Tidsskrift for Biavl 8 er på vej

13. august 2019

Fra den 19.-23. august bliver det nye nummer af tidsskriftet omdelt. I dette nummer kan du bl.a. læse en præsentation af de nye projekter under Danmarks nationale biavlsprogram. Danmarks Biavlerforening har fået tilsagn om midler til to projekter, hvoraf det ene er et markedsføringsprojekt kaldet ”Verdens bedste biavlsprodukter”. Det andet projekt hedder ”Maks. 10% vintertab”, og målet er, at man som biavler ikke skal have mere end 10% vintertab. Foruden Danmarks Biavlerforening har Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Jens Hansens Biavl fået tilsagn til meget interessante projekter.
Du kan også læse om, hvordan du har mulighed for at blive kåret som danmarksmester i honning. Kåringen som danmarksmester sker i forbindelse med honningbedømmelsen ved International Food Contest den 1.-3. oktober i Messecenter Herning. Du kan allerede nu tilmelde dine honninger til bedømmelsen – du finder tilmeldingsblanket her

Tidsskriftets overskrifter:

  • Deltag i Mjødens Dag
  • Orientering
  • Månedens arbejde
  • Pragtbuksebi, biernes ekspert i gravearbejde
  • Køligt, mørkt og tørt er sagen
  • Biavlen i Jylland omkring år 1800
  • Nye projekter indenfor dansk biavl
  • Boganmeldelse: Vilde bier og biplanter
  • Genkend bisygdomme i bigården
  • Bronze til Danmark
  • Danmarksmester i honning – er det dig?
  • Annoncer
  • Møder & generalforsamlinger
  • Spil med bier