27. oktober 2025
I sidste uge blev Tidsskrift for Biavl 10 omdelt. I dette nummer var fokus på den netop overståede Apimondia-kongres, der blev holdt i København i slutningen af september. I tidsskriftet kan du bl.a. læse om Global Honey Bar, hvor det var muligt at smage på 250 honninger fra 43 lande. I alt blev der uddelt mere end 111.000 smagsprøver. Ovenpå smagsprøverne havde den besøgende fået energi til at begive sig ind i et 7000 kvm. stort slaraffenland, hvor mere end 200 stande præsenterede alt tænkeligt og utænkeligt udstyr til biavlen. Kongressens videnskabelige program bød på flere end 1000 indlæg, heraf flere end 300 foredrag. Og som rosinen i pølseenden: World Beekeeping Awards bød på hele seks danske medaljer.
Tidsskriftets overskrifter:
· Den bedste kongres jeg har oplevet
· Orientering
· Månedens arbejde
· En fest fra start til slut
· Honning fra nær og fjern
· Syv tusind kvadratmeter slaraffenland
· Historien om mikro-honninghøsteren
· Dansk biavl ved selvsyn
· Seks danske medaljer
· Et kæmpe videnskabeligt program
· Medlemstilbud
· Annoncer
· Møder & generalforsamlinger
· Advarsel!
Skrevet af: Rolf Tulstrup Theuerkauf
ER DU ENDNU IKKE MEDLEM?
Er du endnu ikke medlem, så kan du købe medlemskab på linket herunder og vi sender straks tidsskriftet og velkomstpakke til dig.
