Træer og buske udfylder en række funktioner og er vigtige bestanddele i det danske landskab. Skoven, lundene og krattet skaber profil og variation. Bevoksede hegn, alléer, parker og haver fremhæver hver på sin måde en landskabelig arkitektur. Herudover kan de give gavntræ og frø, frugt, bær og nødder. De yder læ og afskærmning, og spiller i det hele taget en stor rolle i samspillet mellem dyr og planter, klima, vand og jord.
Vi har alle mulighed for at plante træer og buske, hvad enten det er i det åbne land, parker eller i vores private have.
I det åbne land kan træer og buske i levende hegn tjene flere formål. De giver læ og bryder vinden, og samtidig giver de levesteder, skjul, redesteder og føde til en lang række dyr og fugle, ligesom de kan udgøre spredningskorridorer i landskabet. Blomstrende træer og buske i hegnet øger værdien som føderessource for bestøvere. Da værdien af læhegnet for de bestøvende insekter i høj grad afhænger af alderen, er det afgørende, at eksisterende hegn så vidt muligt bevares.
En varieret sammensætning af træer og buske vil tilbyde levesteder, redesteder og føderessourcer til en bredere bestøverfauna. Særligt betydningsfulde arter er store nektar- og pollenproducenter, f.eks. dværgmispel (Cotoneaster spp.), lind (Tilia spp.), langbladet pil (Salix smithiana) og seljepil (S. caprea). Undersøgelser har vist, at læhegn generelt tiltrækker et rigt dyreliv, f.eks. udgør det et permanent levested for fugle og mindre pattedyr.
Nyetablerede hegn er ofte opbygget efter en standardiseret model. Det er løvtræshegn på 3-6 rækker med 10-15 arter af træer og buske. Ved en målrettet udtydning i en tidlig alder, er det muligt at få forskellige hegnstyper, bl.a. naturhegnet og blomster-, bær- og nøddehegnet.
Naturhegnet er kendetegnet ved, at der ryddes huller i hegnet til selvforyngelse af træer og buske. Der laves halvfældninger af træer, døde træer bevares og kvas fra udtyndinger lægges i bunker i bunden af hegnet. Hegnet er meget varieret mht. træarter og struktur, og det fungerer som levested for mange dyr. De lysåbne partier i hegnet skaber mulighed for forskellige urter, mens døde træer skaber levesteder for hulrugende fugle, flagermus, insekter og nedbrydende organismer.
Blomster-, bær- og nøddehegnet er kendetegnet ved, at der bruges træer og buske, der har blomster eller bær og nødder, f.eks. kirsebær, røn, æble, hæg, hyld, slåen, mirabel, tjørn, eg, hassel og roser. Hegnet giver et bredt fødeudbud til faunaen i form af nektar, pollen, bær, frugter og nødder.
Hvis man vil skabe levested for så mange arter som muligt, er nøgleordet variation, f.eks. ved at tilføre sten- og grenbunker.
Skovlandbrug er kendetegnet ved, at de store marker er brudt op af bælter af træer og/eller buske. Ofte bruges frugttræer- og buske samt nøddebuske.
Blandt fordelene ved skovlandbrug er, at det bidrager til øget naturindhold i og omkring marken, da de giver føde og levesteder for insekter og andre dyr. Bl.a. har bestøverne og nytteinsekter gavn af disse træ og/eller buskklædte bræmmer, hvilket fremmer bestøvning og bekæmpelse af skadedyr.
Træer og buske forskønner byens parker, pladser, veje og stræder, men de giver også levesteder og føde til byens fauna, og de bidrager med en række fordele for byens indbyggere. Undersøgelser har blandt andet vist, at træer kan reducere mængden af mikropartikler i luften i byer med 7-24%.
I disse tider, hvor ekstreme nedbørsmængder og hedebølger bliver hyppigere, er der hjælp at hente hos træerne. Træer mindsker risikoen for oversvømmelser ved at forsinke afstrømning af regnvand, og samtidig er de et værn mod hedebølger, da træer har en kølende effekt på grund af deres skygge og fordi de respirerer og lagrer vand, der fordamper og køler luften.
I bynære områder er der mange små og større områder, som ved den rette pleje og tilplantning kan gavne den vilde flora og fauna, og samtidig forbedre befolkningens muligheder for naturoplevelser. Det kan være arealer langs veje, gang- og cykelstier, ved p-pladser, skoler og sportsanlæg, i boligområder, industrikvarterer og parker.
Høje gamle træer kan veksle med lavere, omgivet af fodposer af forskellige buske samt en vildtvoksende bundvegetation. En sådan lagdelt bevoksning med frugt- og bærbærende planter byder gode betingelser for fuglelivet, og samtidig fremstår den som en tæt og frodig vegetation, hvor pasningen er meget begrænset.
Siden 1800-tallet, hvor hovedvejsnettet blev udbygget, har man plantet træer langs vejene. Det gjorde man dels for at beskytte de vejfarende mod sol og vind, dels for at markere vejene i landskabet. Dengang var det ligefrem nedskrevet i vejloven, at der skulle beplantes langs vejene. I 1950erne skete der en ændring i praksis, og man begyndte at fælde vejtræerne for at højne trafiksikkerheden.
De senere år er der atter plantet træer langs vejnettet, men af trafiksikkerhedsmæssige hensyn placeres de altid i passende afstand til vejanlægget. I dag er der i højere grad taget hensyn til landskabet og trafikanternes oplevelse, når der skal plantes langs motorveje.
Beplantningen langs motorveje tager i dag i højere grad hensyn til dyr og planter, således at beplantningen tilpasses de dyr og planter som lever langs vejene. Hvor motorveje går gennem åbent land, skal der udelukkende anvendes hjemmehørende plantearter, mens der langs veje gennem byer kan bruges kulturplanter, så beplantningen får karakter af have og park.
Vejtræer, herunder alléer, er desuden godt for fuglenes hvile- og udsigtsmuligheder, for insekter og for oplevelsen af landskabets konturer. På store og høje vejskråninger kan slåen og brombær danne tætte krat, som mindsker behovet for vedligeholdelse af disse skråninger. Sådanne beplantninger vil medvirke til at gøre landskabet smukt og afvekslende – og levere pollen og nektar til bierne.
I haver kan blomstrende træer og buske bidrage til æstetikken, ligesom de kan give læ og yde skygge på varme sommerdage. Derudover tiltrækker de dyr og fugle, ligesom træer jo er fremragende til at klatre og lege i. Endelig kan f.eks. frugttræer og -buske bidrage til husstandens selvforsyning.
I de private haver er der større råderum i udvalget af blomstrende træer og buske, da man frit kan vælge mellem hjemmehørende og indførte træer og buske. Man skal selvfølgelig holde sig fra arter som er klassificeret som invasive.
Selvom om man kun planter et enkelt bivenligt træ eller busk i haven, så kunne man foranlediges til at mene, at det batter ingenting. Hvis naboerne også har plantet et træ eller busk, så vil området i fugleperspektiv vise sig at være et broget tæppe af spredte træer og buske i forskellige aldre og arter, og kvarteret vil tage sig ud som en stor lysåben kratskov. Lige det, der skal til for at hjælpe bestøverne og de mange andre arter, som har gavn af de blomstrende træer og buske.
