03. juni 2025
Lørdag den 14. juni 2025 er Gl. Roskilde Amts Biavlerforening er vært for Danmarks Biavlerforenings ERFA-dag for hobby- og havebiavlere. En dag, hvor du kan besøge biavlere omkring Roskilde, og se/høre om deres biavl.
Om formiddagen er der mulighed for at besøge tre biavlere med hhv. produktion af pollen- og bee wraps, bier i fællesskab, samt honning- og humlebier i en ny bydel.
Eftermiddagen byder på mulighed for at besøge seks biavlere med bl.a. flowhive, bier i naboernes haver og kirkegårdsbier. Derudover er der arrangeret guidede havevandringer på hhv. Roskilde Kloster og i Sct. Hans Have.
Klokken 17.00 mødes alle i Gildehuset Sct. Agnes i Roskilde, hvor der er fælles spisning med sandwich, samt fagligt indlæg ”Det bedste ved jordbær og Honning” ved Charlotte Romlund Hansen, kendt fra bl.a. bogen ”Bipollen på menuen”, med smagsprøver på … jordbær og honning.
Deltagelse kræver tilmelding (senest 10. juni), og du kan enten tilmelde dig hele arrangementet, hvilket inkluderer sandwich og foredrag, eller blot tilmelde dig dagsprogrammet med mulighed for at besøge forskellige biavlere omkring Roskilde.
Tilmelding og yderligere information
Tilmelding og betaling senest den 10. juni på et af følgende links:
Tilmeld dig til hele arrangementet inkl. sandwich og foredrag om aftenen kr. 140,- pr. person her.
Der er i alt ni besøgsværter. Man bestemmer selv hvilke værter man vil nå at besøge og i hvilken rækkefølge. Alle tilmeldte får tilsendt detaljeret program, med alle adresser, som man kan besøge. Gammel Roskilde Amts Biavlerforening, som står for planlægning af arrangementet, vil servere kaffe og kage ved nogle af besøgsstederne.
Ligeledes vil der være information om parkeringsforhold, da det kan være vanskeligt at parkere direkte ved værterne. Det er derfor en oplagt mulighed tage toget til Roskilde eller parkere ved anbefalede parkeringspladser og derfra gå eller cykle fra vært til vært om eftermiddagen samt til aftenarrangementet.
Efter tilmeldingsfristens udløb udsendes detaljeret deltagerinformation til alle tilmeldte.
Program for dagen
Kl. 10.00 og 11.00 mulighed for at besøge biavl med fokus på produktion af pollen, propolis og bee wraps
Kl. 10.00 og 11.00 mulighed for at besøge biavl i bofællesskab
Kl. 10.00, 11.00 og 13.00 mulighed for at besøge biavl i ny bydel med fokus på honning og humlebier
Kl. 11.00 , 13.00, 14.00, 15.00 og 16.00 mulighed for at besøge Sankt Hans Have med biavl
Kl. 13.00, 14.00, 15.00 og 16.00 mulighed for at besøge Roskilde Kloster med biavl
Kl. 13.00, 14.00, 15.00 og 16.00 mulighed for at besøge biavl, der drives i naboernes haver
Kl. 13.00, 14.00, 15.00 og 16.00 mulighed for at besøge biavl i villahave
Kl. 13.00, 14.00, 15.00 og 16.00 mulighed for at besøge biavl med flowhive
Kl. 13.00, 14.00, 15.00 og 16.00 mulighed for at besøge biavl med fokus på honning med smag
Kl. 17.00 – 20.00 fælles spisning med sandwich, samt fagligt indlæg ”Det bedste ved jordbær og honning” ved Charlotte Romlund Hansen
Skrevet af: Jens Erik Ørum og Rune Havgaard Sørensen
Fra 17.00 til 20.00 er der fælles opsamling på dagen med sandwich. Her vil Charlotte Romlund holde foredraget med titlen “Det bedste ved jordbær og honning”. Charlotte har udgivet bogen “Bipollen på menuen”.