Giv et medlemskab i julegave

24. november 2022

Kender du en, der går med en biavler i maven, eller kender du en biavler, der endnu ikke er blevet medlem? Så har du lige nu muligheden for at give et medlemskab i julegave.

For at give medlemskab som julegave, så skal du blot gøre følgende:

  • Gå ind på www.bishoppen.dk og køb et medlemskab til Danmarks Biavlerforening inkl. lokalforeningsmedlemskab.
  • Indtast navn og adresse på gavemodtageren, men DIN mail adresse. Tast herefter din adresse som leveringsadresse.
  • I feltet ”Evt. ekstra oplysninger” skriver du “GAVE”.
  • Velkomstpakken med masser af spændende læsestof bliver herefter sendt til dig, så du kan give det i gave emballeret i vores lækre gavepose som medfølger.

Som medlem modtager man hver måned Tidsskrift for Biavl, ligesom man kan deltage i lokale aktiviteter og man kan drage nytte af medlemsfordele som eksempelvis forsikringsordninger. Du kan læse mere om medlemsfordelene her.


Skrevet af: Rune Havgaard Sørensen