biavl.dk Medlemmer blivbiavler.dk Vi elsker honning Andre bi-sites

Vinderne af årets DM i Honning kåres 11. november – og du er velkommen til at være med!

28. oktober 2026

Vinderne af årets DM i Honning kåres 11. november – og du er velkommen til at være med!

I disse dage bedømmer et dommerpanel op mod 80 honninger fra omkring 50 biavlere ved DM i Honning. Bedømmelsen fokuserer blandt andet på honningernes udseende, duft, konsistens, mundfølelse, smag og eftersmag.

Vinderne offentliggøres onsdag den 11. november kl. 16.30 ved et hyggeligt hybridarrangement. Du kan følge med hjemmefra online eller møde op i Sorø, hvor der også bliver mulighed for at smage på honningerne.

Arrangementet er åbent for alle – både deltagere og alle andre, der er nysgerrige på, hvordan Danmarks bedste honning findes. Ud over at hylde vinderne byder programmet på korte oplæg om bedømmelsen og om, hvad man skal være opmærksom på for selv at kunne lave honning i topklasse. Vi skal selvfølgelig også have en lille quiz, som publikum kan deltage i.

Det er gratis at deltage. Tilmeld dig via linket herunder:

Klik her for at deltage.

 


Skrevet af: Rune Havgaard Sørensen