biavl.dk Medlemmer blivbiavler.dk Vi elsker honning Andre bi-sites

Pressemeddelelse: Danmarks første festival for mjød

Mjødbryggere og biavlere genoptager gammel dansk tradition

Nu er der alle muligheder for at smage sig gennem mjødens univers. Lørdag 29. september mødes syv af de bedste professionelle mjødbryggere fra Danmark og Sverige til Danmarks første mjødfestival og præsenterer, deres bud på den gode mjød. I alt vil der være mere end 40 forskellige mjød, som man kan få smagsprøver på. Flere af dem er præmierede ved såvel danske som udenlandske konkurrencer.

Dagen er ikke tilfældig valgt. 29. september er Mikkelsdag og frem til 1770 var det en helligdag, hvor man fejrede høsten ved at drikke mjød og spise kommenskringler. Traditionen har holdt sig enkelt steder i landet, men med de mange nye mjødbryggere, der vægter en høj kvalitet, er det være på tide, at mjøden igen får sin egen mærkedag.

Mjød er vin gæret på honning og ikke en sød øl, som mange fejlagtigt tror. Mjød er en findes i et utal af varianter typisk i form af en hedvin med en alkoholstyrke på omkring 15%. Der findes seks hovedkategorier: ren honningmjød, kryddermjød, frugtmjød, urtemjød, maltmjød og kreative varianter. Alle disse varianter vil være repræsenteret, og i hver af kategorierne findes fra de meget søde til de helt tørre og nogle i mousserende varianter. Fælles for alle de mjød, der præsenteres på Mjødens Dag er, at de er brygget på lokal honning og dermed understøtter lokal biavl.

Mjødens Dag afvikles på Snoremark Mjødbryggeri (ved Roskilde), der sammen med Danmarks Biavlerforening er initiativtager til at genoptage den gamle danske tradition med at fejre høsten med et godt glas mjød. Foruden Snoremark Mjødbryggeri deltager, Mjødgård fra Stevns, Mjødladen fra Slangerup, Mjödhamnen fra Hällefors i Sverige, Mjødbryggeriet Petersen & sønner fra Høng, Tarp Bryggeri  fra Esbjerg og Copenhagen Mad Company fra København.

I løbet af Mjødens dag vil der løbende være foredrag om mjødbrygning, mytologien om mjød og mjødens kulturhistorie samt om forudsætningen for mjød, nemlig biavl og honning. Der serveres  naturligvis også kommenskringler, mad og kager, der passer til et godt glas mjød.

Læs mere på www.mjødensdag.dk

Udsendt 27. september 2018.

 

 

 


< TILBAGE