Udfyld den store spørgeskemaundersøgelse her

Hvem er vi?
Danmarks Biavlerforenings grundstamme er vores medlemmer. Men hvem er vores medlemmer?
Vi har en god fornemmelse, men vi vil gerne være sikre og vide mere. Den store medlemsfremgang vi har oplevet gennem de seneste år, har ændret foreningens sammensætning. Vi vil gerne vide og beskrive, hvem  vi er. Derfor har vi hvert femte år, siden 1986, lavet en stor spørgeskemaundersøgelse blandt vores medlemmer,  hvor vi spørger ind til mange detaljer om hvordan biavl drives i Danmark. I dette nummer af tidsskriftet  finder du den 7. spørgeskemaundersøgelse i rækken.

Udfyld spørgeskemaundersøgelsen her

Undersøgelsen har en række faste spørgsmål, som er gået igen lige siden 1986, og de giver os mulighed for at se foreningens udvikling. Desuden fjerner og tilføjer vi nye spørgsmål som er oppe i tiden.
Vi har i disse år store udfordringer omkring støtte til biavlen specielt fra EU, registrering af bigårde, overvågningsprogrammer fra EUs side osv. Det er vigtigt at vi over for myndighederne kan beskrive os selv som  den ”organisme” vi er.

En høj besvarelsesprocent vil give undersøgelsen en tilsvarende stor vægt over for politikere og andre beslutningstagere i arbejdet med at fremme biavlen. Undersøgelsen vil også være et godt redskab for Danmarks Biavlerforening, således at vi kan strømline foreningen til de opgaver og udfordringer, der venter os.

Den bedste start du kan give os på det nye år er, at bruge ca. 15 minutter på at udfylde spørgeskemaet,  så godt du kan. Brug også tid på at opfordre dine biavlskollegaer til at udfylde spørgeskemaet. Alle besvarelser vil blive behandlet anonymt.

Deadline
Besvarelserne (både papir- og internetudgaven) skal være os i hænde senest den 1. april.

Vintertabsundersøgelsen i maj måned
Bemærk, at vi også har vores vintertabsundersøgelse, som hvert år frigives i maj måned. Denne undersøgelse har primært fokus på årets vintertab og undersøgelser. Så husk, i år kommer der to spørgeskemaer og begge undersøgelser er vigtige for os.

Vær med i lodtrækningen
Blandt de indsendte besvarelser bliver der trukket lod om en Aulumgaardjakke fra www.aulumgaard.dk  og 5 flotte forklæder med Danmarks Biavlerforenings bomærke.

Udfyld spørgeskemaundersøgelsen her



Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept.