biavl.dk Medlemmer blivbiavler.dk Vi elsker honning Andre bi-sites

TRÆER TIL BIER

Her kan du læse om på træer og buskes betydning for bier, de hænger nemlig uløseligt sammen og har gjort det siden den seneste istid. I skovene har bierne kunnet finde føde, læ og redesteder. Til gengæld kvitterer træer og buske for biernes bestøvning med frugt, bær, frø og nødder, som er til gavn for fugle og andre dyr.

Træer og buske er af afgørende betydning for bierne, da de udgør vigtige fødekilder, der kan hjælpe bierne med store mængder pollen og nektar til yngelproduktionen. Dertil kommer at træer og gamle træstammer udgør redeplads for flere arter af bier.

Træer og buske er ikke kun knyttet til skov. Vi finder dem også i det åbne land, i byer og parker og i haver. Derfor har vi alle en mulighed for at plante træer og buske – og hvis vi vælger de rette træer og buske, som giver nektar og pollen, så hjælper vi også bierne og det øvrige dyreliv.


SKOVENES OG BIERNES FÆLLES HISTORIE

Træerne har dannet rammerne for udviklingen af den biologiske mangfoldighed næsten overalt i landet siden sidste istid. Uden mennesker ville meget af landet stadig være skovklædt. De fleste naturligt forekommende planter og dyr er stadig tilpasset de vidt forskellige forhold, som forekommer i skoven.

 

LÆS MERE

TRÆERNE FOR BIERNE – BIERNE FOR TRÆERNE

Træer og buske giver føde og levesteder til bier, som til gengæld bestøver dem. Bier, svirrefluer og sommerfugle er vigtige bestøvere, især af mindre træarter. Insektbestøvning øger frø- og frugtsætning og gavner biodiversiteten. Hegn, gamle træer og kvasbunker skaber redemuligheder, mens træer og buske giver nektar og pollen, særligt vigtige i foråret og kan sikre føde hele sæsonen.

 

LÆS MERE

OVERSIGT – TRÆER OG BUSKE TIL BIER

Der er mange muligheder for at plante nektar- og pollenrige træer og buske. Her finder du oversigt over nogle træer og buske til bier. Listerne er langt fra udtømmende, og nedenfor kan du finde inspiration til yderligere planter.

 

LÆS MERE

TRÆERNE MÅNED FOR MÅNED

Fra biavleres registreringer, observationer og analyser har Danmarks Biavlerforening gennem mange år indsamlet data om, hvordan træerne gennem året sikre et godt fødegrundlag for bierne. Herunder kan du tager en rejse gennem sæsonen, hvor bierne er aktive.

 

LÆS MERE

ANVENDELSE AF TRÆER OG BUSKE 

Træer og buske udfylder en række funktioner og er vigtige bestanddele i det danske landskab. Skoven, lundene og krattet skaber profil og variation. Bevoksede hegn, alléer, parker og haver fremhæver hver på sin måde en landskabelig arkitektur. Herudover kan de give gavntræ og frø, frugt, bær og nødder. De yder læ og afskærmning, og spiller i det hele taget en stor rolle i samspillet mellem dyr og planter, klima, vand og jord.

LÆS MERE

BIAVL I SKOVENE

Honningbien hører til i den oprindelige danske natur. Den har levet vildt her i landet siden sidste istid og er tilpasset et liv blandt træer. Her var dens naturlige bo i hule træer, som forekom rigeligt i oldtidens skove, men som sjældent forekommer i moderne forstligt drevne skove.

LÆS MERE

LÆS MERE

Her kan du finde mere information.

LÆS MERE