BIER PÅ SKEMAET ER SAGEN

Af anne-marie jacobsen, Leder af Udflytterbørnehaven Frihedslyst

Udflytterbørnehaven Frihedslyst har høstet gode erfaringer med at inddrage biavl i det pædagogiske arbejde, blandt andet har børnenes interesse for bierne overrasket.

Frihedslyst er en af Københavns KomAmunes udflytterbørnehaver, og vi har ualmindeligt dejlige forhold med stor have, eng og skov i nærheden. Derfor var det oplagt, at vi i det pædagogiske arbejde, hvor vi arbejder med at være i naturen og forstå den, også skulle have bier. Og da vi fra biologerne vidste, at bierne er i retræte, blev det endnu mere vigtigt, at vi deltog i arbejdet med naturopretning/bevarelse.

BIERNE SKULLE HAVE EN CHANCE

Men om det kunne lade sig gøre ressourcemæssigt, vidste vi ikke. Men efter en tid med overvejelse og snakke med lidt nervøse forældre, blev det besluttet, at det skulle have en chance. Derfor startede vi et bistade op i år, som vores børn skulle være med til at passe. Det var et nyt projekt for os alle i børnehaven, inklusiv mig selv. Jeg havde taget kurser gennem Danmarks Biavlerforening året før. Det havde naturligvis givet mig en ballast til at vide lidt om, hvordan man starter et bistade op, men havde ikke givet mig erfaringer i arbejdet med børn og bier. Men som så ofte i pædagogisk arbejde, må man springe ud i noget nyt og så se.

BIERNE GØR EN FORSKEL

I april måned havde vi hængt plancher op i vores fællesrum, så børnene kunne se og aflæse en del alene ved at kigge på plancherne. De kom med mange spørgsmål, og jeg kunne stille og roligt besvare deres spørgsmål i den rækkefølge som de kom. Derfor vidste børnene allerede meget inden vi for alvor startede op med tilsynet af stadet. I Frihedslyst har vi kun et bistade. Det har vi valgt, da det skulle være en overkommelig aktivitet, der allermest retter sig mod det pædagogiske arbejde, og som skulle lykkes, men som selvfølgelig derudover har en god funktion. Stadet står midt i vores æbleplantage, hvor der er et kirsebærtræ. Dette træ har ikke båret særlig meget frugt i de sidste par år, men i år bugner det med kirsebær. Det er så smukt at vide, at bierne har ændret på situationen.

Bier i skolen

Det var en stor oplevelse at se bierne i virkeligheden.

RUMMÆNDENE KOMMER

Ved første tilsyn fik børnene på skift lov til at prøve de nyindkøbte dragter, da de havde deres største interesse. “Vi er rummænd“, spankulerede de rundt og sagde, meget glade og stolte over at de var blevet udvalgt til at blive “biavlere“. Herefter lavede vi en lodtrækning om, hvilke børn, der skulle have de to dragter på og være med til at stå tæt på stadet. De andre børn måtte stå udenfor vores lille pilehegn, beskyttet af afstanden, men samtidigt tæt nok på, så alle kunne se, hvad der foregik. Inden vi gik til bistadet samlede jeg børnene i vores birum, som vi har indrettet på vores loft. Her fortalte jeg børnene, hvad vi skulle til at gøre pågældende dag og hvorfor. Herefter gik vi til stadet, og vi kiggede naturligvis allerførst efter dronningen, der hurtigt blev identificeret.

EN DRONE I HÅNDEN

Vores lille bi-familie havde overlevet vinteren. Den var ankommet året før, og havde bygget sig op, omend langsomt, men dog. Det gik roligt fremad og børnene lærte at spotte æg og larver. De blev fortrolige med dronerne, som de hurtigt lærte ikke stikker, derfor var det “sejt“ at turde have en sådan kravlende rundt på sig – og kunne man holde den i hånden, var det vildt. Sådan gik flere uger med et ugentligt tilsyn, indtil det blev tid til at sætte første magasin på. Vi havde lavet et tjek-tjek system, der betød, at inden vi overhovedet gik tæt på bierne tjekkede vores udstyr: Dragt-tjek, hætte med net på-tjek, handsker på-tjek, røgpuster med røg-tjek. Ved stadet hed det: Ser vi æg-tjek, ser vi larver-tjek, ser vi mange arbejdere-tjek, ser vi droner-tjek, ser vi dronningen-tjek, har vi lagt dronningegitter på-tjek – og så fremdeles. Vi skrev i vores logbog, hvad vi så, og så kom dagen, hvor vi skulle høste honning.

HONNING TIL ALLE

Der var ikke mere end fire fyldte tavler med honning i magasinet, der kunne bruges, men det var nok til at gå i gang. I vores børnehave har vi en stor frugtpresse, som vi hvert efterår presser æbler i. Denne ville vi bruge til at presse honning i, frem for at slynge honningen. Det har sparet os for at indkøbe en slynge, eller besværet med at låne en. Vi gik til den den 18. juni. Børnene skrællede forseglingen af og fik puttet tavlerne i pressen. Børnene nød at slikke honningen ud af voksen, og vi fik presset ca. to kilo honning ud af de fire tavler. De to følgende dage rørte vi den, mere havde vi ikke tid til, herefter fyldte vi på glas. Hvert barn kunne få et glas 1/3 fyldt med hjem, og herudover fyldte vi tre glas helt op.

Fyldte honningtavler
Det er spændende at skrælle honningtavler.

ANSVARLIGE OG VIDEBEGÆRLIGE

Hele forløbet med arbejdet med børn og bi-stade er forløbet udover al forventning. Børnene har nærmest været begejstrede over at være børnehavens biavlere. Jeg har, sammen med den anden voksne medarbejder på vores bi projekt, dagen i forvejen forberedt børnene på, at i morgen skulle vi se til bierne. Børnene har næsten ikke kunne vente. De har været små ansvarlige medhjælpere, udviklet en stor respekt for det lille insekt, været videbegærlige og glade for at få så meget at vide, mere end forældrene ved. Som en af drengene sagde: “Min far ved ikke en pind om bier, nu kan jeg fortælle ham det hele“, og sådan har det også været for andre familier, der har skrevet spørgsmål til mig om det f.eks. er rigtigt at en dronning lægger 70.000 æg, at droner ikke stikker m.m.

Honning sies fra
Honningen sies, inden den kommer på glas.

IKKE EN HAR “PJÆKKET” FRA BIERNE

Det var et eksperiment vi gik i gang med, da vi sammen med forældrene besluttede at vi ville have et bistade i Frihedslyst. Der var et relativt stort forarbejde med indkøb, indretning af et birum, og planlægning af forløbet. Herefter har vi gjort vores erfaringer, at det absolut kan lade sig gøre at gennemføre at have bistade i vores børnehave. Det har overrasket hvor meget børnene har interesseret sig for bierne, og hvor vedholdende de har været, ikke en har “pjækket“ fra et tilsyn. Mellembørnene har stået på spring for også at ville være med, og der har været en del utilfredshed i denne gruppe, at de ikke måtte være med, men vi har været nødt til, og det vil jeg anbefale til andre også, at holde antallet af børn nede på et overskueligt antal. Men som de store børn går til fritter og skole, tager vi en ny mellemaspirant ind i biavlergruppen. Mellembørnene er derfor demA der skal Aovertage tjansen i efteråret, og også være dem, der starter op med tilsynet til foråret.


TILBAGE

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.