Bliv verdensmester i fremstilling og markedsføring af biprodukter

25. marts 2021

Danmarks Biavlerforening søger deltagere til vores markedsføringsprojekt.

Danmarks Biavlerforening har via det nationale biavlsprogram et markedsføringsprojekt hvor vi nu igen søger deltagere til to aktiviteter. Alle har hermed mulighed for at tilmelde sig en eller begge af disse aktiviteter.

1. Honningeksperimentarium
Dette er et samarbejde med kokken Katrine Klinken, hvor vi har fokus på nye ideer for anvendelse af biavlsprodukter i fødevarer. Vi søger biavlere som arbejder med nye produkter. Det kan være alt muligt bare det indeholder biavlsprodukter.

På eksperimentariet vil vi sammen smage på forskellige produkter og diskutere hvad der fungerer godt og mindre godt, og hvordan man eventuelt kan forbedre det. Går du derfor med nye ideer og gerne vil have sparring og input til det, så tilmeld dig honningeksperimentariet. Vil du være en del af vores kreative miljø til udvikling af nye produkter og være med til åben erfaringsudveksling og sparring er dette kursus lige dig.

Arrangementet vil blive afholdt online og er planlagt til søndag d. 9/5 kl. 13-16.

På Youtube kan du se Katrines præsentation fra sidste års honningeksperimentarium:

 

2. Sommersalg i en coronatid
Hvordan forbedrer du salget af dine biavlsprodukter? I samarbejde med markedsføringsfirmaet von Bülow afholder vi en række online workshops om de udfordringer, der kan være med at sælge dine produkter og hvordan du kan forbedre dit salg.

På serien af workshops, vil du komme til at arbejde med din egen situation, hvordan du sælger dine produkter og hvordan du gerne så at det udviklede sig. Der vil være personlig coaching hvor du får hjælp til at analysere din forretning

På biavlskonferencen præsenterede Michael von Bülow aktiviteterne fra sidste år. Du kan se eller gense det her:

 

Tilmelding

For begge aktiviteter tilmelder du dig via dette link:

Klik her for at tilmelde dig.

Sidste frist for tilmelding er 11. april.

Fortæl lidt om dig selv, din biavl og de produkter du laver.

Der er begrænset plads og vi forbeholder os ret til at sammensætte deltagergrupperne efter hvad vi tror vil fungere bedst. Det forventes at du prioriterer at deltage i alle eller flest mulige af undervisningsaktiviteterne.

Har du spørgsmål kan du kontakte os på mail olek@biavl.dk /fv@biavl.dk


Skrevet af: Ole Kilpinen

Er du endnu ikke medlem?

Bliv medlem af Danmarks Biavlerforening og bliv en del af et attraktivt fælleskab. Du får samtidig mulighed for at drage nytte af de mange medlemsfordele.

Bliv medlem her.