kilo honning som flyvebrændstof for at lave 1 kilo honning til biavleren?

Er der rigtig mange blomster om sommeren, kan en bifamilie lave 50 kilo honning til biavleren. Nogle gange kan de endda lave endnu mere. Det er rigtig meget honning – prøv at sammenligne med, hvor meget du selv vejer!

 

SÅDAN HØSTER BIAVLEREN HONNING

Når biavleren vil have honning, er han nødt til først at hente honningtavlerne i bifamilien. Da honningen jo er biernes vintermad, kan bierne godt være lidt sure, når biavleren tager deres honning. Derfor er det en god ide at hente honningen om morgenen, hvor bierne endnu ikke er helt vågne.

Bierne skal børstes af honningtavlen inden biavleren kan tage honningen med hjem. Bierne som bliver børstet af, flyver hurtigt hjem til deres familie. Foto Klaus Langschwager.

 

Når biavleren kommer hjem med honningtavlerne, skal vokslågene over honningen først fjernes. Ellers kan honningen ikke komme ud af tavlen. Man bruger er en speciel gaffel til at tage lågene af med. Det kan være lidt svært, de første gange man prøver. Men når du har prøvet det nogle gange, er det ikke så svært.

Det kan godt være lidt svært at fjerne vokslågene den første gang, man prøver. Foto: Ole Borgholm

 

Når vokslågene er fjernet, kan honningen komme ud – nogle gange drypper det helt af sig selv. Men for at få al honningen ud, skal man bruge en slynge. Det er en beholder med kurve indeni. Biavleren sætter tavlerne ned i kurvene, og derefter snurrer tavlerne rundt og rundt. Det går meget hurtigt. Fordi tavlerne drejer så hurtigt rundt, kan honningen ikke holde fast i tavlerne. Honningen bliver slynget ud af tavlerne. I bunden af beholderen kan honningen løbe ud.

Sådan ser en stor slynge ud indvendigt. Foto: Danmarks Biavlerforening.

 

Sådan ser en stor slynge ud indvendigt. Foto: Danmarks Biavlerforening. 

Sådan ser en stor slynge ud indvendigt. Foto: Danmarks Biavlerforening. 

 

Når honningen løber ud af slyngen, kommer det ned i en spand. Men inden det kommer i spanden, skal det løbe igennem en si. Sien gør, at små stykker voks bliver fjernet fra honningen.

Helt nyslynget honning løber fra slyngen og ned i en si. Foto: Lene Kiel Jensen.

 

honninghøst 072

Det er spændende at følge med i, at honningen bliver siet. Sien fjerner små stykker voks fra honningen.

 

Nu skal honningen hvile sig, men engang imellem kommer biavleren og rører rundt i det. Efter nogle dage begynder honningen at blive mere fast. Da honningen lige kom ud af slyngen, var den flydende. Når honningen er fast nok, kan biavleren tappe den på glas – og så har du et færdigt glas honning.

 

VIDSTE DU, AT HONNING SMAGER FORSKELLIGT?

Honning smager forskelligt. Det er de blomster, som bierne har hentet nektar fra, der bestemmer, hvordan honningen smager og ser ud. Nogle honninger smager krydret, mens andre har en meget mild smag.  Honning fra lyng smager meget krydret, mens honning fra raps er mild at smage på – har du prøvet?

Det er spændende at smage forskellige honninger, da honning smager forskelligt, afhængigt af, hvilke blomster, bierne har besøgt. Foto: Elisabeth Mahler Andersen.

 

 


TILBAGE