Projektkonsulent til Danmarks Biavlerforening

01. maj 2019

Danmarks Biavlerforening har indtil udgangen af 2019 ekstra travlt med flere projekter. Derfor søger vi til forefaldende opgaver en faglig og kommunikativ stærk medarbejder. Omfanget af arbejdet vil være meget varierende fra uge til uge, hvilket løbende planlægges med den nye medarbejder. Der kan forventes et omfang på i alt ca. 250 timer.

Godt praktisk og teoretisk kendskab til biavl er vigtigt. En del af arbejdet vil være laboratoriearbejde og formidling i form af artikler. Erfaring inden for disse områder er derfor en fordel men ikke en betingelse. Arbejdsstedet vil være hos Danmarks Biavlerforening i Sorø og aflønning i henhold til kvalifikationer.

Kunne du have interesse i denne stilling, så send din ansøgning indeholdende lidt om dig selv og dine kvalifikationer på mail til dansk@biavl.dk senest 15. maj 2019. Mailen mærkes ”Projektkonsulent”.


Skrevet af: Rune Havgaard Sørensen